Page 1 of 1
Spillegruppe på sydsjælland
Posted: Wed Oct 10, 2012 5:09 pm
by Helper
Vi er en spillegruppe, der mødes en gang om måneden (den første lørdag) i området omkring Sorø/Slagelse, der søger flere spillevenner.
Vi spiller en bred vifte af spil, både gamle travere men også nogle af de helt nye. Vi spiller det, der er stemning for. For tiden er nogle af favoritspillene: 7 wonders, Game of Thrones, Dominion, Battlestar Galactica.
Aldersmæssigt spænder vi vidt.
Hvis du skulle have lyst til at være med, så ring til Jesper på tlf:30292080
Vi glæder os til at høre fra dig!
Re: Spillegruppe på sydsjælland
Posted: Wed Oct 10, 2012 5:49 pm
by Stony
Hvilket tidspunkt spiller I? Hvor mange er I?
Jeg kunne muligvis godt finde på at køre sydover, hvis jeg skulle have tiden, men om formiddagen har jeg som regel andre ting der skal passes.
Re: Spillegruppe på sydsjælland
Posted: Thu Oct 11, 2012 6:20 pm
by Helper
Vi mødes én gang om måneden, den første lørdag fra kl. 10 til folk ikke orker mere. Nogle er der hele dagen, andre noget af tiden. Der er fælles morgenmad og spisning om aftenen, hvis man har lyst.
Ring evt. til Jesper på ovenstående nummer og få en snak med ham.
Re: Spillegruppe på sydsjælland
Posted: Sat Oct 20, 2012 1:34 pm
by Larsine
Jibuu, flere spillere i Sorø er altdi godt.
Jeg spreder rygtet til min ugentlige onsdagsspillegruppe og min månedlige fredagsspillegruppe.
Måske kunne det også smitte lidt af den anden vej

Re: Spillegruppe på sydsjælland
Posted: Wed Nov 28, 2012 12:59 am
by Goblen
Har lige et par spørgsmål til denne spillegruppe.
1. Er ikke den store erfarne board gamer. Har det en betydning for om I vil have mig med?
2. Da jeg er delefar er det ikke altid jeg lige har lørdagen ledig. Kræver det deltagelse hver eneste lørdag?
2a. Mine drenge er 12 og 14, og min ældste pige er 17. Er det muligt at tage dem med eller er det lige ungt nok?
/Brian
Re: Spillegruppe på sydsjælland
Posted: Wed Nov 28, 2012 9:50 am
by Larsine
Goblen wrote:Har lige et par spørgsmål til denne spillegruppe.
Hej Brian
Jeg har selv kun deltaget en enkelt gang i begyndelsen af denne måned, og kan derfor kun udtale mig som menig deltager. Jeg har efterfølgende snakket, og spillet, med Jesper som lægger hus til dette arrangement, og det lyder som om der er åbent for stort set alt, men ring evt. til ham. Hans nummer står i det første indlæg.
Jeg ved at denne gang inkludere noget julefrokost, så tilmelding er nødvendig.
1. Er ikke den store erfarne board gamer. Har det en betydning for om I vil have mig med?
Det kan jeg ikke forestille mig. Hvis bare du har lyst til at spille. Der var mange forskellige spil på bordet, både spil der var nemme at spille og lære, og spil hvor det ville være en fordel at kende dem i forvejen. Umiddelbart husker jeg at der blev spillet 7 Wonders, Dominion, Castle Panic, A Game of Thrones og Kingdom Builder. Jeg var dog nødt til at gå før aftensmad, så jeg ved ikke hvad der blev spillet om aftenen.
Der var mange flere spil med, idet adskillige af de fremmødte havde taget spil med.
2. Da jeg er delefar er det ikke altid jeg lige har lørdagen ledig. Kræver det deltagelse hver eneste lørdag?
Nej. Jeg kan ikke selv deltage på lørdag, da jeg skal til guldbryllup og i Tivoli, og alligevel håber jeg på at kunne deltage i januar.
2a. Mine drenge er 12 og 14, og min ældste pige er 17. Er det muligt at tage dem med eller er det lige ungt nok?
Jeg havde Lilli på 13 og Larna på 19 med, og det var ikke noget problem. Så længe de kommer for at spille brætspil.
Lars