Anbefalinger / advarsler søges! Palazzo og Tower of Babel

[Frouvne]

Der er to af Reiner Knizias spil, der længe har været i periferien af min interessesfære: Palazzo og Tower of Babel. De må være kommet nogenlunde samtidig for jeg bliver ved med at forveksle dem. Forvirringen bliver dog heller ikke mindre af, at når så jeg har læst noget om dem, så sammenlignes Palazzo det ene sted med en gamer-udgave af Alhambra mens det det næste sted siges, at de to spil intet har til fælles.

Er der nogen her, der har erfaringer med spillene og kan hjælpe mig med at afklare, om jeg skal afprøve dem eller lade være...?

På forhånd tak!

[Jens_Hoppe]

Mht. Palazzo må det nemmeste vist være, at jeg copy/paster lidt fra arkiverne.

Første indtryk:

Spillet er et Reiner Knizia spil, udgivet i Aleas nye "mellemstor boks"-serie, som også er den serie Louis XIV er udkommet i. Palazzo er sat i rennæssancens Italien (gab, Reiner!) og spillerne konkurrerer om at bygge de flotteste palads-facader. Kort fortalt findes der palads-brikker i tre farver (byggematerialer). Hver brik er desuden en bestemt etage i byggeriet - fra 1 til 5 - og indeholder fra 1 til 3 vinduer. Jo flere vinduer, jo bedre, da det er bestemmende for hvor mange points man får til sidst. Udover disse indeholder spillet en række pengekort (3 valutaer/farver, med værdier fra 3 til 7, samt en række farveløse jokerpenge med værdi 2, som kan bruges sammen med en vilkårlig af de andre farver penge) som spillerne bruger til at erhverve paladsbrikkerne.

I en spillers tur kan han enten 1) få flere penge (dette involverer dog alle spillere, omend spilleren hvis tur det er, normalt vil få mere ud af det), 2) auktionere eller købe en eller flere paladsbrikker, eller 3) omstrukturere sine eksisterende paladser.

Proceduren for at erhverve sig paladsbrikker er for omfattende til at jeg vil uddybe den her, men når en spiller har købt en eller flere brikker, skal han straks tilføje dem til sine paladser, eller eventuelt starte et nyt palads. Brikker af forskellig farve kan godt blandes i samme palads, men det giver flere points hvis man kan holde sig til en farve. Brikker skal altid bygges ovenpå "lavere" brikker, f.eks. en 2'er ovenpå en 1'er, så et palads kan maksimalt blive 5 etager højt. Man må dog godt springe etager over, f.eks. 1-2-4.

Ved slutningen af spillet gives points for de paladser man har bygget: Jo højere jo bedre. Faktisk giver paladser med kun én etage automatisk negative points, så man skal være lidt forsigtig med bare at starte nye, små paladser. Ligeledes er to-etagers paladser automatisk 0 points værd. Er paladset 3 etager eller højere, baseres pointene for det palads på det samlede antal vinduer i det. Der er bonuspoints for 4- og 5-etagers paladser, samt for paladser der er holdt i ét slags byggemateriale.

Vores spil var meget sjovt: Palazzo er ikke noget meget tungt spil, men det fungerer let og smertefrit og virker rimeligt elegant. Som Rasmus siger, det er Knizia, det er Alea, og der er auktioner i det, så hvad mere kan man forlange? Søren vandt vores spil.

Efterfølgende kan jeg kun spørge mig selv: Hvordan pokker kunne jeg være så positiv???

Og så andet forsøg, denne gang med to spillere:

Tine og jeg forsøgte os med Palazzo som jeg havde lånt af Rasmus. Mit indtryk af spillet, efter at have prøvet det for første gang i KBK, var rimeligt positivt, så jeg havde forhåbninger til at det ville være en succes på hjemmefronten også.

Men desværre... Vi spillede ét spil (som Tine vandt), men Tine var ikke imponeret over spillet, og for at sige det som det er, var jeg det heller ikke. Auktionsmekanismen fungerede ikke ordentligt med kun to spillere, og hele slutspillet stagnerede. Det er afgjort ikke et spil vi vil forsøge os med derhjemme igen.

Nu er så tilbage at jeg får det prøvet igen med flere spillere, f.eks. i KBK regi, for at se om jeg overhovedet stadig kan lide det. Men umiddelbart er mit indtryk at det er en af Knizias svagere kreationer.

Konklusion: Dårligt Reiner-spil! Temaet er så tyndt at det bliver direkte Uintuitivt, og selv som et lille, abstrakt spil betragtet er det bare kedeligt i forhold til alle de fantastiske alternativer man har. 5/10.


Mht. til Tower of Babel har jeg vist aldrig fået skrevet noget begavet, men jeg har spillet det et par gange og er også her lidt lunken. Det er et OK abstrakt mellemvægts-spil, hvor spillerne skiftes til at vælge en brik der skal "bygges", hvorefter alle hemmeligt vælger hvilke kort de vil bidrage med. Den spiller der valgte brikken, bestemmer selv hvilken (hvilke? kan ikke huske det...) af de andre spillere han vil have med som hjælper på byggeriet, og de involverede parter får nogle præmier ud af dette. Spillere hvis bud ikke blev valgt, får en eller anden form for kompensation.

Spillerne får også sat trækuber på de enkelte byggerier, og da disse bruges til at se hvem der har bidraget hvor meget (points!), er der et element af area majority i det også.

Det er et OK spil; jeg kan ikke sige noget ved det der ikke virker. Omvendt er det heller ikke noget der på noget niveau (gameplay-mæssigt, tematisk) fængede mig, og jeg har ikke spillet det siden de første par gange i 2005. Jeg vil hellere spille det end Palazzo, dog! 6/10.

[Frouvne]

Tak for endnu et fyldigt svar. Jeg vil tage dine advarsler meget alvorligt... livet er for kort til halv-dårlige brætspil, når der er så meget godt at vælge imellem!

[Frouvne]

Tower of Babel er jeg nu alligevel blevet lidt nysgerrig på igen. Det lyder som om en af hovedankerne mod spillet er spillets action cards, der gør det lidt for tilfældigt. Det ligner præcis den type elementer, jeg ikke kan lide. Men det lyder også som om, dette element ikke oprindeligt indgik i Knizia version, men at forlaget så fik den presset igennem. Gola foreslår således i sit review på Boardgamegeek, at man udelader dette element. Og det vil jeg da alvorligt overveje, når det nu ikke er et originalt element og spillet i øvrigt ser ud til at blive meget mere i Kinizias ånd, som jeg anskuer hans spil.

[Jens_Hoppe]

Tower of Babel er jeg nu alligevel blevet lidt nysgerrig på igen. Det lyder som om en af hovedankerne mod spillet er spillets action cards, der gør det lidt for tilfældigt. Det ligner præcis den type elementer, jeg ikke kan lide. Men det lyder også som om, dette element ikke oprindeligt indgik i Knizia version, men at forlaget så fik den presset igennem. Gola foreslår således i sit review på Boardgamegeek, at man udelader dette element. Og det vil jeg da alvorligt overveje, når det nu ikke er et originalt element og spillet i øvrigt ser ud til at blive meget mere i Kinizias ånd, som jeg anskuer hans spil.

Jeg husker ikke, at der var noget problem med bonuskortene i Tower of Babel. Så når nogen foreslår at man "bare spiller uden dem", får det mig til at frygte at de har misset noget - lidt ligesom alle dem har brokker over bonuskortene i Amun-Re; det ville i mine øjne ødelægge spillet fuldstændigt hvis man fjernede dem. Jeg bemærker i den forbindelse, at bonuskortene i Amun-Re da også bliver nævnt negativt som et tilsvarende eksempel af en poster i Golas review-tråd.

Her er en anden tråd hvor Allen Doum og Matthew Monin giver gode grunde til hvorfor bonuskortene ikke bare er et nødvendigt onde i ToB, men ligefrem bidrager positivt til designet (nederste indlæg i tråden).

Som altid med Knizia ville jeg være meget betænkelig over at modificere hans designs, fordi balance mellem de enkelte spilelementer er noget han plejer at være ganske ferm til.

[Helle]

Som altid med Knizia ville jeg være meget betænkelig over at modificere hans designs, fordi balance mellem de enkelte spilelementer er noget han plejer at være ganske ferm til.

Jeg fornemmer en Knizia-fan her ...

[Jens_Hoppe]

Jeg fornemmer en Knizia-fan her ...

Selvfølgelig er jeg det, men det er egentlig ikke med "den hat på" jeg skrev det. Hvad enten man kan lide hans spil eller ej, er de med matematisk præcision balanceret, så mekanismerne i dem fungerer. Selv i de af hans spil jeg ikke kan lide, er det tydeligt tilfældet. Tower of Babel er et glimrende eksempel derpå.

[Helle]

Jeg fornemmer en Knizia-fan her ...

Selvfølgelig er jeg det, men det er egentlig ikke med "den hat på" jeg skrev det. Hvad enten man kan lide hans spil eller ej, er de med matematisk præcision balanceret, så mekanismerne i dem fungerer. Selv i de af hans spil jeg ikke kan lide, er det tydeligt tilfældet. Tower of Babel er et glimrende eksempel derpå.

Hej Jens

Det forstod jeg godt - men det er vel netop også balancen, der gør, at han er værd at beundre ... så der er vel en sammenhæng ... det var bestemt ikke ment, som en negativ kommentar - tværtimod egentlig. Det er vel reelt at beundre andres arbejde... især når det er gennembearbejdet ...

Helle

[Frouvne]

Jo, men nu har den gode tysker det jo med at lave flere spil over samme læst. Når jeg således f.eks. spiller Thor uden specialkortene, spiller jeg jo i bund og grund bare Loco! På samme vis kan det jo godt tænkes, at han har lagt et ekstra lag på Tower of Babel med bonuskortene... en lag der muligvis med matematisk præcision er afbalanceret men som ikke nødvendigvis gør spillet bedre end den skrabede version. Noget af det, jeg syntes der kendetegner Reiner Knizias spil er jo netop den skrabede elegance mange af dem har.

Bonus-kortene i Amun-Re skal jeg nok afholde mig fra at fjerne!

[Jens_Hoppe]

Bonus-kortene i Amun-Re skal jeg nok afholde mig fra at fjerne!

Så længe du ikke gør det i mit eksemplar!