GermanGames.dk

Nå, så skal der lidt brandbart på banen: Hvem er din favorit-designer? Selv er jeg en smule splittet på spørgsmålet, men vil nedenfor forsøge at indkredse mit personlige bud.

Det spil jeg nok har brugt mest tid på, hvis man opsummerer såvel spilletid, som research, diskussioner før, under og efter træk m.m., er uden sammenligning Allan B. Calhamers Diplomacy. Det spil jeg nok med hånden på hjertet må sige, at jeg er mest fascineret af. Men på trods af spillets lokale kult-status hos mig, syntes jeg ikke en enkelt succes - omend umådelig stor - kan berettige tildelingen af æren som favorit-designeren over dem alle.

Den designer jeg nok sjældnest er blevet skuffet over og som har leveret det ene velfungerende spil efter det andet, hvoraf en pæn del er rigtigt gode, er Reiner Knizia. På BoardGameGeek ser man i skrivende stund en top 50 med titlerne: Euphrat & Tigris, Ra, Modern Art, Taj Mahal, Samurai, San Juan, Through the Desert (Durch die Wüste), Lord of the Rings - The Confrontation, Amun-Re og Ingenious (Einfach Genial). At nævne de første både ti og tyve spil af Knizia, jeg ville betegne som ny-klassikere, ville ikke være noget problem... og alligevel er det heller ikke ham, jeg vil tildele æren af at være den designer, jeg sætter mest pris på...

For mig er den største af dem alle: Wolfgang Kramer! Valget er næppe overraskende og alligevel kan man godt betragte ham som en dark horse, da Kramer på ingen måde er lige så konsistent i spil-kvaliteten som Reiner Knizia. Når der virkelig er noget ved et spil af Kramer, har han sjældent været alene om det. De største succeser er produceret sammen med henholdsvis Michael Kiesling og Richard Ulrich.

Når det lykkes for Kramer, er han til gengæld helt uforlignelig. Blandt mine absolutte favoritter er: The Princes of Florence, El Grande, Torres og Pueblo. Og så har jeg endnu ikke prøvet spil som: Maharaja: Palace Building in India, Tikal og Java. Så der er endnu store oplevelser i vente!

Generelt: Reiner Knizia, uden tvivl. Manden er gud.


Mht. krigsspil og ikke-tyske spil generelt er det straks lidt sværere, men her er et par af mine kandidater (samt nogle af de ting de har lavet, som jeg kan lide eller på anden måde respekterer):

Mark Simonitch (Hannibal: Rome vs. Carthage samt en række andre velansete spil. Meddesigner af Successors)

Mark Herman (We the People designet alene. SPQR og de andre spil i Great Battles of History-serien designet sammen med Richard Berg - og meget, meget andet derudover)

Francis Tresham (18xx serien, Civilization, Advanced Civilization)

Courtney Allen (Storm over Arnhem, Up Front)

Craig Besinque (EastFront, Rommel in the Desert)

Tom Dalgliesh (meddesigner på de fleste af Columbia Games' spil, inkl. Bobby Lee, EastFront, Napoleon og Wizard Kings)

Don Greenwood (Advanced Squad Leader, Turning Point: Stalingrad, Breakout: Normandy, samt meddesigner på mange af Avalon Hill's krigsspil)

Min favorit-designer er Kramer, og det baserer jeg på 3 spil: El Grande, Tikal og Top Race (som bare hedder Race i den danske version), som er de eneste Kramer-spil, jeg har prøvet. Jeg har desuden Kramers New York New York, som er et kortspil, der ligner noget bras og sikkert også er det.

Knizia har jeg et ambivalent forhold til. Jeg kan godt lide balancen i Samurai, og jeg er sikker på at Durch die Wüsste er supergodt. Men Eufrat & Tigris fatter jeg bare ikke. Og så har jeg lige prøve Kingdoms, som jeg ikke bryder mig om - for meget matematik med gange, dividere, plus og minus, når der skal tælles point. Bortset fra det så er spillet heldigvis hurtigt. Næste Knizia-spil jeg skal prøve er Palazzo.

Moon kunne måske gå hen og blive min favorit, men jeg har altså kun prøvet Ticket to Ride, som er et herligt simpelt spil, fordi man "kun" kan udføre een handling, når man har tur. I fremtiden vil jeg prøve San Marco og Oasis, som jeg har høje forventinger til.

Jeg har et par favoritspil eksempelvis

Hive af Yianni
Yinsh af Burm
Sleuth af Sackson
San Juan af Seyfarth
Zendo af Looney

Men skulle jeg pege på én designer, så ville det være Knizia. Knizia var en af de første designere, som jeg stiftede bekendtskab med, da jeg begyndte at spille "rigtige" brætspil i voksenalderen, og det er sikkert ikke uden betydning. Lost Cities, Through the Desert og Samurai er alle let forståelige spil, som giver en god spiloplevelse, når man netop træder ind i universet...

Men med Knizia er der en bunke at tage af... Det jeg også finder så godt ved en designer som Knizia er, at han har lavet spil til mange forskellige sammenhænge, men at selvom man spiller et kortere spil af Knizia, så oplever jeg som oftest at spillet alligevel har indhold og er afbalanceret.

Danny kritiserer Kingdoms for alle regnerierne ... og ja de er der ... men det man vel i virkeligheden kan kritisere spillet for er vel, at regnerierne ikke er bedre skjulte... ??? For andre spil af Knizia er også fulde af matematik ...Modern Art som er et rigtigt godt spil er jo også fyldt med regnerier - omend den bedre tematisering sikkert gør, at det er mindre i øjnefaldende. Og det samme er vel i virkeligheden Samurai og Lost Cities...

Jens_Hoppe wrote:Generelt: Reiner Knizia, uden tvivl. Manden er gud.

Så, så!!! Nu skal vi jo ikke starte en ny Muhammed-sag i dette forum!

Jens_Hoppe wrote: Francis Tresham (18xx serien, Civilization, Advanced Civilization)

Kan jeg få dig til at knytte et par kommentarer til disse titler, Jens. Jeg har en enkelt gang spillet Civilization og havde en god oplevelse. Jeg har også et eksemplar af såvel Advanced Civilization som Civilization Western Extension Map. Vurderer du, at de holder med tidens målestok?

Der kommer jo hele tiden nye udfordrerer såsom 7 Ages, Mare Nostrum og Struggle of Empires. De sidstenævnte af dem kan spilles indenfor et mere humant tidsrum, hvilket i sig selv kunne gøre dem attraktive i en travl hverdag... og måske har 7 Ages mere at byde på??? Jeg er det store spørgsmålstegn - måske fordi jeg egentlig helst vil holde mig til den gamle version, selvom det er svært at finde lejligheder til den (udvidelserne har ligget ubrugt hen siden en gang i 80'erne). Struggle of Empires skal jeg nok prøve kræfter med en dag... men de øvrige er jeg mere i tvivl om.

18xx serien er jeg også meget nysgerrig på. At sammenligne den med Age of Steam syntes jeg udfra en regellæsning er useriøst. Det er to helt forskellige typer spil, som i hvert tilfælde på papiret, hver især appellerer meget til mig. Mit spørgsmål er, om der er nok intensitet i 18xx-spillene til at berettige spillene i forhold til den øvrige standard af spil idag?

På forhånd tak!

Struggle of Empires skal jeg nok prøve kræfter med en dag... men de øvrige er jeg mere i tvivl om.

Det skal du endelig gøre. Jeg syntes det er et rigtigt godt spil og der er også opfattelsen blandt de 5-6 mennesker jeg har spillet med.

Bjørn

Frouvne wrote:

Jens_Hoppe wrote: Francis Tresham (18xx serien, Civilization, Advanced Civilization)

Kan jeg få dig til at knytte et par kommentarer til disse titler, Jens. Jeg har en enkelt gang spillet Civilization og havde en god oplevelse.

Et par kommentarer, ha! Her har du en mindre essay.


Civilization har ét stort kritikpunkt, som man altid hører når spillet omtales: Det tager lang tid at spille. Og det er absolut rigtigt! Det er også grunden til at det efterhånden er nogle år siden jeg sidst har spillet det, og de sidste mange gange jeg faktisk havde det på bordet, var det Advanced-udgaven vi spillede.

Så man kan stille spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet kan bedømme det retfærdigt i dag - om jeg også ville blive skuffet over det hvis jeg prøvede det igen - men der må du tage mit ord for at jeg husker rigtigt.

Ud af de mange hundreder af forskellige spil jeg har prøvet i årenes løb er der en lille håndfuld som virkeligt har gjort indtryk, spil hvor man efterfølgende ikke bare tænker at man har prøvet et nyt spil, men at hele ens opfattelse af hvad spil kan være er blevet rykket. For mit vedkommende er det spil som Titan, Magic: The Gathering, Britannia, Hannibal: Rome vs. Carthage, SPQR, Bobby Lee, Puerto Rico, E&T, Lord of the Rings - og udover disse også både Civ/ACiv og 1830.

Og bare fordi spil er på min "top 10 liste" betyder det ikke at det er noget jeg går og spiller i dag: Det er mange år siden jeg har dyrket MtG og jeg har ingen planer om at tage det op igen, men det ændrer ikke på det faktum at det er en af de mest spændende og sjove spiloplevelser jeg nogensinde har haft. Ligeledes med Civ og 1830. Det er lidt ligesom med klassikere indenfor litteraturen - det er ikke noget man behøver læse hele tiden, men de er der når man har lyst til dem, og de bliver ikke dårligere med tiden.

Med hensyn til Civ vs. ACiv har jeg altid været af den opfattelse at ACiv på alle områder forbedrede Civ. Meeeen, nu er jeg alligevel i tvivl igen, ikke mindst fordi min "guru", Chris Farrell, er voldsom fortaler af Civ som meget bedre end ACiv, og hans argumenter giver god mening. Her er et link til hans blog:

http://homepage.mac.com/c_farrell/iblog ... index.html

Essensen i argumentet er at Civ er lidt mere 'gamey', mens ACiv forsøger at være mere 'realistisk'. Og i disse tyske spil-tider er 'gamey' jo noget man nærmest forventer - modsat dengang ACiv kom frem, hvor fornemmelsen af realisme måske blev mere værdsat.

Hvad angår civilisationsspil-alternativerne til Civ er der faktisk ikke rigtigt nogen. Ingen af de spil du nævner minder specielt meget om Civ, og det er faktisk svært at sætte fingeren på, lige hvad der gør Civ til Civ, men her er et forsøg: Karakteristisk for Civ er, at der er en del individuel micromanagement (øge befolkning, købe civ-kort, osv.), ikke særligt meget krig - og det der er kan sjældent betale sig, der er handel spillerne imellem, en mulighed for at "forbedre" sin civilisation (civ-kort). Og så er der det faktum at det er befolkning snarere end militærenheder man opererer med - det er meget vigtigt for feel'et i Civ.

Endvidere er det store kritikpunkt - spilletiden - også et vigtigt karakteristikum for Civ, for det medvirker til den grad af indlevelse man opnår når man spiller det. Det er også derfor at den hellige gral - et hurtigt Civ - nødvendigvis må være uopnåeligt, for Civ-fornemmelsen kan simpelthen ikke opnås på 1-2 timer.

Du nævner et par andre spil: 7 Ages har jeg ikke prøvet, og det er fordi jeg ved, at det ikke er noget for mig (meget langt, meget mimret, meget heldbaseret, meget "slå på hinanden"). De kommentarer jeg har hørt har også være konsekvent negative. Mare Nostrum var sådan lidt "blah", og mht. Struggle of Empires var det en af de værste og mest smertefulde spiloplevelser jeg har haft meget længe - og ja, jeg er i mindretallet mht. mit syn på SOE! Men uanset om man kan lide det eller ej, har det ikke meget til fælles med Civ, idet det er hurtigt, krigsbaseret, mere "tysk" i sine mekanismer, og med et helt andet tema.


18xx... Serien omfatter jo snesevis af spil, hvoraf jeg har prøvet måske 7-8 forskellige. Og for mig er 1830 stadig kongen blandt 18xx spillene. Og ja, til trods for de sekskantede brikker med spor på, har det intet til fælles med Age of Steam. 1830 er et stort, komplekst spil med lige dele togdrift og selskabsøkonomi. Og det er meget intenst: Man skal hele tiden have øjne på alle fingre, hvad enten det er for ikke at blive afskåret fra en lukrativ by på brættet eller for at undgå at få dumpet et gældstynget selskab på sine skuldre.

1830 har den, for mig, bedste balance mellem togdrift og selskabsøkonomi: Togdriften er vigtig, men selskabsøkonomien er mindst lige så vigtig, og derudover benhård. Man kan smadre værdien på andre folks aktier, man kan lave selskabstømninger, hostile takeovers, og meget mere. Benhårdt, som sagt, og meget, meget intenst! Det er også den mest realistiske aktiemodel jeg endnu har set i et spil.

Andre 18xx spil, ikke mindst Tresham's oprindelige 1829, har lagt meget mindre vægt på selskabsøkonomien, og her er det togdriften der er det centrale.

Jeg tror 1830 har en stejlere indlæringskurve end de tyske spil vi er vant til at spille i dag. Ikke det at lære reglerne, for dem kan man sagtens forstå (senest) i løbet af første spil, men snarere de forskellige taktiske og strategiske tricks. Timingen af ens handlinger, den overordnede strategi, og de forskellige taktiske fif er alle essentielle for at spille godt, og det er ikke noget man lærer på et spil eller to.

Til sidst; Treshams nye "1829 Mainline" lyder attraktivt, nærmest som en slags letvægts-udgave af rigtige 18xx spil. Desværre ser det ud til at det er blevet så "letvægt", at det har mistet nogle af de helt centrale elementer i 18xx spillene. Jeg ser det derfor ikke som en god introduktion til de tungere 18xx spil. Af andre 18xx spil jeg har prøvet har især 1856 og 1870 været gode, mens 1829 (England), 1835 (Tyskland), 1853 (Indien) og 1841 (Italien) alle var skuffelser i forhold til 1830.

Mange tak for det overvældende svar, Jens! Vidunderligt at se dig øse af dine opsparede erfaringer... der må ligge mange års research bag! Det var et meget afklarende og ikke mindst inspirerende indslag. Jeg holder fast i Civilization og ser frem til de tider, hvor det igen kan komme på bordet (=når min søn bliver lidt ældre!) og holder i øvrigt sanserne skærpede i forhold til de øvrige titler.

TAK!

Jens_Hoppe wrote:Af andre 18xx spil jeg har prøvet har især 1856 og 1870 været gode, mens 1829 (England), 1835 (Tyskland), 1853 (Indien) og 1841 (Italien) alle var skuffelser i forhold til 1830.

HA! Jeg får aldrig min gruppe til at spille 1856. ALDRIG ALDRIG ALDRIG. Det har ligget i sin pudderhvide box i tæt på ti år - og jeg får dårlig samvittighed hver gang jeg støder på det i flyttekassen med spil der aldrig vil blive spillet. I sær fordi flyttekassen indeholder spil som Executive Decision, Hit med sangen og ikke mindst Time Control der må være blevet designet af en hjernedød. HULK

Men hvis spillet giver dig dårlig samvittighed - så er det jo altid en mulighed at sælge det!

Knizia er svær at komme uden om, men skal der andre på banen ville jeg selvfølgelig nævne Martin Wallace som et andet helt stort navn, men derudover vil jeg fremhæve et par mindre synlige:

- Den franske designer Dominique Ehrhard, der står bag prisbelønnede spil som Serenissima & Condottiere (begge fra midt- 1990-erne), & siden mest har koncentreret sig om spil til det franske marked.

- Manden bag mit yndlingsspil Friedrich, designeren Richard Sivél.

- Og så en designer der både er stor & - trods Jens Hoppes gode indlæg foroven - fortsat en lille smule glemt, manden bag det oprindelige Civilization brætspil, Francis Tresham, der i 2004 gjorde et mindre comeback med det meget roste (dog vist ikke specielt udbredte) spil Revolution: The Dutch Revolt 1568-1648, fra Phalanx.

Jeg kan trygt og roligt sige Wolfgang Kramer.

Han er ganske enkelt suveræn! Jeg er forholdsvis ny ind i spilverdenen, og jeg er meget begejstret for flere af hans spil. Hans koncept virker til at være ret enkelt.
- ikke noget ingame tekst
- Let at forklare til nye spillere
- En vis portion held sammenkædet med rigelig strategi
- mange spil behøver man ikke være 100% fokuseret ( der er plads til at kunne tale sammen )

Når jeg shopper efter nye spil, kigger jeg altid efter Kramer titler.
Det er også rart at kunne købe spil i blinde, bare pga. designernavnet. Dér, synes jeg, kvalitet og navn hænger godt sammen.

Af anbefalede spil:
6 nimmt ( HELT SUVERÆNT)
RACE (OGSÅ HELT SUVERÆNT)
Seeland
Verflixxt kompact ( mineudgaven, der med wurminator varianten, gør spillet meget sjovere)


Af andre spil jeg har prøvet er Asara og Convoy også gode, men ikke helt i samme klasse som de ovenstående.
Jeg har El Grande, Maharaja og Bison stående herhjemme, der endnu mangler at blive prøvet, og forventer ikke at blive skuffet


Knizia derimod, kan jeg slet ikke fordrage, med undtagelse af Ingenious og Battleline.
Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men bryder mig generelt ikke om hans spil. Hans mekanismer fanger mig slet ikke! ( håber ikke at jeg bliver lynchet for at sige sådan noget her )

Knizia var bedst i sine yngre dage, da han kun havde design som sin hobby. Siden Eufrat & Tigris er det blot gået nedad bakke...

Der er også virkelig langt imellem snapsene hos Kramer.
Og faktisk har jeg ikke nogen favoritdesigner - jeg foretrækker at spille nogle få spil fra hver designer.

Derimod har jeg fire favorit spiludviklere:
Stefan Brück (F.X. Schmied - Alea)
Bernd Brunnhofer (Hans im Glück)
Bernd Dietrich (Queen Games indtil 2010)
Wolfgang Lüddtke (TM Spiele/Kosmos)

Stort set alle de spil de rører ved er interessante at spille.

Javis Johnson: Blood bowl

For mig er blood bowl og JJ den største stjerne. Spillet har en god kombination af held og dygtighed. Spillet fungere bedst hvis det spillet i en liga med f.eks. 8 spillere. På den måde udvikler spillere sig, og hvor man i starten bliver ramt mere af uheld fordi ens spillere ikke har de skills der skal bruges til at mindske uheld. Spillet kan på overfladen virke simpelt, men som en god snooker spiller, så skal man planlægge sin tur, så når uheldet rammer, så står man godt på banen, så den anden spiller må presse sit held.

Frouvne wrote: Mange tak for det overvældende svar, Jens! Vidunderligt at se dig øse af dine opsparede erfaringer... der må ligge mange års research bag! Det var et meget afklarende og ikke mindst inspirerende indslag. Jeg holder fast i Civilization og ser frem til de tider, hvor det igen kan komme på bordet (=når min søn bliver lidt ældre!) og holder i øvrigt sanserne skærpede i forhold til de øvrige titler.

TAK!

Ville ikke citere hele Jens' svar, men blot sige at 7 Ages står på min hylde, og jeg altid kan overtales til at spille, og jo det er lidt bash hinanden fra tid til anden, men typisk har man 2-3 civilizationer på brættet, så betragt det lidt mere som small world, man skal kun holde fast på sine civilizationer så længe der er point i det. Det værste ved spillet er nogle af de events der er på kortene, da de virkelig kan være screw you! Så det er ikke et perfekt spil, men den har nogle gode sider, men man når aldrig at blive helt glad for sin civilization som man gør i andre tilsvarende spil.

Ville personligt gerne have fat i adv civ, men med de priser de kører med, kommer det vist aldrig til at ske

Friedman Friese for Power Gruid factory manager.
Rick Young for EE og AE
Jerry Tailor for HotS
Martin Wallace for hans økonomispil (leder selv efter Automobile lige pt)