GermanGames.dk

War of the Ring er et spil, jeg syntes, det kunne være interessant at høre om folks erfaringer med. Selv har jeg kun prøvet det en enkelt gang. Mit førstehåndsindtryk var godt, men også at der skulle investeres en del tid i det ikke mindst grundet de mange kort, hvis man virkelig skal have fornøjelse af det.

Umiddelbart er spillet jo højt rangeret på Boardgamegeek. Men der har dog også været nogle kritiske røster. F.eks. husker jeg, at Chris Farrell var meget splittet på det men endte med at give det kniven. Han mente, så vidt jeg husker, at spillet netop ikke kunne stå for gentagelserne... og det er jo netop her mit håb er til spillet.

For dem af os, der har et lidt anstrengt forhold til at male figurer, er der håb med den kommende Collectors Edition. Men det skal jo også være et spil, man har lyst til at vende tilbage til, hvis prisen skal kunne retfærdiggøres. Under alle omstændigheder har jeg et lidt anstrengt forhold til mange af de spil, der har et hav af små plastfigurer. Selvom det godt kan tænde drengerøven i mig, øges overskueligheden jo ikke af at du har et hav af ensfarvede plastfigurer i forhold til nogle velkreerede papstykker. Og at der netop er så mange er jo ikke i sig selv et gode. En del af den problematik vil selvfølgelig forsvinde med en Collectors Edition... men nok til at retfærdiggøre købet?

Når ret skal være ret, så har jeg også tidligere haft et mere anstrengt forhold til selve fortællingen. Og det er jo et problem i forhold til et spil, hvor netop den store episke fortælling er det helt centrale for at sætte stemningen og i dette spil også for at styre handlingen. Det fik Peter Jackson heldigvis gjort noget ved, via sine filmatiseringer.

Min fornemmelse p.t. er, at det er et spil, jeg kommer til at skulle dyrke i en periode. Men jeg er endnu ikke overbevist.

Jeg har spillet det et par gange og selvom jeg virkelig gerne vil elske det, har jeg meget blandet følelser for det. Det har været sjovt, at prøve og jeg nyder det undervejs men jeg tvivler på, at jeg nogensinde selv vil forslå, at spille det.
Jeg kan ikke helt sætte fingeren på det men jeg tror, at det har noget, at gøre med, at investeringen i tid er for stor. Det er ikke et spil, der efter min mening, kan spilles mange gange indenfor en kort tidsramme, så nå man hiver det frem skal reglerne læses igennem igen og de erfaringer vedr. Strategi man måtte have fået, gået af fløjten.
Jeg har selv spillet (inkl. Gollum ) og det forbliver i samlingen, hvor det vil samle støv, som en gammel vin, der så skal nydes engang imellem med år imellem.

WOTR er et &!%godt spil, og hvis Chris Farrell siger andet er han en paddehat!

Store fantasyspil med plastikfigurer er jo mildest talt ikke min type spil, men WOTR bryder alle regler og placerer sig på min rangliste som et af de bedste spil der er udkommet i adskillige år. Det er Tolkien, det er flot, det er dybt hvad angår strategier og deres implementation (se bare det utal af strategi-afhandlinger man kan finde på BGG - i spillets strategi-underforum er der alene over 100 artikler!).

Vigtigst af alt: Jeg og alle mine modspillere har altid moret os kongeligt hver eneste gang vi har spillet det. Mine geekbuddies er generelt enige: Af de 11 geekbuddies jeg har som har ratet spillet, er Chris Farrell's 6.5 den laveste rating, og 4 af mine geekbuddies rater spillet 10 (inkl. folk som Doug Adams og Michael Barnes). Selv et gammelt brokhoved som Mike Siggins giver det 9.

Spillet er komplekst nok til at man sagtens kan bruge et spil eller to (eller flere) på at koge forvirret rundt, men efter det begynder tingene at give mening, og de mange små specialregler giver ikke længere problemer. Dermed også sagt at man ikke kan spille spillet bare én gang, og forvente at få det fulde udbytte af spiloplevelsen. Usability-problemerne med de forskellige komponenter bliver også ubetydelige efter et par spil - ikke at det er en undskyldning for problemerne, naturligvis.

WOTR har desuden den dejlige egenskab, at når spillerne følger en sund strategi, begynder spillene at gå langt hurtigere! Dette er naturligvis fordi spillet giver spillerne lov til og mulighed for at "koge rundt" med deres aktioner uden egentlig at komme en sejr nærmere, men hvis man omvendt skruer op for effektiviteten i sit spil, vil spillet blive tvunget mod sin uundgåelige afslutning - hurtigt.

Hvad angår figurerne er jeg enig i at de, i deres umalede form, er lidt af et turn-off. Ikke mindst er det svært at kende de forskellige nationer fra hinanden, og det er vigtigt for spillet at kunne det. For mit vedkommende er problemet heldigvis akademisk, da jeg har fået mine figurer "funktionelt" malet ude i byen:





Flotte/"realistisk" malede figurer siger mig ikke noget, så det ovenstående er den ideelle løsning for mig (og et lignende resultat burde selv de mest ukunstneriske blandt os vel kunne skabe...?)

---

Tilføjet: Spillet er iøvrigt også et udmærket 3- og 4-personers spil, selvom balancen i det forrykkes en del med mere end 2 spillere. Til gengæld bliver det så mere en social oplevelse, hvilket ikke skader.

Jens, det var smart ... det kan være at jeg skulle overveje, at det var en løsning, så vi ikke absolut behøver at have den nye (og dyre) udgave der kommer ....

he-he. Nu ligner Jens' og min Avatar næsten hinanden

Tobias wrote:he-he. Nu ligner Jens' og min Avatar næsten hinanden

Jaaahhhh, men der er altså lidt mere stil over Jens'
Beklager Tobias, men Gandalf den hvide ER altså meget meget sej!

Gandalf er en ond tosse.
Vi hader ham.

Sej eller ikke sej, Tobias har en pointe.