Spil der kræver værktøj for at blive monteret...

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Spil der kræver værktøj for at blive monteret...

Post by Frouvne »

Det virker som om, spilindustrien er ved at indstille sig på, at der skal mere service til; folk er simpelthen blevet mere forvænte. Man ser således, at der er begyndt at følge regelintroduktion på DVD med til nogle spil og senest udgives så BattleLore med brikker der er trykket ud og monterede klistermærker! En kæmpe lettelse for mange... og nogle vil nok også sidde tilbage med en lidt tom fornemmelse, for der er nu også en vis charme ved det forberedende arbejde!

Det spil, der inspirerede denne tråd, er Ursuppe. I Ursuppe skal nogle pinde fastgøres i en holder og af reglerne fremgår det, at man skal anvende en hammer. Og det er også nødvendigt! Det virker i første omgang en smule voldsomt, men man står til gengæld tilbage med nogle meget gedigne spillebrikker!

Der er selvfølgelig også eksempler på, at det ikke er intenderet - men absolut nødvendigt - at anvende værktøj for at kunne komme i gang med et spil. Her falder min første tanke på Tigris & Euphrates, hvor det var komplet umuligt at samle monumenterne uden en smule træsløjd...
frouvne, administrator

Image
Post Reply