Jeg foretrækker TI3, men synes også at Starcraft er blevet til et godt brætspil.
Der er dog betydelig forskel på spillenes fokus. Starcraft er meget rettet mod konflikt mellem spillerne og det kommer hurtigt til kampe. TI3 har flere veje til sejr og jeg har oplevet flere spil der sluttede uden særlig megen konflikt på brættet. Det er også en anke nogen har imod TI3; ligesom fronterne er blevet trukket op slutter spillet, fordi en spiller har satset på imperie strategi-kortet hele vejen (man kan argumentere for, at kortet er broken i grundspillet. Der findes rigtigt fornuftige varianter i udvidelsen og som house rules på BGG).
TI3 er et civ-style spil i stor stil. Man skal ud og udforske, erobre neutralt territorium, handle, føre krig, osv. SC fokuserer meget mere på konflikt og understøtter PC-spillets tema.
Mht. reglerne synes jeg, at TI3 er ret ligetil. Når man lige forstår hvordan aktiveringer foregår (man aktiverer systemer, ikke enheder), glider det nogenlunde. SC er en kende simplere at følge og det har et mere interessant kampsystem end TI3 (kortbaseret i modsætning til terninger i TI3).
Noget andet jeg godt kan lide ved TI3 er, at udvidelsen fungerer som et tag-selv bord af regler man kan tilføje grundspillet efter behov. Det er ikke en alt eller intet udvidelse. Der er en MASSE uofficielle varianter af reglerne som man kan boltre sig med hvis man har lyst. Jeg har udvidelsen til SC, men har ikke haft lejlighed til at dykke ned i kassen endnu.
Spilletiden kan være en showstopper for TI3. Det tager LANG tid at spille med 5-6 spillere, specielt hvis en stor del af dem ikke kender reglerne på forhånd. Det er sådan et spil der næsten kræver, at alle har forberedt sig i én eller anden grad før man sætter sig til bordet. Starcraft har kortere spilletid og kan overstås på en eftermiddag, hvilket er et stort plus.
Håber du kan bruge denne smøre til noget...
