De gode spil jeg aldrig kom til at spille...

[Frouvne]

Det hænder at der er et spil, man ved, man burde få prøvet - lejligheden byder sig aldrig og pludselig er det ikke længere til at få fat i. Dem er der mange af og en del af dem, ved man, at man nok på et eller andet tidspunkt skal få samlet op. Det bliver måske lidt dyrere - men e-bay er jo opfundet!

Der er dog også nogle spil, man lægger mærke til og tænker: det kunne være spillet for mig! Måske tager man fejl, måske har man ret - men man kommer ikke til at finde ud af det for af en eller anden grund kommer man nok aldrig til at få samlet spillet op.

Spillet der i aftes fik mig til at tænke denne tanke var Klaus-Jürgen Wredes Der Untergang von Pompeji. Spillet blev en overgang nævnt i mange sammenhænge, jeg læste reglerne og så skete der aldrig mere ved det selvom det umiddelbart så ud som om, at såvel tema som mekanismer kunne tiltale mig. Jeg tror dog aldrig, jeg kommer til at spille det. Et andet og nok endnu bedre eksempel, da det nok ville ramme endnu mere plet og kunne blive blandt mine favoritter, hvis min fornemmelse er rigtig er Leo Colovinnis The Bridges of Shangri-La.

Kender I fornemmelsen... og hvilke spil vil (måske) glide fra jer?

[Jesper Amstrup]

Hmmm... Det må blive War of the Ring. Det har stået på hylden i over to år, og luften er gået lidt af ballonen. Intentionerne var gode, da vi besluttede at figurerne skulle males, inden vi ville spille det. Jeg fik malet min halvdel på et par uger, men min makker (som var mest entusiastisk med hensyn til maleriet) er aldrig blevet færdig med sin halvdel.

Meeen.... jeg vil nu ikke helt afskrive det endnu.

Allan.... Der Untergang von Pompeji kan udemærket spilles med to spillere. Det er ikke det mest avancerede spil jeg har spillet, men alligevel ret fornøjeligt. Bare kom igang

[Jens_Hoppe]

Jeg har aldrig spillet Der Untergang von Pompeji, men har hørt det beskrevet som alt fra "et sjovt og hyggeligt spil" til "kedeligt, ingen beslutninger". Jeg har omvendt ikke hørt nogen kalde det noget rigtigt positivt, så med så mange konkurrerende spil, var der ikke rigtigt nogen grund til at investere i det.

The Bridges of Shangri-La var afgjort i mit søgelys på et tidspunkt, men det faktum at det er Colovini (= superabstrakt) og at komponenterne var lidt triste, gjorde at det også blev afskrevet.


Helt generelt er det heldigvis sådan, at langt de fleste af de spil der udgives egentlig ikke er uundværlige. Bevares, en sjælden gang kommer der et spil hvor man virkelig tænker "wow!", men langt de fleste spil er af en type, hvor man i bedste fald har sjov med dem nogle gange, for derefter at lægge dem på hylden. Og derfor tror jeg generelt ikke der er så meget grund til at ærgre sig over de spil man ikke fik spillet: Sandsynligvis er man ikke gået glip af særlig meget.


(slut på den gamle sure mands kyniske indlæg )

[Jens_Hoppe]

Personligt synes jeg, at det generelt er markant nemmere at få et nyt spil på bordet. Så længe noget er nyt og hot, vil folk (inkl. en selv) gerne spille det, men desværre er der jo ikke tid til at spille alle de nye og hotte ting der kommer. Og ofte får man købt et nyt og hot spil, som man ikke får spillet. Og så er problemet, at spillet lige så stille står og bliver mindre og mindre nyt og hot...

Den type indkøb har jeg nogle stykker af: War of the Ring - Battles of the Third Age er et godt eksempel. Jeg havde glædet mig til den udvidelse som et lille barn, købte den samme dag den var til at få, og ... Har aldrig fået den spillet. Jeg håber stadig, men gejsten er unægteligt gået lidt af det siden jeg købte det.

Eller hvad med Revolution: The Dutch Revolt 1568 - 1648? Det står også uspillet på mine hylder, til trods for at det er det første nye spil i mange år fra en af mine favoritdesignere, Francis Tresham... Det giver sgu ikke meget mening, når man tænker over det. Sidste års Kreta er et andet eksempel: Alle rapporter tyder på at det er glimrende area influence spil, men mit eksemplar er endnu ikke spillet.


Og så er der de spil jeg gik og lurede på, men endte med ikke at købe... Magna Grecia, Capitol og Maharaja: Palace Building in India er alle gode eksempler her.

[Jesper Amstrup]

Jeg har aldrig spillet Der Untergang von Pompeji, men har hørt det beskrevet som alt fra "et sjovt og hyggeligt spil" til "kedeligt, ingen beslutninger". Jeg har omvendt ikke hørt nogen kalde det noget rigtigt positivt, så med så mange konkurrerende spil, var der ikke rigtigt nogen grund til at investere i det.

Det er rigtigt langt hen af vejen - det er dog ikke langt nok til at blive kedeligt. Det er lang tid siden jeg har spillet det, men det var hyggeligt, og ikke helt uden evner. Det er er fint spil, hvis man skal spille med svigerfamillien el. lign.

Jeg vil hellere spille det end f.eks. Ticket to Ride, som jeg synes er umådeligt kedeligt.

[Gunness]

Eller hvad med Revolution: The Dutch Revolt 1568 - 1648? Det står også uspillet på mine hylder, til trods for at det er det første nye spil i mange år fra en af mine favoritdesignere, Francis Tresham...

Kan du ikke lige få hevet det frem og pakket ud? Jeg har længe haft kig på det, men a) det er temmelig dyrt og b) der skulle være uoverskueligt mange muligheder (iflg. et par anmeldere på BGG)

- Jacob