Page 1 of 1

De største skuffelser fra Spiel 2009

Posted: Mon Dec 07, 2009 11:26 am
by Frouvne
Op til den årlige begivenhed i Essen har forventningerne det med at stige - nogle gange urealistisk højt. Jeg spørger derfor: Hvilke(t) spil blev du særligt skuffet over i år? Bemærk, det jeg syntes der kunne være interessant at høre er ikke, hvilke spil der ikke var gode, men hvilke(t) spil du havde fået høje forventninger til og som spillet ikke formåede at leve op til.

For mit vedkommende har den største skuffelse indtil nu været - og jeg håber ikke den bliver overgået - Dungeon Lords. Designeren, Vlaada Chvátil, har tidligere skuffet mig, nemlig med Galaxy Trucker, så det burde måske ikke have været den store overraskelse for mig, at spillet ikke lige ville være min kop the. Det var det nu alligevel... :(

Dungeon Lords sætter sig efter min mening mellem to stole: det indeholder både meget kaotiske elementer, der gør at spillet bør spilles i et raskt tempo og så har er der samtidig mulighed for med en blanding af deduktion og indsigt i hvad de øvrige spillere har behov for, at vurdere hvordan de vil placere deres minions (arbejdere). I mine øjne modarbejder de to ting hinanden og de par spil jeg har spillet har endt med at der er blevet spillet et spil, der i mine øjne i vidt omfang er præget af held, hvor spillere i mere eller mindre grad har været præget af analyse paralyse.

Re: De største skuffelser fra Spiel 2009

Posted: Mon Dec 07, 2009 12:16 pm
by Mik
Tja, det var jo en af de prototyper som blev 'hypet' på the Gathering i foråret.
Selv sagde jeg 'nej tak' til at spille det, og har undgået det hidintil - så jeg ved heldigvis ikke præcis hvad jeg er gået glip af 8)

Re: De største skuffelser fra Spiel 2009

Posted: Mon Dec 07, 2009 1:52 pm
by Andrea
Frouvne wrote: For mit vedkommende har den største skuffelse indtil nu været - og jeg håber ikke den bliver overgået - Dungeon Lords. Designeren, Vlaada Chvátil, har tidligere skuffet mig, nemlig med Galaxy Trucker, så det burde måske ikke have været den store overraskelse for mig, at spillet ikke lige ville være min kop the. Det var det nu alligevel... :(

Dungeon Lords sætter sig efter min mening mellem to stole: det indeholder både meget kaotiske elementer, der gør at spillet bør spilles i et raskt tempo og så har er der samtidig mulighed for med en blanding af deduktion og indsigt i hvad de øvrige spillere har behov for, at vurdere hvordan de vil placere deres minions (arbejdere). I mine øjne modarbejder de to ting hinanden og de par spil jeg har spillet har endt med at der er blevet spillet et spil, der i mine øjne i vidt omfang er præget af held, hvor spillere i mere eller mindre grad har været præget af analyse paralyse.
Pt. er der ingen af de Essen-spil, jeg har prøvet, som har skuffet mig (men nu er det også begrænset, hvor mange af dem jeg har prøvet, samt hvilke forventninger jeg havde :))

Dungeon Lords har langt henad vejen passet fint til vores forventninger (selvom jeg stadig synes, at det er modstridende, at man har lettere ved at vinde, hvis man opfører sig pænt i spillet). Der har ikke været optræk til analyse paralyse-knuder, de gange vi har spillet det, men det er heller ikke eurogamere, vi har spillet med ;)
Vi holder også meget af Galaxy Trucker, hvilket fredagens spiloplevelser også viser.

Re: De største skuffelser fra Spiel 2009

Posted: Mon Dec 07, 2009 2:07 pm
by Jens_Hoppe
Jeg har ikke prøvet så mange Essen spil endnu ( :cry: ), men dem jeg har prøvet er alle faldet i kategorien "ok, men ikke noget der imponerede specielt":

Factory Manager: Tja, meget sjovt, men efter tre spil behøver jeg ikke spille det igen foreløbig.
Hansa Teutonica: Det var egentlig ok, men det mindede mig meget om Endeavor, og af de to foretrækker jeg klart Endeavor. Af de fire spil på denne liste tror jeg HT meget vel kan være det jeg synes bedst om.
Vasco da Gama: Af spillene her, om noget den "største" skuffelse. Det var ikke superdårligt eller noget, men virkede tungt, bøvlet og unødigt mekanisk for hvad det var.
Egizia: Klassisk worker placement spil som jeg egentlig synes er et ok godt spil. Andet spil var i hvert fald bedre end første, hvilket altid er en god trend. ;) Men jeg er stadig ikke sikker på, at det udmærker sig specielt på nogen punkter.