Siden sidst - så har jeg tænkt lidt over, om jeg egentlig selv har nogle af de små kære, som der vist var en der kaldte det.
Mystery of the Abbey er et af de spil, som jeg måtte have. Temaet - mordet, der skal løses og så forbindelsen til Rosens Navn har gjort det til noget særligt for mig at ønske. Samtidig var det sikkert også det første spil, som jeg selv valgte, købte og endda for penge, der liiiige måtte lægges til side. Derfor har det en særlig plads på min hylde - omend jeg ikke har været så begejstret for spillet. For ganske nylig fik jeg dog prøvet det igen, og denne gang udviste spillet - takket være et par smarte spillere - langt mere karakterstyrke af den slags jeg havde ønsket.
Tricket var ikke kun at henvise til en hemmeligt byttet munk en gang, men simpelthen basere stort set alle fremtidige spørgsmål til denne modspiller på dette kort ved at spørge til "en munk fra en anden orden, som har den samme rang, men som ikke har det samme forhold omkring hætten, som vores munk har - har du set ham?" Ingen andre anede, hvad der foregik, men samtidig fik spillerne deres oplysninger + alt hvad man vidste blev ikke slettet af, at kortene cirkulerede... Derfor vandt spillet helt klart, og jeg har fået klart lyst til at spille spillet snart igen
Men udover dette spil, så har jeg også Meisterdiebe, som jeg også måtte have. Et dejligt udskåret træskrin med små skuffer og diamanter, rubiner og safirer til at ligge i skufferne ... det er et lille kunststykke, som jeg derfor ikke kunne modstå - men der er ikke noget særligt ved det - det kan købes og er hverken sjældent eller noget andet.
Det sidste som jeg er blevet begavet med siden sidst er mr.Jack signeret af tegneren - Sherlock beder mig personligt om at hjælpe med at fange Jack the Ripper - og spillet som er hjembragt af min mand fra hans første Essen messe vil sikkert både på grund af dette, samt signaturen og temaet (jeg mener, hvem drømte ikke om at blive Sherloch Holmes som barn?) have en fast plads på min hylde resten af livet
Så tror jeg heller ikke, at jeg har mere, som falder under de kære små - selvom de altså ikke hører til sjældenhederne, så kan de jo egentlig godt høre til blandt de spil, der har en særlig og begrundet fast plads på hylden.