Page 1 of 2

Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Tue Jan 14, 2014 10:08 pm
by Bugge
Hej forum,

Der er mange af os der køber og sælger brætspil i en lind strøm. Der er ofte gode priser at få herinde. Der er dog en faktor, der kan bringe eventuelle køb/salg ud af balance, og det er de opskruede Post Danmark og Co. priser. Det er kun 1½ uge siden, at man i søndagsavisen havde en artikel om at Post Danmark var op til 3 gange dyrere end visse af vore nabolande.

Og så er der al besværet med at pakke det ordenligt, da Post Danmark og Co. heller ikke er kendt for at være lige blide ved pakkerne. For det ikke skal være løgn har Post Danmark også nedlagt de fleste Postkontorer, så man skal i den nærmeste Kvickly med 1-2 kasser eller noget i den retning. Død besværligt, men til gengæld hamre dyrt.

Derfor er der mange af os, som ikke gider besværet med at sende, så lige pludselig er der langt mellem Jylland, Fyn og Sjælland.

Derfor må vi tit tålmodigt vente på nogen skal den ene eller den anden vej, og som er villig til at tage et spil under armen. Jeg venter stadig på 7 måned på 'besøg' fra Jylland, for et spil jeg har sat til side, og har selv lavet en aftale om at købe et spil i Odense, når jeg enten skal til Fyn eller sælger skal til Staden.

Derfor tænkte jeg, at der måske er behov for en officiel 'kurer' tråd, hvor man kan søge efter nogen der skal den ene eller den anden vej, eller selv tilbyde at være kurer.

Der skal selvfølgelig være mening med galskaben. Det er ikke meningen at man skal køre 20-30 km ud af ruten, så er det billigere i tid og benzin at sende det med posten trods alt, men hvis det er indenfor 2-10 km, så kan det ene tjeneste være den anden værd.

Hvad synes i?

Mvh,
Søren

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Tue Jan 14, 2014 10:17 pm
by Deus
Bugge wrote:Hej forum,
Der er dog en faktor, der kan bringe eventuelle køb/salg ud af balance, og det er de opskruede Post Danmark og Co. priser. Det er kun 1½ uge siden, at man i søndagsavisen havde en artikel om at Post Danmark var op til 3 gange dyrere end visse af vore nabolande.

Og så er der al besværet med at pakke det ordenligt, da Post Danmark og Co. heller ikke er kendt for at være lige blide ved pakkerne. For det ikke skal være løgn har Post Danmark også nedlagt de fleste Postkontorer, så man skal i den nærmeste Kvickly med 1-2 kasser eller noget i den retning. Død besværligt, men til gengæld hamre dyrt.

Søren
Vil lige pointere at man for under 50,- kan sende pakker > 5kg (forsikret, uden omdeling) via http://www.guloggratis.dk/gporto

Det er sågar så nemt at man betaler og printer blanketten ud der hjemme/ på arbejdet, også bare smider pakken af hos posthuset / postbutik! Altsammen udenom trælse køer og sure post medarbejdere ;)

Bare lige en lille fyi

Mvh Peter

Men det er en kanon ide Bugge!

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 12:54 am
by Maxxor
Det er da en meget fin idé.

Og et andet spørgsmål:
Ville der være nogen interesse i en math trade (dvs. tre- eller mangevejs bytte)?

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 8:31 am
by Sir William
Rigtig god ide.

Kunne det så være en ide, at folk meldte ind hvilken "ruter" de kunne dække?

For mit vedkommende kører jeg dagligt mellem Hillerød og Kalundborg via Frederikssund, Skibby, Holbæk, Jyderyp og Svebølle.

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 9:44 am
by Khaniyan
Mathtrade vill være awesome, men ved ikke om der er den kritiske masse her på siden til at kunne klare det ?

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 9:56 am
by SmiteMeister
Jeg er osse fan af mathtrade idéen. Men hvordan?

Kan det gøres ved at lave en gruppe i bgg på en eller anden måde?

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 10:31 am
by Goblen
Jeg tilbyder gerne at være kurer.

Kører dagligt mellem Svebølle og Herlev (over Holbæk, forbi Roskilde). Eller mellem Næstved og Herlev (forbi Greve og den vej ind).

Hver 14 dag / 3 uge kører jeg til Herning, og jeg har ugentligt møder i København.

Synes ideen er god :)

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 12:37 pm
by Sir William
Hvad er Mathtrade?

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 1:30 pm
by IvanHo
Sir William wrote:Hvad er Mathtrade?
http://boardgamegeek.com/wiki/page/Math_Trades forklarer hvordan Math Trades fungerer. Det er en BGG ting hvor folk bytter på kryds og tværs. F.eks. bytter Anders sit Andean Abyss til Bente, der bytter sit Brass til Claus der bytter sit Caylus til Anders. Alle har på forhånd accepteret disse byttehandler der ellers ikke ville kunne lade sig gøre.

Jeg foreslog forleden et Mathtrade med udveksling på Fastaval i denne Facebook-gruppe (men tilbød ikke selv at stå for at organisere det). https://www.facebook.com/groups/181908475251516/ (kommentar til Kenneth Hou Nielsens opslag).

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 5:25 pm
by Mikkel
Min rute er lille, men alt kan vel bruges?

Jeg kører dagligt mellem Helsingør (hvor jeg bor) og Helsinge.

Derudover, så er jeg på fredage i ULIGE uger i Ølstykke (og skulle jeg køre lidt uden for Ølstykke for at hjælpe nogen, så gør jeg gerne det)

Så har jeg familie i Mørkhøj(KBH) hvor jeg er en gang i mellem, og der kunne der også afleveres, hvis jeg skulle have noget med retur til det nordsjællandske.

EDIT: Rigtig god ide, Bugge!

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 5:56 pm
by Maxxor
Jeg tror min bror kan overtales til at være kurer mellem Århus og København, når han besøger mig.

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Wed Jan 15, 2014 11:34 pm
by Bugge
Med hensyn til Mathtrade har det intet med tråden at gøre. Start en ny tråd, hvis det er noget for jer.

However, hvis i er 3-4-5 hvormange? der er enige om spilbytte, men ikke ved hvordan i skal gøre det, så kan i søge en kurer eller tilbyde at være det i denne tråd.

Er det forstået?

S

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Thu Jan 16, 2014 10:15 am
by Gunness
Prima idé, Søren!
Jeg rejser kun selv mellem Amager og Østerbro, så det er ikke til større hjælp, men en liste over Zarens Kurérer vil da være et godt tiltag.

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Thu Jan 16, 2014 10:45 am
by Bugge
Gunness wrote:Prima idé, Søren!
Jeg rejser kun selv mellem Amager og Østerbro, så det er ikke til større hjælp, men en liste over Zarens Kurérer vil da være et godt tiltag.
Hej Jacob & Co.,

Kom til at tænke på, og det er vel et spil i sig selv. X som bor på Amager sælger et spil til Y, som bor i Odense. A bor på Amager og arbejder på Østerbro, B arbejder på Østerbro og bor i Ringsted. C bor i Ringsted og arbejder i Slagelse. D bor i Slagelse og arbejder i Odense (Syddansk Uni...).

X giver spillet til A, der giver det til B, der giver det til C, der giver det til D, der giver det til Y (som har overført penge til X via mobile pay...).

Er det helt ude i hampen? Så vil din lille rute faktisk kunne bruges til noget. Det er en noget for noget plus lysten til at gøre en lille tjeneste for ligesindende her i forumet, der sætter begrænsningerne.

Mvh,
Søren

Re: Er der brug for en officiel 'kurer' tråd?

Posted: Thu Jan 16, 2014 10:56 am
by Sir William
jo flere der er inde over, jo mere administrativt og bøvlet kan det blive. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, gjorde det jo sidste sommer da jeg transporterede en vare fra Jylland til Sjælland, og overlod det til dig at transportere fra Nordsjælland til København.