Jens og jeg var forbi Helle og Allan i går, så der spillede jeg også ovenstående spil!
Mine kommentarer til spillene:
Domaine var et interessant og velproduceret spil. Oplevelsen bar dog præg af, at tre af os ikke havde spillet det før og derfor ikke altid kunne lure spillets balance mht. økonomi og udvalg i kortene, men det gik nu ok alligevel. Jeg kan godt finde på at spille det igen, men spillet er så aggressivt og nådesløst, at det ikke er hvem som helst, det er egnet til.
Snow Tails var jeg meget begejstret for. Det var første gang, vi prøvede det, men det var let at gå til. Reglerne er simple, og der er ikke 117 ting, man skal lave i sin tur. Alligevel kan man godt sidde og stirre sig (sne-)blind på, hvordan man skal manøvrere rundt, når en af de andre liiige har fået sneget sin slæde ind foran én. Af samme grund er der en brik med til spillet, som man kan give til den spiller, der nøler. Den har ingen pointmæssig værdi - det er mest for at drille lidt

Jeg er allermest glad for styremekanismen i spillet. Man er ikke afhængig af at få det 'korrekte' antal drej-til-højre kort eller lignende, men kan bruge kortene ret frit til at regulere hastigheden og bremsen på slæden.
Space Alert var som sædvanlig en god oplevelse. Denne gang var det med den mest stejle indlæringskurve, vi indtil nu har brugt, men Allan tog det i stiv arm!
Endnu et underholdende møde bød
Cutthroat Caverns på og denne gang var det med udvidelsen
Cutthroat Caverns: Relics & Ruin. Udvidelsen ændrede ikke spillet voldsomt meget men satte alligevel lidt kolorit på spillet. Det afsluttende monster var ...
Mercury. Og da ikke alle deltagere havde interesse i at slå den ihjel blev det et blodigt møde, hvor der blev bandet over dens skaber!
Ja, du kunne godt have bidraget lidt, makker

Men ellers var det ganske underholdende og bestemt et spil, som jeg kunne finde på at spille i ny og næ.
Ghost Stories gik også godt, men som jeg har skrevet
andetsteds, så skal den omtalte regel faktisk spilles på en anden måde, end der står i reglerne, da der er fejl i dem! Typisk
Sidst men ikke mindst fik vi spillet
Race for the Galaxy sammen med Helle, mens Allan lavede mad. Jeg har det stadig noget blandet med det spil. Jeg kan godt lide temaet og oplægget til spillet, men det er for kompliceret til at spille med andet end gamere, og de fleste gamere, vi spiller med, vil have interaktion, og det er der for lidt af i det her spil. Jeg kan godt se charmen i at spille det, men jeg vil til enhver tid foretrække Dominion - hvor der også kan være noget mere interaktion i. Vi spillede dog med første udvidelse her, og det gjorde det mere interessant, fordi der var nogle points, som alle kæmpede om.