GermanGames.dk

Vinci er en sjov lille størrelse. Et af de spil, jeg har meget svært ved at bestemme mig for, hvad jeg skal syntes om. Vinci er et civilisationsspil - men i en sjov light-udgave. Alene spilletiden på omkring 90 minutter indikerer, at det ikke er det nye Civilization. Samtidig leder man i spillet ikke bare en men flere civilisationer, vis fremkomst, storhedstid og forfald forløber over få runder i spillet. Det er på den ene side yderst originalt og det jeg værdsætter ved spillet og samtidig virker det meget underligt i et civilisationsspil, hvoraf jeg forventer, at man sværger evig troskab til én civilisation. Og det kan således sagtens være differencen mellem mine forventninger og det Vinci leverer, der er den største hindring for min totale hengivelse til Vinci.

Og når så talen falder på Vinci kunne det være interessant at høre hvilke husregler folk spiller med. For mig er det et faktum, at der er et alvorligt problem med Vinci, nemlig slutspillet, hvor der bliver gået efter lederen. Det problem kan løses på forskellig vis: hemmelige optælling af point, slå med terninger om spillet afsluttes denne runde, når man når over et bestemt pointantal etc. ... Hvilke husregler spiller I med?

Med så mange spil at vælge imellem, har jeg bare valgt ikke at spille det længere. Skulle jeg gøre det, ville hemmelige points nok kunne løse problemet bedst - the Knizia way.

At man kontrollerer flere civs synes jeg ikke er specielt mærkeligt. Jeg er selvfølgelig også opfostret med Britannia hvor man også har flere nationer, og har spillet en del af Karsten Engelmann's Rise & Fall, som er den direkte (men ikke oprindelige) forfader til Vinci's system med at spillere kan droppe deres civ og starte en ny.

Interessant at få en del af forhistorien til Vinci - den kendte jeg ikke noget til, men vil kigge nærmere på de nævnte titler...

Jeg er rigtig begejstret for Vinci. Taktikken i hvornår det kan betale sig at skifte civilisation er hårfin, og bare en enkelt turs forsinkelse kan gøre en stor forskel. Det er også rigtig fedt at der er mange kombinationer af civilisationsbrikker, der gør hvert spil afvekslende.

Det er rigtigt at der kan være et 'Bash the Leader' problem, men det må man jo inkorporere i sin strategiske overvejelser

Jeg er også rigtig glad for Vinci. Et rigtig civilisations-spil bliver det nok aldrig, men alligevel synes jeg at man får følelsen af civilisationers storhed of fald.

De mange forskellige sammensætninger af civilisationsbrikker giver en del at tænke over, når man skal bestemme sig om man vil "decline" og vælge en ny civilisation. Alternativt kan man fortsætte erobringerne med den efterhånden udtyndede hær, med fare for at en anden spiller med en ny barbarisk civilisation plyndrer og nedbrænder ens stakkels tyndtbesatte områder..

Det store problem med "bash the leader" oplever jeg nu heller ikke som det store problem. Som Helvard skriver, så er det noget man må tage med i overvejelserne.. Derimod ikke sagt at jeg vil være åben over spændende varianter.