A game of thrones, LCG

Find spillevenner ud fra geografiske og spilmæssige præferencer. Her kan såvel enkelte brugere som klubber annoncere efter interesserede.
Post Reply
User avatar
krasch
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 180
Joined: Sun Apr 30, 2006 9:53 pm
Location: København N

A game of thrones, LCG

Post by krasch »

Er der brugere på dette forum der spiller A game of thrones - living card game, eller har lyst til at prøve det?
Jeg købte for nylig 2 x grundsæt (da ét sæt ikke er nok hvis man skal lave nogle gode decks). Jeg har prøvet det et par gange, og er bestemt fascineret af spillet. Den kammerat jeg normalt spiller 2 player spil med, blev desværre ikke helt så hooked - så nu søger jeg spillere på dette forum.

Følgende sælger nok ikke spillet så godt, men er muligvis forklaringen på hvorfor min kammerat ikke var så begejstret for spillet:

De 2 spil jeg har prøvet har været lange.. Vi snakker nok 2 timer, og det er ikke inklusiv regelforklaring. Dette skyldes selvfølgelig at der har været en masse kort der skulle læses, og regler der af-og-til skulle tjekkes. Men derudover, så kan selve combat delen (som er en stor del af spillet) godt være lidt af en brainburner - især når man er ny i spillet. Når dette samtidig er et kort spil, og derfor har sine tilfældigheder i hvilke kort man trækker - så kan det ske at den ene spiller dominerer spillet (fordi han trækker gode kort, og modstanderen ikke gør)..

Når dette er sagt, så synes jeg stadigvæk at det er et fascinerende spil. Men jeg er i forvejen også en fan af universet, og det hjælper naturligvis. Men har man spillet andre ccg/lcg så ved man også, at selv om der er tilfældigheder - så kommer man langt ved snedigt spil, selv om man ikke har trukket den bedste hånd..

Men.. Hvis der er folk som allerede spiller, eller godt kunne tænke sig at prøve dette spil, så har jeg 4 (snart 5) forskellige decks, og forklarer gerne regler (Fantasy Flight har iøvrigt en ret god video tutorial på deres hjemmeside). Jeg har kun prøvet det 2-player, men det skulle efter sigende også være et rigtig godt spil med flere personer. Reglerne for et spil med mere end 2 personer har jeg dog ikke fået sat mig ind i, men det gør jeg hvis det skulle blive aktuelt.

I øjeblikket har jeg meget travlt på arbejde, og er også igang med at skulle flytte, så jeg får nok ikke tid før midt Juli og derefter. Men giv mig besked hvis du er interesseret.
Når flytningen er overstået befinder jeg mig i københavn (nørrebro området), og her vil vi godt kunne game. Ellers besøger jeg også gerne hvem-der-nu-måtte-være-interesseret-i-agot:lcg, så længe det ikke er alt for langt væk (jeg er afhængig af offentlig transport).
Image
Post Reply