GermanGames.dk

Vi er så småt kommet i gang med april måned. I første omgang har det været nogle af de gamle spil, der er kommet frem: Hive og Abracada...What? blev spillet i dag og i går var det Pandemic og Cartagena, der blev spillet.

Så kom vi i gang med April.

Havde sat den gode Hr. Gunness stævne på Bastard Nørrebro til en omgang Civolution. Kæmpe fornøjelse og Civolution vækker stadig noget nysgerrighed hos mig. I 2 spiller bliver kortet ikke åbnet så hurtigt, men ellers spillede det fint til 2 spillere. Det var et lære spil for Gunness, og jeg var rusten med et par måneder siden jeg spillede spillet sidst, så det blev lidt et bimle spil. Håber Gunness er frisk på en rematch, da jeg sagtens kan udforske Civolution noget mere.

Ja, Jon uddelte håndmadder i Civolution i går Det er nu ikke hans fejl, der er bare voldsomt mange muligheder, og jeg fik spredt mig i lidt for mange retninger. Og måske er jeg bare lidt dårlig til denne type spil
I forhold til dens BGG-vægt på 4,17 var oplevelsen ikke helt så angstprovokerende, som jeg havde gruet for. Men mand, oh mand, der er mange håndtag at skrue på og mange parametre at forholde sig til. Så det er lige omkring min smertegrænse ift. kompleksitet. Det sagt, så skal det selvfølgelig prøves igen.



Det føles ikke rigtig som et civilisationsspil. Godt nok er der et kort, man udforsker, og 18 (!) forskellige typer ressourcer. Men et klassisk tech tree mangler, og opfindelserne kommer lidt i tilfældig rækkefølge. Jeg opfandt eksempelvis nattesyn, slotte og politik nogenlunde samtidig, og det er da vist ikke helt standard.
Det gør ikke så meget. Rent spilmekanisk er det mere end solidt, og mængden af mulige strategier virker meget stor, så det er utvivlsomt et spil, man kan dyrke intenst.

Det var i øvrigt mit første besøg på Bastard Cafés Nørrebro-afdelingen, og det var en fornøjelse. Mindre crowded, mere lyst, færre dumme turister der blokerer pladserne med lamme cafespil Gid det lå lidt tættere på.

Og dagen før var jeg hos min lokale spillemakker til to spil i en ganske anderledes vægtklasse. Cat in the Box er trick-taking med det lille twist, at man selv vælger kortenes kulør undervejs. Man skal helst ikke have for mange stik, og samtidig er der bonus for at vælge kortværdier og kulører, der støder op til hinanden i en lille tabel. Jeg kan godt se potentialet i det med flere spillere, men som 2-player føltes det ret begrænset og nulsums-agtigt.



Vi fulgte op med Cities, et relativt nyt spil fra bl.a. Phil Walker-Harding. Det deler relativt meget DNA med hans Bärenpark. Spillerne skal indrette hver deres by ved at bygge et 3x3 grid op af brikker, og så placerer man hhv. bygninger og udsmykning på disse. Man scorer hele herligheden ved at vælge blandt et antal scoringskort. Alt dette udføres ved at placere arbejdere, og spillets omdrejningspunkt er, hvor hurtigt man kan komme til at vælge de rigtige elementer og hvor godt man kan blokere de øvrige spillere.
Der er som sådan ikke noget virkeligt galt med Cities, men spillet virkede lige så generisk som sin titel, og jeg følte mig ofte noget fastlåst i mine muligheder. Så jeg var ikke voldsomt imponeret.

Jeg var oprindeligt meget nysgerrig på Civolution. De første videoer jeg så (Paul Grogan) gjorde dog, at jeg trak følehornene til mig igen. Det virkede til, at det var tænkt som et flerpersoners spil. Så, det glæder mig, at I har fornøjelse af det med to.

Jon kan nok svare bedre, men jeg synes, at det fungerede fint som 2p. Største minus er nok, at man ikke får afsløret nær så meget af brættet, så mange sites - og hvad deraf følger af vulkaner, gletschere, byggeområder etc - bliver enten først opdaget sent eller slet ikke. Det kan godt påvirke spiloplevelsen en del.
På den anden side tror jeg, at fx 4p ville blive meget, meget langt, også selv om spillerne havde prøvet det før.

Har kun spillet det 3 gange, så ikke meget erfaring. Syntes oplevelsen var fin 2 spillere, men som sagt udforskede Jacob og jeg ikke kortet så meget, hvilket begrænsede nogle af vores muligheder. Dog kunne man sagtens have fokuseret mere på den del, så det tror jeg egentlig bare var vores spil og den måde vi spillede på.

Jeg kan godt lide Feld elementerne med terninger til at aktivere handlinger og point lige meget hvad man gør. Det betyder at ens handlinger er lidt begrænset og derfor ikke overvældende, samt at der er mange veje at gå. Men også med på at det ikke er for alle.

Jeg er som sagt frisk på at udforske spillet mere også som 2-spiller spil, så det er i hvert fald et godt tegn.

Fredag mødtes vi med en af Maibritts venner plus dennes kæreste på Bastarden. Ingen af dem er voldsomt spillevante, men begge er meget konkurrence-mindede, så jeg havde taget Ra med (BC har det sikkert stående, det dukkede bare ikke op i deres app). Folk hyggede sig vældigt godt med det, og lurede efterhånden vigtigheden af, hvad man byder ind med, da andre så har en chance for at få denne bud-token til næste runde.
Jeg er virkeligt dårlig til Ra, formentlig fordi jeg byder alt for forsigtigt. Denne gang var ingen undtagelse - det gjorde mig ikke noget, for det var sjovt.
Vi rundede af med en gang Order Overload: Cafe, hvor vi nåede helt til runde 5, og så var alle også godt arbejdsuge-bombede.

I går havde vi så en af mine gymnasievenner forbi til Hegemony. Han er superkvik men har det med at overtænke sine træk, og jeg havde derfor givet strenge instrukser "Fokus! Tag det som et prøvespil". Han er også meget politisk bevidst og fik derfor opgaven som arbejderklassen, der lagde hårdt ud med at strejke, og snart efter også kastede sig ud i demonstrationer. Som kapitalist kæmpede jeg for at holde skatter og lønninger nede. Det gav til gengæld arbejdere og middelklasse gode kår for at gøre sundhedsvæsen og uddannelse billig eller helt gratis. Og det er jo noget hø, når man selv betaler i dyre domme for at producere det-
Til alt held fossede pengene ud af statskassen, og jeg gjorde da mit ved at sælge uddannelse til overpris til staten. Denne var så pludselig belånt til op over skorstenen, og så kom IMF på banen og smækkede kassen i og dikterede nye regler, bl.a. ved at skrue lønningerne helt ned igen. Tak!

Det er stadig ikke lykkedes os at få et 4p-spil op at køre, og vi mangler derfor at prøve at få staten på banen som spiller. Skidt pyt - det er et vildt originalt og gennemført spil, og selv om det blev lidt langt, var alle engagerede hele vejen.

Gunness wrote: ↑Sun Apr 06, 2025 11:50 am[...] I går havde vi så en af mine gymnasievenner forbi til Hegemony. [...]

Jeg bliver helt misundelig over, at det lykkes dig at få spillet på bordet. Det er godt du holder det i live, for det minder mig om, at det jo slet ikke var så kompliceret med to spillere, som man måske umiddelbart kunne få fornemmelsen af. Og så må det jo kunne lykkes at udvide med en enkelt spiller af gangen, til man får det under huden.

Her har der været nogle dage, hvor der ikke er kommet noget vildere end Let's Catch the Lion! på bordet. Men med børn i før-skole alderen er det til gengæld også et spil fra øverste hylde!

^Som jeg vist tidligere har skrevet, er reglerne for de to basisklasser (arbejdere, kapitalister) ikke så komplicerede. Den 3., middelklassen, fungerer primært som en blanding af de to første, dog med visse undtagelser. Så kompleksiteten ligger især i dit råderum - som kapitalist, skal man da sælge sine varer til udlandet, dumpe lønningerne, åbne nye fabrikker, belønne arbejderne for at blive, skrue prisen på mad op, indføre højere told? Og hvad gør de andre mon? Men det er sjovt, så jeg kan kun anbefale at få det prøvet igen. Og ellers må du da bare være med hos os igen. Vi har ret godt styr på reglerne efterhånden.
(Ikke at vi nødvendigvis er gode til det )

Og så fik vi også lige rundet ugen af med stil - Unconscious Mind kom på bordet som optakt til, at Maibritt skal forklare det på Djengis i næste weekend. Det blev et sindssygt tæt opgør, hvor vi især kæmpede om de forskellige "achievements", man kan opnå. Hun fik taget lidt flere af de svære klienter, og jeg fik publiceret flere artikler. Og vandt med det mindst tænkelige mulehår.
Efter et antal spil er vi nu nede på at kunne spille det på 90 minutter. Det lover godt for fremtidige hverdagsspil.

Det afrundede den bedste spilleuge, jeg længe kan huske - spil på fem af dagene, og med tre spil i vægtklasse 4 (Unconscious Mind, Civolution og Hegemony) og Ra som rosinen i pølseenden. April overstiger allerede hele marts, og med DC i næste weekend kan det kun blive endnu bedre

Jeg overvejede også stærkt Hegemony til Djengis på lørdag, men jeg kunne desværre ikke sælge ideen til datteren, og vi spiller altid samme spil på Djengis. Så det bliver Struggle of Empire i stedet, ligesom sidste år. Men jeg vil gerne prøve Hegemony en dag.

På det seneste har vi primært haft fat i de mindre spil. Vi fandt Istanbul: The Dice Game frem, som det er meget lang tid siden, vi sidst har spillet. Der var lige lidt forvirring i.f.t en enkelt regel, der smittede lidt af på oplevelsen. Men det er et solidt spil. Lige nu prøvede vi det for at se om vores datter ville være klar til det og det vurderede vi efter selv at have spillet det, er lige tidligt nok. Forleden kom Sea Salt & Paper frem og det er hun i den grad klar til og har lyst til. I forgårs ville vi gerne have hele familien med og så var det Four Against Darkness, der er en slags rpg, der egentlig er designet til at kunne spilles solo, men hvor der også er regler, så de fire helte kan spilles af fire spillere. Det var rigtig hyggeligt og havde meget let tilgængelige regler, hvilket man jo ikke kan sige om alle rpg’er. Det skal prøves igen og vi har allerede idéer til måder vi evt. kan gør det mere interessant på. Og så findes der i øvrigt et hav af udvidelser. I går spillede vi nogle spil Illusion og et enkelt spil nana.

I weekenden var jeg og datteren til Djengis igen for 4. gang - tak til Brian og Eva for chancen.

Vi startede fredag aften med
Rurik

Lørdag startede med et enkelt spil
Innovation (4. udgave)

... efterfulgt af
Rise and Fall
som gav mig ikke så lidt déja-vu i forhold til en af mine ældre egne spil, Taluva.

Eftermiddagen startede med en udmærket 5-spillers
Concordia
der til min egen store græmmelse står ret forsømt på øverste spillehylde hjemme hos mig selv. Det fortjener altså bedre!

Vi fortsatte med en hurtig 3-personers
Ra
Det er stadigvæk et genialt spil, men vi burde have været nogle flere med for at få det til at skinne.

Lørdag aften sluttede med 6 stive klokketimers
Struggle of Empres
Med 7 personer, bliver det bare så langt, selvom det ikke er særlig svært at spille.
Jerg er noget i tvivl om, hvor megen indflydelse man har på sit slutresultat. Jeg prøvede at snige lidt smådominans ind overalt uden at virke truende, og jeg blev generelt ladt i fred og kunne veksle det til en 3. plads uden megen negativitet, men mere ekspansionslystne deltagere kunne høvle hinande helt ned i vilde vendettaer på grund af sårede følelser over at blive slået, når de stod lidt for forsvarløst godt for hug.

Vi sluttede søndag formiddag af med
Evolution Climate
som i al sin simple velfornøjethed var en udmærket men ikke epokegørende oplevelse.

Jeg havde ikke selv taget nogen spil med til basaren og slæbte kun en enkelt ting hjem, nemlig
The Bloody Inn
som jeg uden held har kigget efter i årevis. Det var meget heldigt, omend genoptrykket lige er annonceret.

Jeg spillede med et par venner samt den enes søn i dag. Sidstnævnte introducerede os for Fallout brætspillet, og i starten var jeg ret begejstret for det ret stemningsfulde spil, hvor vi hurtigt gik på opdagelse. Desværre er det lidt af et Ameritrash-spil, hvor for meget baserer sig på held, og hvor det hurtigt bliver ubalanceret, hvilket tog en del af glæden ved spillet. En af de andre spillere fik ved et uheld fremskyndet slutningen, hvilket teenageren ikke var begejstret for, men spillet tog alligevel tre timer, og det syntes jeg var mere end rigeligt.

Efter sen frokost introducerede jeg dem for Azul. Her fik teenageren totalt udmanøvreret os med nogle ret gode kombinationer.

Vi sluttede af med et scenarie fra Betrayal at the ... 2nd Edition. Vi fik udforsket en del af huset, før haunten gik i gang, og ved første øjekast så det ret let ud ... indtil vi opdagede, at forræderen havde en kæmpe fordel! Utroligt nok endte det alligevel med at være næsten sandsynligt, at vi kunne vinde, men så lykkedes det forræderen at detonere en bombe ... oh well.

^Min teenagesøn ønskede sig - og fik også - Fallout-brætspillet for et par år siden. Det er ikke lykkedes os at få det prøvet endnu, og det kan da godt være, at jeg ikke skal presse alt for meget på

Ligesom Neumann var jeg også på Djengis her i weekenden. Det var min 13. gang. Der er sket mangt og meget siden vi startede i GG-regi i 2010, men der er da nogle af de gamle hoveder tilbage
I år havde jeg hele familien OG min datters kæreste med, og da jeg er den eneste, der har bare en smule overblik over de udbudte spiltitler, fik jeg hovedopgaven med at booke fem mennesker til fem spilmoduler. Det betød også, at jeg ikke fik fokuseret så meget på mine egne tilmeldinger. Og selv om der var mulighed for bl.a. at prøve Galactic Cruise, Andromeda's Edge, Last Light og Molly House, var de alle overtegnede, da jeg nåede til at se grundigt på dem.

Det gav så til gengæld lejlighed til at introducere og spille en del af mine egne spil - og det er heller ikke så ringe.
Jeg lagde ud med Through Ice and Snow fredag aften, hvor vi hurtigt kom i bekneb for dynamit. Og det er et spil, hvor alle er nødt til at bidrage til fælleskassen, og man samtidig er nødt til at holde sine medspillere lidt i skak, så de ikke får lov til at køre frihjul. Det lykkedes desværre for en mine medspillere, der væltede sig i moral-boostende slædeture, mens vi andre kæmpede for vores overlevelse
Vi sluttede af med en gang Bable. Og så snuppede Maibritt og jeg en omgang Cascadia for at runde aftenen af.

Lørdag startede vi med Mycelia, som en af vores deltagere ab-so-lut ikke kunne lide og gjorde meget opmærksom på det undervejs, så det blev lidt spøjst. Jeg var nu stadig godt underholdt. Bagefter nåede vi et 7-mands spil Skull King. Ret kaotisk, men fin underholdning.



Efter frokost stod den på Freedom Five, der foregår i Sentinels of the Multiverse-universet. Spillerne er superhelte, der til sammen skal bekæmpe superskurke, som prøver at overtage deres hjemby. Præsentationen er meget gennemført, f.eks. er de enkelte scenarier præsenteret som en tegneserie. Hver spiller kan skifte mellem dere "almindeligt menneske"- og superhelte-tilstande og kan lave forskellige handlinger i de to. De skal både bekæmpe almindelige banditter, der spreder sig på brættet i bedste Pandemic-stil, og de to superskurke, mens de samtidig prøver at få almindelige byboere reddet ud af skudlinjen.
Langt hen ad vejen var jeg udmærket underholdt. Det er et ægte skrummelspil med 117 komponenter og minier i en gigantisk æske, så præsentationen er flot. Med fem spillere blev klart til den lange side, og jeg følte jævnligt, at mine muligheder var noget begrænsede. Da den ene overskurk for 3. runde i træk tvang heltene til at rulle en bunke terninger, og det igen-igen gik dårligt uden reel mulighed for at mitigere, tænkte jeg, at det var lidt for meget held for min smag. Men havde det været kortere, havde jeg klart syntes bedre om det.

Efter aftensmaden skulle vi have spillet Rock Hard 1977, men pga. en misforståelse blev det til Video Game Champion i stedet. Jeg fik hurtigt pløjet reglerne igennem - har prøvet det en enkelt gang - og så var det ellers ud over stepperne med at plage spilpenge af sine forældre og at kæmpe om at blive den bedste gamer. Et rigtigt godt spil med en vellykket blanding af taktik og strategi.
Den ene af mine medspillere ville gerne prøve Dogs of War, og det skulle han da have lov til. Klokken var dog allerede 23.30, så min søn bakkede ud, og vi andre fire spillede tre ud af fire runder. Selv med kun fire spillere er det altså skideskægt. Men det er et spil, der er meget deltagerafhængigt, og det er bestemt ikke alle, jeg ville have lyst til at spille det med. De fire her var heldigvis den rigtige slags

Søndag blev lukket med Explorers of Navoria. Jeg ville egentlig have taget udvidelsen med, men efter et par dage med for lidt søvn var jeg for træt. Grundspillet er nu også fint.

Alt i alt endnu en fantastisk weekend med godt selskab og ditto spil

Dejligt at høre, at DjengisCon stadig producerer gode oplevelser! Det er efterhånden en del år siden, jeg har været med. Vi fik dog alligevel spillet lidt i går, da vi vendte tilbage til Four Against Darkness. Vi spillede videre med de samme figurer som sidst, så vi var opgraderet en del og det bragte os hurtigt igennem eventyret. Lige nu tror jeg vores plan er at vende tilbage til spillet men at vi vil arbejde lidt med at få lidt mere historie presset ind.

Att.: Gunness. Hvis du ærgrer dig over ikke at have fået prøvet Molly House i weekenden, kan jeg fortælle dig, at jeg har siddet og læst reglerne her til formiddag og håber snart at få det prøvet. Og det kunne jo være med dig, hvis det har interesse.