Reiner Knizia og hans temaer

Her er der mulighed for at diskutere alt omkring designere og forlag.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Reiner Knizia og hans temaer

Post by Frouvne »

Den gode designer Reiner Knizia må ofte stå for skud, når man kommer til at tale om spil, hvor temaet virker påklistret eller måske endda helt manglende.

Nu behøver et godt spil jo ikke nødvendigvis have et stærkt tema, hvilket de mange abstrakte spil viser. Til gengæld syntes jeg også, det er svært at komme udenom, at et solidt spil, der så oven i hatten har et godt tema, har potentiale til virkeligt at udmærke sig som et af dem, der vil blive taget frem igen og igen.

Reiner Knizia udmærker sig ved at være en af de mest produktive designere og samtidig en af de mest konsistente; man ser ikke mange venstre-hånds-arbejder fra den mands hånd. I skrivende stund har han 15 spil i top 100 på Boardgamegeek, hvilket i sig selv er imponerende og afbøder respekt.

Min tanke med denne tråd er, at forsøge at finde frem til nogle af de allerbedste spil af Knizia, hvor temaet faktisk tilføjer noget til spillet. Jeg håber, at andre vil være behjælpelige i denne proces. Hermed kan vi også få kompenseret lidt for det faktum, at det selvfølgelig er en meget subjektiv diskussion, hvilke tematiseringer, der virker for mig.

For mig er Stephenson's Rocket et godt eksempel på mit forhold til Reiner Knizia og hans tematisering. Hvis jeg stod i den situation, hvor jeg gerne ville spille et tog-spil, ville jeg måske ikke en gang komme til at tænke på Stephenson's Rocket. Alligevel syntes jeg at temaet er velvalgt og rent faktisk fungerer.

Nu har Reiner Knizia det også med at genbruge sine ideer og derfor få dem genudgivet i udgaver, hvor der kun i begrænset omfang er ændret på reglerne men hvor temaet er forskelligt. Ofte sammenlignes f.eks. spillene Lost Cities, Schotten Totten og Battle Line. Temaerne i de to førstnævnte understøtter ikke min spiloplevelse, hvor det rent faktisk fungerer udmærket i Battle Line. Det betyder jo ikke, at spillet er et krigsspil i traditionel forstand, men mindre kan jo også gøre det.

Hvor temaet i den grad er med til at understøtte Amun-Re har jeg mine forbehold, når det gælder Ra. Ra er desuden lavet i en lidt lettere kortspilsudgave med udgivelsen Razzia!, som jeg ikke har haft lejlighed til at spille og som temaet i sig selv formentlig vil holde mig fra. Selvom jeg således ikke er imponeret over temaet i Ra, er det dog med til at få mig til at gentage spillet, som jeg godt nok syntes er fint, men som jeg ikke finder ekstra-ordinært godt som dets bedømmelse på Boardgamegeek kunne indikere at det er.

Et andet af hans auktionsspil, der rammer mig som noget ekstraordinært og som jeg finder er et af Reiner Knizias bedst tematiserede spil er: Traumfabrik. Også Modern Art vil man kunne finde højt rangeret hos mig og igen et spil, hvor temaet bidrager til spiloplevelsen. Netop når det gælder Traumfabrik og Modern Art har vi fat i nogle spil, hvor temaet gerne vil smitte af på de diskussioner, der er spillerne imellem eksempelvis når man diskuterer et billedes værdi.

Yderligere to eksempler, der fortjener at blive nævnt som spil, hvor jeg syntes de mange angreb mod Knizias manglende tematisering er uberettiget er Blue Moon, hvor forskellighederne mellem racerne danner tydelige billeder og dermed indlevelse og i den grad får mig til at se fremt til at skulle stifte nærmere bekendtskab med Blue Moon City! Det andet eksempel er et i bund og grund abstrakt spil som Duell / En Garde, hvor Knizia har påhæftet et tema, hvor man fægter - og det virker!

Der er selvfølgelig også Knizia-spil, hvor min fornemmelse er, at selvom det er spil jeg holder meget af, så kunne temaet godt have været et andet uden det ville have gjort en kæmpe forskel. Eksempler herpå er: Samurai, Through the Desert og Tigris & Euphrates - og måske også det fabelagtige Taj Mahal.

Knizia har lavet en del spil, der står ud som virkelig gode spil, hvor han ikke en gang forsøger at foregive, at de har et tema, som f.eks. Ingenious / Einfach Genial.

Endelig er der naturligvis alle de spil, som jeg ingen erfaringer har med. F.eks. er det svært at forestille sig, at der ikke skulle være nogen, der ville forsvare temaets betydning i spil som Lord of the Rings og Royal Turf. Og hvad med f.eks. Medici.

Nu har jeg så forsøgt at indkredse hvilke af Knizias spil, der har et tema, der har en væsentlig funktion for spillet. Nu kunne det jo være interessant at se, om der er nogenlunde konsensus omkring disse valg eller om andre har det helt anderledes. Senere vil der så være mulighed for at følge op med nogle overvejelser om hvorfor disse temaer så virker...
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

Personligt synes jeg at påstanden om at Knizia er en slags "poster boy" for spil med tynde temaer, som man så tit læser på nettet, er malplaceret. Jovist, nogle af hans spil er da reelt abstrakte spil med et lillebitte påklistret tema, men i det store hele synes jeg Knizia er en af de designere i den tyske genre som har de stærkeste temaer i sine spil. Stephenson's Rocket, Modern Art, Amun-Re, Blue Moon, Blue Moon City, E&T, LOTR, og som du skriver også mindre spil som Royal Turf og En Garde har alle meget stærke temaer. Læs evt. Chris Farrells argumentation for hvorfor Beowulf har et stærkt tema, selvom det overfladisk set er et abstrakt byde/press-your-luck spil! Faktisk synes jeg også at et spil som Lost Cities har et tema der virker, for selvom det selvfølgelig "bare" gælder om at spille kort i fem kulører, giver det alligevel en god fornemmelse af opdagelse: Skal man starte nu eller vente på yderligere financiering? Hvor meget vil man opdage i Amazonas? Vil ekspeditionen give overskud eller var det en skuffelse? Den slags...

Nej, hvis man indenfor tyske spil vil se påklistrede temaer, er det folk som f.eks. Michael Schacht og Leo Colovini man skal kigge på. Clans, Hansa, Coloretto, og jeg kunne blive ved.

Mange betragter Knizias LOTR som et ret abstrakt spil, da det mangler stort set alt hvad der skal til for at et spil virker "realistisk": Et bræt der gengiver geografien, regler for at flytte på brættet, osv. Men det man opdager er at Knizia har gjort med LOTR er at bruge nogle (som udgangspunkt) ret abstrakte mekanismer, der dog bidrager til at genskabe følelsen af at være med i Ringenes Herre. Det kan godt være at man ikke har et flot kort over Midgård, hvor man kan følge broderskabets fremgang mod Mordor (som f.eks. i War of the Ring). Til gengæld har man et spil som, da det fremmer samarbejde og selvopofrelse og hele tiden giver spillerne en fornemmelse af at faren lurer lige om hjørnet, rammer stemningen fra bogen og placerer spillerne præcist i skoene på de hobbitter som de skal forestille at være. Se, det er et tema der rammer plet, uden brug af de sædvanlige virkemidler.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Post Reply