Der er skrevet nogle artikler om emnet, hvis man googler lidt på det. Kæresten og jeg har før for sjov siddet og set på mulighederne. Men vi kigger jo også med lidt andre øjne, da vi regner med at få have, som katten kan få lov at rende ud i, så vores søgekriterier er noget anderledes.
http://www.pictures-of-cats.org/choosin ... ndoor_cats
Typisk anser man de mere stille katte som gode indekatte. Og perseren anses for lidt af en sofapude, som egentlig ikke har lyst til at rende ud. Selv om man ikke kunne tænke sig en af de "klassiske" indekatte, bør man nok gå udenom katte med et højt energiniveau. Desværre er de fleste "klassiske" indekatte også langhårede, men jeg ved ikke hvor mange nullermænd i hjørnerne du sparer, ved at få en med lidt kortere pels. De fælder alle sammen, med mindre du går helt over og vælger en af de "allergi-venlige" uden pels.
Perseren er desværre blevet avlet i en retning, hvor de idag fremstår som et af klodens grimmeste væsner.
http://www.pictures-of-cats.org/picture ... -cats.html
(Og billedeksemplet er endda en af de mindre grimme af slagsen) De er desværre blevet avlet op i et hjørne, hvor jeg selv ville gå langt udenom dem.
I familie med perseren er Ragdoll. Der får du mange af de samme egenskaber, men en betydeligt kønnere kat.
http://www.pictures-of-cats.org/ragdoll-cats.html
Som sagt er de desværre begge langhårede.
At vælge en kat der egner sig som indekat, er i mine øjne i høj grad et spørgsmål om at vælge en kat med det rigtige temperament. Og der kan de forskellige racer afgjort give dig en pegepind om hvordan katten kan forventes at være. (Der vil altid være afvigere.)
Et andet valg kunne være en Burmeser. Den er ikke langhåret, og er ikke en høj-energi kat som f.eks. Abyssinier og Bengal. Mine svigerforældre har to styk Burmeser. (Europæiske Burmesere. Jeg har ladet mig fortælle at man bør gå udenom de Amerikanske Burmesere) De er snaksalige og hunnen ønsker end ikke at komme ud, selv om den får muligheden. Hannen bliver af og til luftet i sele. (Noget man skal vænne dem til helt fra killing, hvis det er noget man ønsker.)
http://cat-chitchat.pictures-of-cats.or ... e-cat.html
Så er der spørgsmålet om man vil have en han eller en hun. Jeg har kendt en del katte, og dem der har passet mit temperament bedst har altid været hankattene. Jeg synes de er mere lige til. I deres teenage år kan det være nødvendigt at tage nogle magtkampe, hvor de forsøger at vinde en bedre plads i hierakiet. Hunkattene er ikke fremme i poterne på samme måde, men jeg synes de er mere tilbøjelige til at være sære på alle mulige andre måder. (Jo, det er stadig katte jeg snakker om.)
Som indekat er det nødvendigt at få hankatten kastreret. Med mindre du nyder duften af hankat der mærker sit revir af. Hunkatten kan også med stor fordel steriliseres, hvis du gerne vil være fri for natlig kattejammerrock når den kommer i løbetid.
Hvis kattens udseende også kan have betydning for jeres valg, kan du finde en del billeder her:
http://www.pictures-of-cats.org/picture ... reeds.html
God jagt.