Godt nytår!

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Godt nytår!

Post by Frouvne »

Kære alle!

Jeg vil gerne benytte nytåret som en anledning til at takke jer for den indsats, I har ydet i det forløbne år. Oprettelsen af dette forum har uden tvivl været den største enkeltstående begivenhed for GermanGames i år. Og det er lykkedes over al forventning... takket være jer!

Forum blev oprettet i slutningen af april i år og for hele perioden har der i gennemsnit været over 15 indlæg pr. dag. I begyndelsen var det naturligvis småt med indlæg - til gengæld har antallet være støt stigende og der er altså nu et pænt stykke over de 15 indlæg dagligt. Det faktum at der er noget at komme her for fordi der rent faktisk sker noget kombineret med den gode omgangstone, hvor folk er meget behjælpelige har betydet, at det har været en stor fornøjelse for os, at være med til at starte op.

Endnu er vi ikke så mange... men vigtigst af alt for at dette forum skal fungere er, at der er nogle som er aktive. Og det må man sige der er! Mit håb er, at denne form for community-tankegang, der følger med et forum, kan komme til at brede sig til den øvrige del af siden i løbet af det kommende år. Vi har allerede set de første tiltag ved at I som brugere er begyndt at deltage i processen med at producere beskrivelser. Beskrivelser, der tydeligvis er skrevet med hjertet.

Det har også været rart at se, at spil der har ligget uspillet har fundet nye ejermænd via vores brugtbørs. Kvaliteten af de spil, der er blevet byttet og handlet, har været forbavsende høj! Det er ikke de gamle udtjente versioner af Matador, folk har forsøgt at skille sig af med, men virkelig fine sager. Og tanken om at spillene bliver spillet i stedet for at samle støv, glæder mig!

Rart har det også været, at folk har kunnet finde spilpartnere. Dette såvel i den virtuelle verden, hvor der lystigt er blevet spillet Vinci og hvor der har været lejlighed til guidede ture på BrettSpielWelt. Nogle blev også enige om mere eksotiske udflugter som til Essen... og måske endnu flere er klar til et lignende arrangement i det kommende år!

Det har glædet mig at se, at folk relaterer til hinanden... og så glemmer vi heldigvis ikke fuldkommen, at der er en fælles interesse. Og her har der været plads til at man har kunnet spørge naivt ind lige såvel som der ofte er kommet svar retur, der vidner om brede erfaringer indenfor spilverdenen.

Afslutningsvis en tak til alle jer, der hjalp til med at få omstruktureret dette forum, så det kunne finde en bedre form... og en form som vi har været fælles om at finde frem til. Håber, at nogle af jer også kan have mod til at give jeres holdninger til kende, når hele siden skal igennem en gennemgribende restrukturering i det nye år!

Tak for alt i det gamle år. Håber, at vi kan mødes flittigt virtuelt i det kommende år... og måske endda også over et virkeligt spillebræt. Lige nu er der initiativer i gang om en fælles spilledag i slutningen af januar eller begyndelsen af februar... men det skal I nok komme til at høre mere om i det nye år!

Godt nytår!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Post by Andrea »

Og tak til Allan og Helle for at stå for forummet og komme med spændende debatoplæg. Keep up the good work 8)

Godt nytår til alle!
Post Reply