GermanGames.dk

Jeg købte på et tidspunkt Shadows over Camelot, og det skulle jeg aldrig have gjort.

Jeg havde læst noget om spillet på BGG og var blevet "fanget " af spillet. Spillet var på det tidspunkt ret hypet på BGG, der var begyndt at komme kritiske ryster omkring spillet. Det valgte jeg bare at overse!
Spillet havde et lækkert layout og komponenter. Og så var det jo riddere!

Første gange jeg spillede spillet forsøgte jeg virkeligt at syntes om det. Det gjorde jeg også anden, tredje og fjerde gang jeg spillede det.
Og så gad jeg ikke mere. For spillet er bare dårligt. (Se Jens Hoppes kritik af spillet for at se problemerne med spillet)

Hvad er det mest skuffende spil køb du har gjort?

Hej Erik

God og ret spændende tråd - jeg vil lige tænke lidt over det - og vende tilbage! Jeg har bestemt et par fejlkøb i bagagen!

Helle

Shadows over Camelot synes jeg var sjovt de første par gange, jeg prøvede skidtet. Men når man så opdager, at spillet er en slags kabale for flere spillere, og kabalen er let at løse, hvis alle bruger deres egenskaber på smarteste vis, så er der sgu ikke meget at komme efter. Jeg ejer heldigvis ikke det møgspil. Men så har jeg noget andre ting, som ærgrer mig gul og blå. Nu vil jeg dog kun nævne et spil:

Don - Conquest of Manhattan som er et dansk spil. Jeg fandt spillet i en legetøjsbutik i Nyborg i sommeren 2002 og betalte den rimelige sum af 450 kr. - syntes jeg i hvert fald selv, da jeg havde taget et kig på spilæsken, der signalerer at spillet er lækkert. Det så også meget lækkert ud altsammen. Men der var lige en sjat minusser. Reglerne var skrevet med venstre hånd, og spillet havde karakter af ikke at være testet ordentligt - men det anede jeg intet om uvidende som jeg var. Desuden var kampmekanismen en gru med terningslag, hvor man alt efter hvilke karakter man var i besiddelse af kunne vende og dreje og flytte og trække fra og lægge til og bytte ud blandt de kære små terninger. Da jeg ikke var den store spilræv i 2002 tænkte jeg, at det nok bare var mig, der var dum og at jeg nok skulle få styr på hvordan spillet skulle spilles. Og jeg bildte mig ind at jeg havde fået fat i et fantastisk dog måske lidt komplekst spil, så da jeg ca. 1½ år efter fandt spillet i Føtex til 150 kr. så skyndte jeg mig at nappe et eksemplar mere - det var jo et fedt spil, og så fik jeg et eksemplar mere til en tredjedel af prisen. Det var dog virkeligt DÅMT gjort af mig. Men det var jo billigt - fordi Don er spækket med kort og brikker, så det ser bare lækkert ud. Men kampsystemet, reglerne der haltede osv. gjorde spillet til en gaber - så nu gider jeg bare ikke at have noget at gøre med det lortespil. Men måske kan jeg gøre brug af komponenterne i spillet en skønne dag. Andre som jeg kender, der også har købt Don, ærgrer sig også over spillet. Vi diskuterede på et tidspunkt om vi ikke skulle sætte os ned og prøve at redde spillet med husregler osv. osv.. Nixen-bixen mit liv er for kort til at sidde og fedte med Don, som man kun skal anskaffe sig, hvis det er billigt og man kan bruge delene i spillet til noget andet.

Fejlkøb gør vi vel alle - heldigvis kan man ved at gøre et grundigt forarbejde begrænse antallet af katastrofer. Blandt mine største skuffelser har været Reiner Knizias Scarab Lords. Skuffelsens omfang hænger selvfølgelig sammen med mine forventninger til designeren, der gerne er høje. Den dag i dag har jeg en fornemmelse af, at det ikke er Knizias produkt, men i stedet den danske oversættelse, der halter. Nu har jeg dog givet spillet de chancer, det kan få. Selvom spillet skulle være bedre end mit indtryk afspejler, hvilket ikke skulle komme voldsomt bag på mig, er jeg sikker på, at det alligevel ikke kommer på højde med Blue Moon som det genre-mæssigt dækker ind over.

Scarab Lords er i øvrigt et af de spil, jeg købte mod bedre vidende; jeg vidste godt, at det ikke havde fantastiske rating, men nu stod det jo billigt der i butikken... og så må man jo hellere slå til! Og der er jeg så nok blevet lidt mere rå i mellemtiden: et godt spil koster det et godt spil koster! Der er ingen grund til at få to eller tre halvgode spil i stedet for et godt!

Så er der de situationer, hvor man ikke kan gøre sit forarbejde ordenligt... og det medfører jo en større risiko. Ofte har jeg tålmodighed til at vente et par måneder, til at der er kommet et passende antal ratings og kommentarer er kommet op på Boardgamegeek. I forbindelse med at ville kunne være lidt med på de nyere spil i.f.t. denne hjemmeside tillader jeg mig dog at tage lidt flere chancer i dag. Men det er jo i en ren professionel interesse... Nogle af de større chancer jeg har taget i årets løb, er taget i forbindelse med Essen. Da mange af mine spil var forudbestilt, havde jeg reelt ingen informationer, da jeg bestemte mig for dem udover designer og i lykkelige tilfælde en smule mere. Derfor har jeg da givetvis brændt fingrene et par gange i den anledning. Flere af disse spil har jeg dog byttet bort og mange står uåbnede endnu... så de ærgrelser har jeg til gode!

Hm... jeg var ikke så vild med Mystery of the Abbey. Det er smukt udført, og spillet er som sådan ikke dårligt - jeg synes blot, at der var for meget udenomsgøgl i forhold til, hvad spillet egentlig handlede om.

Ohhhhh where to start...

Jeg har i de forgangne par år været ret aggressiv i mine indkøb, og det er da også blevet til nogle regulære fejlkøb. Det er så lidt med forskel hvordan jeg har fået købt dem. En del af de fejlkøb jeg har fået med, var i perioden hvor jeg købte hjem fra eBay, og når jeg allerede havde vundet auktionen på et eller andet spil, som jeg gerne ville have. Så kiggede jeg på hvad den sælger ellers lå inde med, og bød på det der så mest interessant ud, eller bare gik for næsten ingen penge. Der skulle sendes en pakke uanset hvad, og så gjorde det jo ikke den store forskel om der kom et spil mere i æsken.

De mest oplagte fejlkøb må være....

Mystery of the Abbey. Det var bare ikke mig, og min spilgruppe var heller ikke synderlig begejstret. Så det røg ud af vagten igen.

Blue Moon (plus to expansions). Her er jeg måske en anelse forudindtaget, men efter at have spillet Magic, var det svært ikke at lave sammenligninger, og så føles Blue Moon altså bare fladt.

Bohnanza. Nogle mennesker elsker det med at handle og købslå om alting. (Muligvis folk der elsker at rende på kræmmermarked?) Jeg synes det hurtigt kan blive for meget af det gode, og i tilfældet med Bohnanza, så forsøger man at få en god pris. Hvis der ikke er nogen der bider på, så forsøger man med lidt mindre. Man bliver ved til man (måske) har en handel i hus. Og gentag-gentag-gentag. Det er bare ikke min kop te. Jeg spillede det een gang, og så røg det afsted igen.

Funkenschlag / Powergrid. Det blev købt ene og alene på basis af den gode rating på BGG, og det var bare heller ikke min kop te. Jeg har allerede beskrevet mine betænkeligheder andetsteds, så den spinat gider jeg ikke vade i igen. Jeg forærede spillet væk, da jeg startede "Pass a Game" på Boardgamegeek.

Delta V. Iddddr! Det var et impulskøb, da spillet var på tilbud. Og så var det designet af bl.a. Christian T. Petersen som også står bag A Game of Thrones, så det måtte jeg kigge nærmere på. Det var så et fejlkøb. Lesson learned. Bare fordi en designer har lavet noget du kan lide, er det langtfra sikkert at du kan lide alt hvad han har lavet.