Hvad har du spillet i dag? November 2024

[Frouvne]

I aftes nåede vi til The White Castle som efter et års tid i handlen ligger på en fornem 119 plads på BGG. Det er super-abstrakt og med kun ni handlinger i spillet er det bare om at komme i gang med nogle kædereaktioner af ekstra-handlinger, hvis man skal nå at få nogle VP i hus. Jeg startede noget famlende ud men fik noget mere medvind undervejs. Og der er noget tilfredsstillende ved at sætte gang i disse kædereaktioner. Selvom spillet endte med at efterlade et rimelig godt indtryk sidder jeg dog også tilbage med spørgsmålet om det virkelig er så godt, at det skal rangere så højt på BGG. Grafisk var jeg heller ikke imponeret - men til gengæld var æsken tilpasset indholdet og relativt beskeden i størrelse, så der er ingen tvivl om, at man får meget spil for pengene.

White Castle small2.jpg (85.85 KiB) Viewed 2020 times

[Frouvne]

Fredag fik jeg spillet mit nye solo-spil The Royal Limited to gange. Det er ganske hyggeligt, så det kunne sagtens ende med at være et spil der ligger i tasken, når jeg skal på længere ture eller ud at rejse. Jeg vil tro at det bliver ret afgørende at en eller flere af de små udvidelser kan peppe det lidt op, hvis det skal vise sig at være langtidsholdbart. Dem venter jeg dog lidt med at kaste mig over.

I løbet af dagen spillede vi syv spil Deduckto. Selvom det egentlig er et spil jeg primært har tænkt at skulle spille med min datter var hovedparten af spillene med Helle, og det var på baggrund af hendes ønsker. På overfladen et meget simpelt lille deduktionsspil men dybden er nok lidt større end jeg først havde antaget. Og det vil givetvis sikre at det kommer meget på bordet i den kommende periode. Så må vi siden se på langtidsholdbarheden.

[Gunness]

I går og i dag har vi fået spillet det nyligt ankomne Explorers of Navoria to gange (hhv. 2 og 4 spillere). Det er et engine building- og worker placement-spil, hvor man skal udforske landet Navoria ved at sende folk ud i tre forskellige områder, bygge settlements undervejs og møde landets indbyggere (lidt set collection).



I første fase trækker man tokens op af en pose, og det giver adgang til at købe forskellige kort til ens engine. I anden fase bruges de samme tokens som arbejdere til at skaffe ressourcer mm. I begge faser konkurrerer man om at udforske længst muligt i de tre områder.

Mens spillet var på Kickstarter, fik det både opmærksomhed og kritik for, at det visuelt lagde sig lidt/noget/meget op af Kyle Ferrins (Root, Fort, Oath) stil. Men jeg synes nu godt, at det kan stå på egne ben, og stilen er under alle omstændigheder farverig og charmerende. Det er relativt light og også kort, men man kan alligevel nå at bygge en del op. I begge spil var der nogen, der dog syntes, at spillet gerne måtte have varet en runde mere. Det ved jeg nu ikke. Men der lader til at være flere strategier til at vinde, og med en pæn indpakning og regler, der er lette at forklare, glæder jeg mig til at introducere det for nogle flere.

[Jens_Hoppe]

Efter næsten ikke at have spillet noget siden Essen, har jeg heldigvis lige været til den traditionelle after-Essen brætspils-sommerhusweekend.

Vi spillede en del forskellige mindre spil, Panda Panda, Fischen, Zero to Hero, Castle Combo, og de lidt større Rebirth og White Castle. Af disse er især White Castle imponerende, da der er virkeligt meget spil i en ret lille æske... (Og Rebirth er især irriterende, da den enorme æske med "luksus-komponenter" dækker over et ret lille og simpelt spil).

Men vi spillede også to store spil, som begge tilfældigvis var spil med rumtema: SETI og Shackleton Base.

Shackleton Base var ikke noget for mig. Det er langt og utematisk, og passer perfekt ind i den niche af moderne eurogames som jeg afskyer: Mekanisk overkomplekst (hvilket ikke bliver bedre af, at det er så utematisk som det er), en lang omgang meget, meget kedelig ressource-konvertering...


Men den niche passer SETI vel så også ind i? Nej, heldigvis, slet ikke. SETI var en enormt positiv overraskelse. Spillet er virkelig tematisk, hvilket også gør kompleksiteten nem at håndtere. Det er et spil, der tydeligvis passer ind blandt de moderne eurogames, men så alligevel ikke, da den tematisk integration gør, at det føles helt anderledes. Man kan sige, at det ofte nærmere føles som en slags brugervenlig udgave af High Frontier.

Spillet er ret langt, men vores andet spil var allerede noget hurtigere end det første, så måske det ikke er et problem?

Min umiddelbare konklusion er i hvert fald klar: SETI er uden konkurrence årets "store" spil for mig.

[Gunness]

Kan du smide et par ord mere efter Rebirth? Jeg kiggede på det mens kampagnen kørte og tænkte netop også, at det så lidt simpelt ud. Men simple regler kan jo godt dække over dybt gameplay. Åbenbart bare ikke her

[Frouvne]

Mandag aften blev brugt et par gamle venner ... den ene har jeg faktisk været ven med i 50 år og den anden i 40 år ... hvor formålet var, at vi skulle spille Arcs. Ud fra vores Leader og Lore kort troede jeg, at jeg havde en fornemmelse af hvilke Ambitions der ville blive de vigtige i spillet. Der tog jeg fuldkommen fejl. Spillet blev præget af et tidligt angreb, der senere blev hævnet. Ikke en hovedløs hævn, da det faktsik gav mange point af flere omgange, men alligevel en hævn der tog fokus væk fra den tredje spiller, der fik lidt for frie tøjler. I tredje runde havde alle bygget alle deres byer, så der kom også hurtigt mange point i spil. Endnu en prima oplevelse med det spil der næsten ikke kan undgå at blive årets spil for mig.

Arcs lille2.jpg (78.71 KiB) Viewed 1861 times

[Gunness]

Fedt, når så gamle venner også har god spilsmag Jeg glæder mig til at få prøvet det!

[Frouvne]

Fedt, når så gamle venner også har god spilsmag Jeg glæder mig til at få prøvet det!

Det er ikke noget de dyrker, men de er lette at lokke! Som regel er det dog alt muligt andet vi laver sammen, men gennem årene er det bl.a. blevet til en del spil Diplomacy, Twilight Struggle m.m.

[Gunness]

Jeg kom videre med Oathsworn i går. Det bliver nogle lange spilseancer, og af diverse grunde endte vi med at tage kapitel 2's bosskamp først og herefter kapitel 3's historiedel. Det fungerede ret godt. Det gør selvfølgelig sammenhængen mellem historie og kamp lidt mere usammenhængende, men når man sidder sidst på aftenen og er småtræt, er det klart nemmere at fokusere på en historie med få valg end at lave de helt gennemtænkte, taktiske overvejelser.

Men jeg må sige, at både historie og kampdel generelt imponerer. Vi har efterhånden fået styr på alle regler, og så begynder mulighederne i cool down-systemet, hvor kamp-kortene skubber hinanden fremad mod at kunne genbruges, for alvor at vise sig.
En af vores folk var tæt på at dø, men fik til gengæld smidt dagens boss gennem et træ - og så endte han på meget heriosk vis med at ofre sig for at redde en masse mennesker

[Jens_Hoppe]

Kan du smide et par ord mere efter Rebirth? Jeg kiggede på det mens kampagnen kørte og tænkte netop også, at det så lidt simpelt ud. Men simple regler kan jo godt dække over dybt gameplay. Åbenbart bare ikke her

Jeg synes ikke Rebirth er dårligt, det er bare ret letvægt. På overfladen minder det (selvfølgelig) meget om Knizias mange andre placer-brikker-på-et-bræt-for-at-lave-grupper-og-forbinde-til-ting, men selv indenfor den undergenre er der stor forskel: Fra de meget tænksomme og deterministiske spil a la Through the Desert og Cascadero til ... ja, til Rebirth.

For at tage et eksempel: Hver spiller har en pool af grundlæggende tre forskellige typer brikker, som har hver deres regler for placering og scoring, når man placerer dem på brættet. Men man har ikke fri adgang til sine brikker, men skal i stedet i hver tur placere en, man har tilfældigt trukket. Det trækker jo i sagens natur spillet i en mere taktisk retning. Et andet eksempel kunne være, at spillerne (i den ene af spillets to varianter) trækker hemmelige missionskort, hvilket jo også er en spilmekanisme der trækker spillet væk fra det deterministisk skak-agtige.

Men altså, når man ser på spillets fysiske "footprint", kunne man godt blive narret til at tro, at det er et større spil, end det er. Det er nok primært det, jeg har imod det.

Jeg må også understrege, at det ovenstående på ingen måde betyder, at jeg tror spillet ikke er "dybt". Der er mange ting i det, der virker ret tilfældige, men det kan da sagtens være at man kan blive god til det, og at en meget erfaren spiller næsten altid vil slå en begynder. Who knows...?

[Frouvne]

Det har været en begivenhedsrig weekend på brætspilsfronten for mit vedkommende. Fredag formiddag spillede vi Sea Salt & Paper derhjemme før jeg senere på dagen stødte til en flok ligesindede i en spejderhytte. Her blev aftenen indledt med Through Ice and Snow, der realistisk i forhold til temaet er et spil, hvor man hele tiden er på hælene i sin desperate mangel på ressourcer hvilket er med til at gøre ens valg meget bundne. Herefter spillede vi Bable, der er et spil i den lettere ende, hvor man i fællesskab skal bygge Babelstårnet. Man giver hinanden ordrer men undervejs ændres de ord der angiver ens ordrer. Rigtig fint spil, jeg meget gerne vender tilbage til. Aftenen blev for mit vedkommende sluttet af med to spil Moving Wild, der var hyggelig nok underholdning men som ikke imponerede.

Lørdag er hoveddagen. Jeg kom tidligt i gang med ROVE: Results-Oriented Versatile Explorer inden der var kommet liv i huset. Det er et solo-puzzle spil, hvor man skal dirigere en række robotter rundt, så de indtager nogle bestemte formationer. Det var mit første møde med spillet og det ligner bestemt noget, jeg kan hygge mig med. Efter morgenmaden stod der Arcs på programmet og det gjorde der også for mit vedkommende efter frokosten. Så jeg fik to spil i streg med forskellige spillere og det var interessant at se hvor forskelligt spillene forløb. Begge spil endte dog allerede efter tredje kapitel men med meget forskellige forløb. Jeg var ikke i nærheden af sejren i nogle af spillene men var rigtig godt underholdt som sædvanligt. Inden aftenens hovedspil blev der plads til både et spil DroPolter, som jeg syntes er en fantastisk filler og lejlighed til at få prøvet mit helt nye eksemplar af Panda Spin. Det var ganske hyggeligt men nok ikke noget jeg ser den store fremtid i. Aftenen blev rundet af med Too Many Bones for fire spillere. Jeg har aldrig spillet det med fuld besætning før men det fungerede faktisk rigtig fint. Ikke overraskende blev spillet langt men det var underholdende. Da der samtidig var inkluderet baddies jeg ikke tidligere er stødt på var der en del keywords jeg heller ikke var stødt på før. Det var interessant at få løftet en flig af hvad jeg har i vente.

Søndag bliver der traditionen tro tidligt pakket sammen, så jeg kunne bruge en stor del af eftermiddagen på at lave æbleskiver og glögg til familien. Om aftenen kastede vi os over Too Many Bones og endte i øvrigt med at få tæv af Goblin King. Vi var gået den direkte vej, så vi havde egentlig en række forsøg til gode men valgte at pakke sammen, da vi var for trætte til at fortsætte.

[Gunness]

Ja, jeg har været på samme weekendtur og har derefter et vist overlap ift. spil

Maibritt og jeg startede onsdag med et prøvespil Through Ice and Snow, fordi jeg skulle forklare det fredag. Jeg fik så også mulighed for at spille det om lørdagen. Tre omgange på fire dage giver gode muligheder for at lure forskellige strategier. På overfladen ser det lidt gråt-i-gråt ud, men jeg synes, at det både er tematisk og med en del strategiske muligheder. Ved første øjekast er man meget fastlåst, fordi man hele tiden er ved at dø af sult/kulde/skørbug, men der er faktisk en del manøvrerum, alt efter hvordan man vælger at udbygge sit skib og hvor tit man melder sig som ekspeditionsleder.
Det er også et spil, hvor man i høj grad skal holde øje med sine medspillere, men samtidig ikke være alt for hård ved dem - for alle er nødt til at overleve rejsen.

Fredag bød også på andre oplevelser:
- Order Overload Cafe: altid en hyggelig måde at komme i gang på, så kan man da starte med at være forvirret på et højere plan
- Moving Wild: Oink Games er meget hit and miss, og det her var tilforladeligt men umiddelbart ikke noget specielt
- Bable: Vi var meget tæt på at nå til tops med ni ud af ti kort bygget, men der er komplet sprogforvirring til sidst, så det er drønsvært

Lørdag startede med:
- Video Game Champion: sjovt spil med 90'er-konsolspils-tema, hvor man nasser penge fra forældre og velmenende bedsteforældre, mens man prøver at gennemføre spil i forskellige kategorier og sværhedsgrader. Passende tyngde til en lørdag morgen.
- Factory of Dreams (x3): Et partyspil jeg selv har stående uden at have fået prøvet endnu. Super-simpel idé, der på overfladen ligner noget Codenames-agtigt og da også handler om associationer, men er noget mere frit i stilen. Absolut positiv oplevelse
- Arcs: Jeg var lidt småtræt, så spillet var lidt tid om at klikke. I en verden af meget ensartede spil stikker det her klart ud - på en meget positiv måde. Man skal ikke lade sine medspillere ude af syne i lang tid af gangen, for så scorer de pludselig en bunke point på noget, man ikke havde overvejet. Første indtryk er, at man kan være noget låst af de seks kort, man starter hvert Chapter med. Det er f.eks. lidt ærgerligt, at man ikke kan annoncere en bestemt Ambition i en hel runde, hvis det ellers havde været oplagt. Men det er formentlig noget, man kan lære at arbejde sig rundt om.
- Lone Wolves: trick-taking spil, som vi vist ikke havde 100% styr på reglerne til, så det bør nok prøves igen
- Panda Spin: lille kortspil fra den produktive Carl Chudyk. Ved første øjekast flot men ikke noget særligt, men der er alligevel nogle interessante, taktiske muligheder i at forbedre sine kort undervejs.
- Bable: det var sent på aftenen og vi var alle tre lidt trætte og kulrede i hovedet. Måske var det derfor, at vi vandt (2. sejr ud af 14 spil - ouch!)

Alt i alt en rigtig god weekend i fantastisk hyggeligt selskab

[Frouvne]

[...]
- Panda Spin: lille kortspil fra den produktive Carl Chudyk. Ved første øjekast flot men ikke noget særligt, men der er alligevel nogle interessante, taktiske muligheder i at forbedre sine kort undervejs.[...]

Det var i øvrigt et spil som jeg aldrig havde gættet er fra Carl Chudyk. Hans øvrige spil har været originale på den lidt Crazy måde. Det var dette overhovedet ikke. Og grafisk var det også helt anderledes end hans andre spil. Det er et spil, der kan være ude af døren hos os inden året er omme men det kan også være et spil vi vil spille i en periode, der fylder dette lille filler-hul ud, hvor tingene skal være lette at gå til og helst med en kort spilletid, så man selv kan vælge hvor meget der er plads til ved at vælge hvor mange spil der skal spilles i streg.

[Jonezy]

Jeg var sørme også på en brætspils weekend tur.

Fredag startede med et hurtigt 2-spiller The Vale of Eternity, imens vi ventede på resten af banden skulle dukke op. Herlig kombination af lækkert artwork, drafting og broken comboer, hvilket blev bekræftet igen.

Så blev der spillet Order Overload: Cafe, som er dejligt dumt tidsfordriv, hvor man skal huske en masse café ordrer og bliver bekræftet i, at ens hjerne virkelig ikke altid er effektiv, da man instantly glemmer halvdelen. Det blev spillet igen i en pause om lørdagen.

Fredag aften gik til Galileo Galilei, som et af Tomáš Holeks 3 spil fra Essen. Man er renæssance stjernekigger og skal opdage nye himmellegemer i mens man skal holde den skepiske kirke for døren. Det viste sig at være en bund solid medium euro med noget rondel action og en masse bonus aktioner (og dermed masser af komboer). At holde kirken for døren viste sig at være en sindrig mekanik, hvor man skulle holde tungen lige i munden for ikke at få en masse minus point. Jeg var positivt overrasket og fik lidt vibes af både Stefan Feld og de der italienere som blandt andet har designet Lorenzo il Magnifico. Vi spillede 2 gange fredag og en enkelt gang lørdag, så det kunne noget.

Lørdag formiddag gik så med et andet Tomáš Holek spil, nemlig SETI. Det havde jeg prøvet for en måneds tid siden, så var egentlig ret fedt at prøve det igen, hvor jeg havde bedre styr på , hvad jeg havde gang i. Det er markant anderledes end Galileo Galilei både i tema og mekanikker. Vi er nu i rummet og skal finde rumvæsener og hoved mekanikken består i multi use kort. Jeg var godt underholdt, men det er altså lidt uelegant med mange små regler og jeg synes timing dansen om at få de lyserøde spor af aliens kan være lidt frustrerende. Så Galileo er mit favorit Tomáš Holek spil so far.

Nåede et spil Harmonies i løbet af lørdag eftermiddag. Skøn gateway/filler spil, med tile placement og nuttede dyre art, som nok bliver samlet op på et tidspunkt, da det er sådant et spil man kan spille i mange sammenhænge.

Weekendens hoved attraktion blev så en episk omgang 4-spiller Too Many Bones med Undertow grundspillet. Jeg havde en fest, selvom jeg spillede barden og brugte de fleste battles på at spille de samme 2 sange, tanke lidt hits og udlevere lidt chip damage. Vores crew var en lidt sjov sammensætning og vi manglede nok en solid DPS'er, men vi fik puzzlet os ud af alle battles på nær en enkelt og havde flere memorable øjeblikke inden vi fik nedlagt dragen Vol'Kesh i første forsøg. Stadig mit officielle favorit spil, men det bliver en lang oplevelse med 4 spillere og selvom det er mit favorit spil og jeg har spillet det ret meget over årene, så kommer der hurtigt lidt rust; men med godt selskab flyver 4-5 timer afsted på den skønneste måde.

Godkendt weekend.

[Frouvne]

Onsdag aften stod den på The Light in the Mist. Det er efterhånden et lidt ældre hængeparti, som nu skulle afsluttes. Min deltagelse blev dog ret begrænset; motivationen var ikke helt i top og så bliver det altså bare en tand for bøvlet at være tre mennesker, der skal nærstudere Tarot-kortene, der ligger på bordet. Jeg endte med at få lavet en dej til i dag og fundet et spil jeg har været på jagt efter og få det bestilt hjem mens de andre lykkedes med at afslutte spillet.