Mine hylder med brætspil

[Frouvne]

Jeg har en ambition om at få reduceret i min spilsamling. Den første grovsortering er jeg så småt kommet i gang med ... men der er lang vej endnu. Jeg vil gerne have en god samling af spil, men har ingen ambition om at have en spilsamling. Dette forstået således, at jeg gerne vil have at fokus skal være på, at det er spil, jeg rent faktisk har lyst til at få spillet. Nu er jeg heldigvis så priviligeret, at jeg har mulighed for at spille med mange forskellige mennesker, der har ret forskellige præferencer. Derfor vil jeg også gerne have en alsidig spilsamling. Men altså af spil som jeg gerne vil spille og som jeg kan have en forventning om, at nogen vil spille med mig.

Som et led i denne bestræbelse vil jeg vise mine spilhylder frem. Det er slet ikke sikkert, jeg når til vejs ende, men jeg tænker at poste et billede af en hylde om dagen i en periode og så må vi jo se, hvad der sker ved det. Måske I har gode råd til, hvor der skal skæres. Hvor der i hvert tilfælde ikke skal skæres. Måske I får øje på åbenlyse mangler i min samling. Måske I får lyst til at kommentere jeres egne spilhylder. Eller ... tja, hvem ved?!

Den første hylde ser således ud:

Spil 01.jpg (69.13 KiB) Viewed 8497 times

Spillene fra Gipf-serien fylder godt på den hylde. Yinsh har vi en overgang spillet rigtig meget og det har været et fint gateway-spil for folk i vores omgangskreds. Dvonn er en af mine egne favoritter, men det syntes jeg, det har været svært at få nogen til at spille med mig. Zértz dyrkede vi også en overgang og det er helt sikkert også et spil, der hører hjemme på hylden. De tre andre er jeg dog mere lunken overfor. Pünct kom vi helt skævt ind på og solgte det faktisk. Det blev dog genanskaffet i håbet om, at det var bedre end vi først havde set og sikkert også for at fuldende samlingen. Men det er faktisk aldrig blevet spillet siden det blev genanskaffet... Gipf var jeg ikke imponeret over. Det virkede om muligt endnu mere tørt end de øvrige i serien og på en eller anden måde lidt forældet?! De andre har et friskt, interessant twist. Gipf er i mine øjne bare abstrakt. Tzaar er sådan set et fint abstrakt spil, men der er ikke noget særligt, der gør mig nysgerrig.

India Rails er det eneste tegnetogspil, jeg har prøvet. Det var en interessant og intimiderende oplevelse. Det gav mig dog mod på at prøve det igen og så skulle det efter sigende være et godt sted at tage sit udgangspunkt. Så det bliver. The World Cup Game har jeg nu ved flere slutrunder i VM tænkt, at nu skulle der laves en turnering. Jeg har dog kun fået spillet kort-udgaven, som i øvrigt gav et fint nok indtryk. Men gad vidst om det nogensinde vil ske? Det kunne dog være super-hyggeligt med en VM-aften med nogle øl på bordet, så...

Municipium er et af de seneste mellemtunge Knizia-spil, der har fået hæderlig omtale. Men vi har simpelthen aldrig fået taget os sammen til at få det prøvet. Jeg har en nagende tvivl om, at det ikke rigtig er besværet værd. Torres er en klassiker for mig. Det står hvor det skal! Le Havre er først for nyligt kommet på hylden. Mit førstehåndsindtryk da det lige var udkommet var fint. Men jeg købte det aldrig selv, da vi ikke var så begejstrede for Agricola på det tidspunkt. Det er vi blevet siden og jeg er sikker på det er et spil der hvis det først blev spillet et par gange kunne bide sig fast her i en periode. Leaping Lemmings syntes jeg var en sjov ide. Et sådant spil udgivet fra GMT Games er i første omgang lidt overraskende. Når man ser mekanismerne er de dog som taget direkte fra et krigsspil. Jeg har haft det på bordet en enkelt gang, men der er faktisk ikke rigtig andre end mig selv, der har udvist interesse for det. Suk.

Jeg er ret vild med auktionsmekanismen i Fabrik der Träume og selv om det er abstrakt syntes jeg at temaet gør meget for det. Vel at mærke i den gamle udgave! Stronghold fik jeg spillet alt for lidt. Det drømmer jeg dog om at kunne få på bordet igen. Måske det fortjener en udvidelse? Det lyder i hvert tilfælde som om mange af spillets trofaste tilhængere anbefaler den.

Det var den første hylde. Der er lang ved endnu...

[Mik]

Jeg er ret vild med auktionsmekanismen i Fabrik der Träume og selv om det er abstrakt syntes jeg at temaet gør meget for det. Vel at mærke i den gamle udgave!

Som jo altså hed Traumfabrik:

[Frouvne]

... ikke på mit eksemplar, kan du se. For mig er den nye udgave Dream Factory. Den du afbilleder, kan jeg ikke forestille mig andet end indholdsmæssigt er fuldkommen den samme, som den jeg har i min samling.

[Mik]

Som jo altså så ikke er helt så gammel... måske blot 'ældre'

... ikke på mit eksemplar, kan du se. For mig er den nye udgave Dream Factory. Den du afbilleder, kan jeg ikke forestille mig andet end indholdsmæssigt er fuldkommen den samme, som den jeg har i min samling.

Jeg tror at jeg efterhånden har forstået det. Du foretrækker den nye tyske udgave fremfor den ældre amerikanske udgave.

[Gunness]

GIPF-serien har jeg det meget ambivalent med. Komponenterne er nemme at elske. Spillene er skideelegant skruet sammen og har lækre komponenter - sådan helt "coffeetable book"-agtigt indbydende. Men er de sjove og engagerende? Hmmm.... ZERTZ har jeg prøvet at komme i gang med mange gange. Som optimeringsøvelse er det sikkert godt, men jeg synes ikke jeg er specielt godt underholdt, Mensa Select eller ej. YINSH er nu udmærket. TAMSK er så undtagelsen pga tidspresset - det synes jeg at kunne huske, at I havde stående tidligere?

[Frouvne]

Jo, Tamsk har vi stadig omend på en anden hylde. Det skyldes ikke, at Kris Burm smed det ud af Gipf-serien, men at det har et helt andet format. Det er i mine øjne klart seriens mest originale spil omend det nok ikke er det bedste. Men det er i hvert tilfælde meget interessant - og desværre også meget svært at lokke nogen til at spille.

[Gunness]

Så har vi en aftale, næste gang vi ses

[Frouvne]

Så har vi en aftale, næste gang vi ses

!

[Helle]

Bortset fra Dvonn er vi ikke uenige i vurderingerne af Gipf- serien. Dvonn er udmærket, men måden at tænke på er helt skæv for mig - jeg kan ikke tænke fremad.
Leaping Lemmings var jeg ikke begejstret for, men det er meget meget længe siden, at det blev prøvet.

[Stunke]

... måden at tænke på er helt skæv for mig - jeg kan ikke tænke fremad.
...

Nu derailer jeg maaske traaden men: Hvilke spil spiller du saa hvis du ikke kan taenke fremad? Eller mener du bare at du ikke kan gennemskue hvad din modstander har taenkt sig at goere naeste traek?
Hvis det sidstnaevnte er tilfaeldet, hvordan har du det saa med Skak og Arimaa?

[Frouvne]

Spil 02.jpg (66.52 KiB) Viewed 8332 times

Sådan ser den næste hylde ud. Og den er jeg sådan set ret godt tilfreds med! The Princes of Florence er en personlig favorit. Et benhårdt auktionsspil og så er jeg dybt fascineret af, at man med så få aktioner kan skabe et spil, der i den grad føles fuldt og afrundet. Taj Mahal var en gang en favorit. I bedste fald er det nok et OK spil i dag. Jeg kan forstå på Helle, at det har føltes lidt fladt de sidste par gange, hun har spillet det, så det burde jeg måske få prøvet igen, så dets fremtid kan blive vurderet. Der er jo trods alt spil, som tiden løber fra. The Traders of Genoa var jeg aldrig særlig begejstret for. Men et spil som jeg på en god dag godt gad give endnu et forsøg. Puerto Rico er i mine øjne en rigtig nyklassiker; elegant og med en fornuftig tyngde. Jeg har aldrig dyrket det, da jeg blev lidt træt af de mange tråde om optimale strategier. Men et spil jeg er fuld af beundring for og som jeg gerne spiller, når nogen hiver det frem. Taluva har vi været rigtigt glade for. En æstetisk nydelse ... næsten på samme plan som Gipf-spillene. Et medium-vægt spil, man snildt kan spille på under en time. En vinder hos os.

Det kan ikke blive meget mere knastørt end Hansa Teutonica. Men hatten af for det spil. I æsken ligger der de to udvidelseskort og jeg håber virkelig at det nye to-spillers kort kunne sparke lidt liv ind i at vi får det spillet. First Train to Nürnberg har jeg kun spillet en enkelt gang og det var en skuffende oplevelse. Det nåede på salgslisten men har midlertidigt fundet nåde. Sikkert fordi Jens Hoppe var rimeligt rosende i sin omtale af det. The Manhattan Project er et af de spil, jeg først ret sent har fået øje på. Og et spil der i den grad overraskede positivt. Worker-placement kan godt være en lidt trættende oplevelse ... men her fungerer det. Et forfriskende aggressivt eurogame. Og så med et lidt atypisk tema, som faktisk er ret cool. Caylus. Bum. Bum. Elegant er det. Havde nogle små-traumatiske oplevelser hvor spilletiden bare trak ud i hvad der forekom at være en dobbelt uendelighed. Fornuften siger mig, at det er godt og tror sådan set også at det ville være et fedt to spillers spil. Men det kræver nok lidt terapi inden jeg er helt klar...

Deduktionsspil går lige i vores hjerte, så selvfølgelig blev P.I. vel modtaget. Det er godt nok en abstrakt omgang Wallace og det gled også hurtigt lidt ud i glemslen. Men det er til gengæld også tilpas simpelt til at det vil kunne blive spillet med et bredt publikum. Så det skal nok komme frem igen på et tidspunkt. Så står der af uransaglige årsager nogle udvidelseskort til Steam og Age of Steam midt i det hele... Det er måske for lige at få lidt afstand til den tematiske ende af hylden?! Her finder vi i hvert tilfælde A Few Acres of Snow, som for mig var det første spil, der brugte deckbuilding til noget på en måde, så jeg syntes det fungerede. Fik kun spillet det nogle få gange, men ville rigtig gerne have spillet det noget mere. Nu må vi se, når Mythotopia dukker op, der jo skulle bygge dette spils mekanismer. Har dog svært ved at tro, at det overtager A Few Acres of Snows plads. Men med muligheden for at spille med mere end to er der selvfølgelig nok også en plads til det. A Study in Emerald var en lidt skuffende oplevelse den ene gang, jeg har prøvet det. Temaet siger mig på forhånd ikke så meget og så syntes jeg mekanikken omkring vinderbetingelserne var decideret besynderlig. Den fungerer i hvert tilfælde ikke inde i mit hovede. Det spil har jeg ikke de store forventninger til, at jeg kommer til at holde af, men det hænder jo også, at man kommer skævt ind på et spil, så det har fået lov til at stå i karantæne indtil jeg har fået læst den novelle, der var inspirationen til spillet. Og så må vi jo se, om jeg bliver grebet nok til at få det spillet igen.

[Helle]

... måden at tænke på er helt skæv for mig - jeg kan ikke tænke fremad.
...

Nu derailer jeg maaske traaden men: Hvilke spil spiller du saa hvis du ikke kan taenke fremad? Eller mener du bare at du ikke kan gennemskue hvad din modstander har taenkt sig at goere naeste traek?
Hvis det sidstnaevnte er tilfaeldet, hvordan har du det saa med Skak og Arimaa?

Jeg har som vanligt udtrykt mig lidt uklart. Jeg kan i det spil ikke tænke fremad. Jeg har svært ved at visualisere konsekvenserne af mine træk, hvilket betyder, at jeg har svært ved at planlægge. Når man spiller skak ændrer man ikke betingelserne i spillet - brikker kan det samme. I Dvonn skal stakkene flytte efter hvor høje de er - og hen oven på andre stakke. Hvem gang ændrer man således hvor langt stakken på et givet felt kan rykke. Håber, at det gav mere mening.

[Helle]

Spil 02.jpg

Sådan ser den næste hylde ud. Og den er jeg sådan set ret godt tilfreds med! The Princes of Florence er en personlig favorit. Et benhårdt auktionsspil og så er jeg dybt fascineret af, at man med så få aktioner kan skabe et spil, der i den grad føles fuldt og afrundet. Taj Mahal var en gang en favorit. I bedste fald er det nok et OK spil i dag. Jeg kan forstå på Helle, at det har føltes lidt fladt de sidste par gange, hun har spillet det, så det burde jeg måske få prøvet igen, så dets fremtid kan blive vurderet. Der er jo trods alt spil, som tiden løber fra. The Traders of Genoa var jeg aldrig særlig begejstret for. Men et spil som jeg på en god dag godt gad give endnu et forsøg. Puerto Rico er i mine øjne en rigtig nyklassiker; elegant og med en fornuftig tyngde. Jeg har aldrig dyrket det, da jeg blev lidt træt af de mange tråde om optimale strategier. Men et spil jeg er fuld af beundring for og som jeg gerne spiller, når nogen hiver det frem. Taluva har vi været rigtigt glade for. En æstetisk nydelse ... næsten på samme plan som Gipf-spillene. Et medium-vægt spil, man snildt kan spille på under en time. En vinder hos os.

Det var nu 'Through the Desert' der skuffende noget .... Og 'Samurai' jeg ville helst klistre kamelerne på brættet og hænge det på væggen som pynt. 'Taj Mahal' er stadig ok. 'Taluva' er godt. Ganske enkelt - men måske derfor.

[Frouvne]

Spil 03.jpg (61.15 KiB) Viewed 8209 times

Så er der en rigtig Martin Wallace-hylde. Den gemmer nogle af mine absolutte favortitter. Gettysburg har jeg aldrig fået spillet. Forgængeren, Waterloo, kom jeg skævt ind på, men jeg har et svagt punkt for slaget ved Gettysburg takket være den udmærkede bog The Killer Angels, så det bliver stående. Og forhåbentlig bliver det da også spillet en dag. Det skal dog være for at spille et hyggeligt to spillers spil, da The Guns of Gettysburg helt sikkert er det Gettysburg-spil, jeg helst ser komme på bordet. Struggle of Empires har jeg kun fået spillet en enkelt gang og det er rigtig synd. Jeg syntes det indeholdt nogle spændende mekanismer særligt i forhold til tvungne alliancer. I.f.m. en Martin Wallaces godgørenheds-auktioner købte jeg Peter Dennis' originale illustration til det verdenskort, der benyttes i spillet. Når jeg får taget mig sammen til at få det indrammet skal spillet selvfølgelig på bordet igen.

Jeg kunne godt lide Age of Industry og syntes det var meget mere lettilgængeligt end Brass, som det står ved siden af. Men jeg kan da godt se, at Brass alligevel er i en kategori for sig og mon ikke der skulle være mulighed for at det kan blive genoplivet, når det kommer i en digital udgave? After the Flood havde jeg et par gode oplevelser med og et fint strømlinet 3-spillers spil er ikke det værste at have stående.

I starten af dette århundrede lavede Martin Wallace nogle af sine allerbedste spil. Princes of the Renaissance er i mine øjne et af dem og det ville sikkert ryge i min top 10, hvis jeg skulle lave en, sammen med et par af hans andre spil fra de år: Liberté og Age of Steam. De bliver naturligvis alle stående på hylden! Det eneste spil på den hylde, der kunne ryge ud, er nok Tempus, der overraskede mig meget i.f.t. hvor abstrakt og letbenet det var. Perikles imponerede heller ikke, men det har jeg spillet en del gange og der er alligevel et eller andet, der trækker. Og så trækker det da heller ikke ned, at vi blev introduceret til spillet af Martin Wallace i Essen. London har jeg haft nogle rigtig gode oplevelser med. Samtidig går det rimelig stærkt, hvilket ikke trækker ned. Automobile snød lidt ved at have en af de kedeligste spilplader, men der skjulte sig et rigtig godt spil. Spændende at se når Ships forhåbentlig snart kommer, da det i en eller anden forstand skulle være i familie med Automobile. Jeg håber og krydser fingre for et nyt stort spil fra Martin Wallace, som jeg syntes har haft lidt for mange skuffende titler de seneste år. Men med titler som Brass, Automobile, Age of Steam/Steam, Princes of the Renaissance og Liberté på sit CV, er det vist ikke så meget man ikke kan tilgives for. Det sidste spil på hylden, Byzantium, har jeg læst op på flere gange, hvor det så alligevel ikke er kommet på bordet. Jeg har ikke høje forventninger, men igen et spil med et par originale mekanismer, der gør mig rigtig nysgerrig.

[Frouvne]

Spil 04.jpg (52.99 KiB) Viewed 8164 times

Der har for nyligt været lidt omstrukturering af hylderne i hele huset, så disse spil er havnet her fordi de kom fra andre steder.

For Sale er en klassisk filler. Ikke et stort spil men fint og opfylder dets formål. Equinox er en ny-opdagelse for mig. Et spil fra Asmadi Games, der er næste lige så kaotisk som Innovation og har lidt af den samme charme ... uden at nå det til sokkeholderne. Men fin underholdning. Over det ligger der noget Magic Tape, som det jo altid er godt at have ved hånden og så ligger Greenland i en position, så det er let at komme til. Jeg er meget positivt stemt overfor spillet og da timingen er faldet sammen med at noget familie flyttede til Grønland har der selvfølgelig været forstærkende faktorer, der har spillet ind på interessen. I forhold til æskens størrelse er der tale om et ret tungt spil, men på ingen måde utilnærmeligt. Impulse er endnu et spil fra Asmadi Games, som jeg godt kan se potentiale i. Jeg har dog en lurende fornemmelse for, at det ikke kommer til at ramme bordet så ofte.

Space Hulk: Death Angel – The Card Game virkede som et super-cool samarbejdsspil, der overraskede mig meget. Det imponerede øjensynligt ikke folk i min omgangskreds nær så meget, så det er virkelig blevet forsømt. Tror at det egner sig godt som solo-spil og har flere gange overvejet at gøre et forsøg med det. Eight-Minute Empire viste lovende takter. En solid lille filler, der giver en spiloplevelse næsten som et rigtigt spil. Men fornøjelsen er allerede aftaget. Lige nu er det nok den lette tilgængelighed der gør, at det stadig står på hylden.

Lagoon: Land of Druids er en kickstarter-ting, der ankom i Essen-rushet. Så det landede blot tungt på hylden og mere skete der ikke rigtigt ved det. Det ser dog super-lækkert ud, så når jeg er kommet igennem lidt flere af Essen-spillene (som det vel egentlig også hører til) er blevet spillet, bliver det nok tid til det. Le Fantôme de l'Opéra er et spil i Mr. Jack-genren og burde derfor kunne finde kærlighed hos os. I første omgang blev det ikke indlemmet i familien, men det kan jo være det kan ske på en kold vinterdag... Russian Railroads var en af perlerne fra sidste års Spiel. Det blev spillet nogle gange på det tidspunkt og virker tilpas elegant til at jeg tror, det godt kan blive støvet af igen på et senere tidspunkt. Summy lød som en god idé til et spil i bedste Scrabble-stil men blot med regnestykker istedet. Det holder nok ikke rigtigt.

OWACON ser jeg frem til at få prøvet men tænker at jeg nok hellere lige må få Tragedy Looper på bordet først. Keyflower er et af de spil, der virkelig har ramt mig. Desværre ramte det lidt mere skævt for de mennesker jeg normalt spiller med. Det står dog klar med udvidelserne Keyflower: The Farmers og Keyflower: The Merchants og venter på bedre tider.