Page 1 of 1
Magic: The Gathering CCG - 31/10-06
Posted: Tue Oct 31, 2006 7:13 am
by Frouvne
Magic: The Gathering CCG er et af de spil, jeg aldrig har kastet mig over. Grunden til at jeg har valgt det som dagens spil er, at det ifølge Boardgamegeeks brugere er det spil, de spiller mest: 17889 gennemspilninger.
Jeg ramte aldrig bølgen med
Magic: The Gathering CCG og må da også indrømme, at jeg er meget skeptisk så snart det kommer til CCG-spil - i bund og grund finder jeg det uetisk... men derfor kan der jo sagtens gemme sig alletiders spil i
Magic: The Gathering CCG og det vil jeg da gerne høre mere om, hvis der er nogle, der vil dele deres erfaringer...

Posted: Tue Oct 31, 2006 10:06 am
by Helvard
Ahh....Magic..
Jeg slog mine folder i Magic's storhedstid midt i 90'erne og har i tidens løb brugt rigtig mange penge på kort. Nu ligger de fleste i en kasse allerbagerst i skabet, men jeg har haft rigtig meget spilleglæde af dem. Fornyligt har min spil-gruppe fundet de gamle kort frem og vi spiller det en gang i mellem.
Siden Magic: The Gathering er der kommet 100-vis af CCG med forskellige temaer, men ingen har efter min erfaring givet en så god spiloplevelse som M:TG
Men man må rose Richard Garfield for at introducere et genialt koncept som et Collectible Card Game - ihvertfald set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt

.
Det er dog gået en smule over gevind..hvad sker der når man kan købe booster-packs til Stratego?!?
- Thomas
Posted: Tue Oct 31, 2006 10:19 am
by Jens_Hoppe
Magic er et fantastisk spil, men for rigtigt at komme til sin ret, bliver det mere et altopslugende "livstils-spil", a la skak, go, ASL og den slags, hvor miljøet omkring det og turneringerne er med til at holde spillet i gang.
Og den slags har jeg jo ikke tid til længere, men Magic er stadig et af de bedste spil jeg har prøvet nogensinde. Og som man ville sige i USA, "it put me through college"*, hvilket bare får mig til at have endnu højere tanker om det.
*: Ikke helt rigtigt, men jeg var heldigvis tidligt nok ude til at jeg alligevel kom ud af min årelange Magic-besættelse med overskud på bundlinien.
Posted: Tue Oct 31, 2006 11:04 am
by Stony
Magic var et pragtfuldt spil. Til tider frustrerende når man ikke fik de kort man havde brug for, men så kunne man heldigvis sætte sig ned, og omstrukturere sit deck, så du havde større chance for at få de rigtige kort til når du skulle bruge det. Jeg spillede meget magic, og i en periode købte jeg cirka en hel kasse boosters fra hver expansion. Jeg kunne også reglerne godt nok til at blive dommer. Det var dengang man havde for meget tid.
Magic holder. Også idag. Jeg har så (også) lagt det på hylden og solgt hele min samling. Men hvis det ikke var for de noget pebrede priser, ville jeg godt kunne finde på at starte lidt i det små.
Posted: Tue Oct 31, 2006 4:11 pm
by Black Sea
Jeg startede i 1994 (sammen med Helvard) og brugte oceaner af penge på det. Orgiet stoppede efter en 4-5 år, men har da stadig mine kort og spiller stadig indimellem med min kæreste og andre.
Det er et supergodt spil - hvis spillerne kortmæssigt er på samme niveau. Hermed mener jeg, de har hovedparten af deres kort fra samme serier. Vi kører for det meste block-draft-pools altså med alle kort fra fx Tempest/Stronghold/Exodus og med stor succes...
Men som Jens_Hoppe skriver er det afgjort et livsstils-spil. Hvis det ikke tog så meget tid ville jeg nok karakterisere det som det bedste spil nogensinde.
Uanset hvad ville jeg ikke være foruden de oplevelser jeg har haft med spillet. Fantastisk

.
Posted: Tue Oct 31, 2006 9:59 pm
by krasch
Jeg startede med Mtg omkring 1995, og spillede det frem til Odyssey block/Onslaught block - hvor jeg så solgte mine kort alt for billigt. Men jeg måtte erkende at jeg er en Magic junkie, og nu spiller jeg det ivrigt Online - samt jeg tager til trylle-kort prereleases når der kommer nye serier i offline verdenen

M:tg er også det eneste spil jeg har givet et 10-tal på boardgamegeek.
Ravnica Block, som er en af de nyeste - er sandsynligvis noget af det sjoveste magic jeg har spillet, så jeg regner ikke med at stoppe med at spille mtg forløbig (én gang junkie, altid junkie)
Og Stony, hvis du har planer om igen at starte lidt i det små - så kan jeg egentlig godt anbefale magic-online. Det afhænger self. også af ens holdning til at købe virtuelle kort, men jeg synes nu man får meget mere spil for pengene i mtg online, end offline magic. Men det skulle der meget gerne komme en beskrivelse inden alt for længe, på min ikke så ofte opdaterede blog:
www.krasch.dk