Mine hylder med brætspil

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Nu har der to hylder i træk været spil, der er placeret "på hovedet" i forhold til de øvrige. :shock: Der må da være andre end mig, der syntes det er en frygtelig uvane!!! :D
frouvne, administrator

Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Larsine »

Frouvne wrote:Nu har der to hylder i træk været spil, der er placeret "på hovedet" i forhold til de øvrige. :shock: Der må da være andre end mig, der syntes det er en frygtelig uvane!!! :D
Mindste en af dem (Small World) er da bare fordi du har vendt dem forkert.

Jeg synes det er total slemt når producenten pludselig trykker tekst på den forkerte led, eller helt udelader tekst på kanterne
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Ja, det er mig selv eller min viv, der har vendt dem forkert. Her er det ikke producentens skyld!
Larsine wrote:[...] Jeg synes det er total slemt når producenten pludselig trykker tekst på den forkerte led, eller helt udelader tekst på kanterne
Fra tegneseriernes verden kan jeg huske, hvor irriteret jeg blev på Egmont-koncernen, da de lavede deres guldbogsserie, der opsamlede Carl Barks striber. På ryggen stod der bl.a. Walt Disney men undervejs i serien ændrede man skriftfarven fra hvid til sort. På det første stod årstallet på ryggen, så blev de nummereret de kommende 6 år, tror jeg det var, så vendte man tilbage til årstalsangivelsen (dog med en anden grafik) og efter nogle år yderligere vendte man så tilbage til nummereringen inden man i øvrigt droppede projektet, der skulle have været en fuldstændig genudgivelse og så i stedet gik i gang med et tilsvarende projekt baseret på en udgivelse fra et andet geografisk område. :twisted:
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Spil 09.jpg
Spil 09.jpg (59.62 KiB) Viewed 7255 times
Ovenpå reolen står der naturligvis også spil :roll: og her er toppen af den netop gennemgåede reol og naboreolen.

Øverst til venstre ligger en af mine alt for mange Age of Steam-udvidelser: Age of Steam Expansion: War in Iraq & New York Subway. Derunder finder man Full Metal Planete, som jeg regner som en af perlerne i min samling. Det er et sjovt koncept og jeg syntes virkelig, det fungerer. Det at være begrænset af tid er en god idé, kombineret med et kort, der hele tiden forandres efterhånden som vandstanden hæves og synker gør at man hele tiden skal være klar på den foranderlige position, hvor nye muligheder kan dukke op men samtidig med risikoen for at man bliver afskåret fra at kommer derhen hvor man vil. Alle er grådige og vil høste flest mulige ressourcer og samtidig er man konstant på vakt overfor sine naboer, der ofte viser sig fra deres mest ubehagelige side.

Roads & Boats og Antiquity er hver for sig spil der er fascinerende. Men måske er tiden ved at løbe fra den type spil. Kan nok bedst forestiller mig at spille Roads & Boats som en slags (måske endda solo-) pusleri. Antiquity tror jeg sådan set holder, men det er bare så stor en mundfuld at kaste sig over. Europe Engulfed er en gave, jeg aldrig har fået pakket ud. Jeg tror det er fedt, men det var også et intimiderende regelsæt at kaste sig over.

Atlantis er fin underholdning. Ikke meget mere men sandelig heller ikke mindre. Fortune and Glory fik jeg læst op på og så kom det ikke på bordet. Det er super-demotiverende for mig, når det sker og det bliver altid meget vanskeligere at hive fat i det igen. Men i weekenden er der julefrokost i brætspilsgruppen og så skal det - om alt går vel - på bordet. Paperback er et af de bedste nye ordspil, jeg har prøvet. Det er en genre, der ellers godt kan blive lidt for alvorlig, men det bliver det aldrig rigtig i Paperback. Kredit for det.

Øverst i bunken ved siden af ligger Sac Noir. Det er flot ... og sjovt er det egentlig også. Men jeg har faktisk aldrig fået lige så meget fornøjelse ud af det som Klodsmajor eller for den sags skyld Tier auf Tier, som begge ligger i stakken ved siden af. Stabelspil er dog som hovedregel sjove. Ascending Empires er en rigtig god idé ... hvis man ser bort fra alt bøvlet med boards der ikke passede ordenligt sammen. Vi har spillet det nogle gange men det er som om der er nogle svagheder i designet i.f.t. at enkelte spillere kommer til at stikke af. Tsuro er et ok og hurtigt hyggespil, der kan klare ret mange spillere. Så det bliver let meget socialt - men også umuligt at styre, hvis man er mange. Drum Roll er aldrig kommet på bordet. Endnu et spil der mest er i samlingen fordi Larsine blev ved at tale pænt om det ... (ja, det er din skyld, Lars, bare så du ved det!) Die Speicherstadt har tidligere været på vej ud af samlingen men det er et af de små hurtige og alligevel interessante spil, at det har fundet nåde.

... jeg må fortsætte lidt senere med resten af spillene. Fortsættelse følger. :wink:
frouvne, administrator

Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Larsine »

Frouvne wrote:Drum Roll er aldrig kommet på bordet. Endnu et spil der mest er i samlingen fordi Larsine blev ved at tale pænt om det ... (ja, det er din skyld, Lars, bare så du ved det!)
Det har jeg det helt fint med. Jeg synes stadig det holder, og vil meget gerne spille det mere end jeg gør. Men nu håber jeg at folk selv gør deres research inden de blindt købe hvad jeg skriver om.

Min fornemmelse er i hvert fald at jeg er glad for nogle andre temaer end du er, og mine foretrukne spil strategisk er letter end dem du foretrækker.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Larsine wrote:
Frouvne wrote:Drum Roll er aldrig kommet på bordet. Endnu et spil der mest er i samlingen fordi Larsine blev ved at tale pænt om det ... (ja, det er din skyld, Lars, bare så du ved det!)
Det har jeg det helt fint med. Jeg synes stadig det holder, og vil meget gerne spille det mere end jeg gør. Men nu håber jeg at folk selv gør deres research inden de blindt købe hvad jeg skriver om.

Min fornemmelse er i hvert fald at jeg er glad for nogle andre temaer end du er, og mine foretrukne spil strategisk er letter end dem du foretrækker.
Måske. Måske ikke. Jeg tror, jeg er meget alsidig og så spiller jeg i meget forskellige sammenhænge. Og lidt research bliver det da også til ... men det er jo altid rart, at kunne fralægge sig ansvaret! :wink:
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Spil 09.jpg
Spil 09.jpg (59.62 KiB) Viewed 7236 times
I den tredje bunke finde man det fine børnespil Obstgärtchen. Jeg syntes det er fascinerende at man kan lave et godt spil, der kan spilles af en 2½-årig. Backseat Drawing er et rigtig godt familieunderholdningsspil. Et oplagt julefrokost-spil. Et tegnespil for alle os, der ikke kan finde ud af at tegne. Claustrophobia med udvidelsen Claustrophobia De Profundis er et fint og strømlinet to-personers dungeon crawl-spil. Trivial Pursuit DVD: Star Wars Saga Edition ... jeg er simpelthen ikke nørd nok til at jeg kan svare. Det hænger måske også sammen med, at jeg 'i princippet' tænker at det er film for mig men altid ender med at falde i søvn undervejs... Can't Stop! er jo bare en klassiker. Jeg er ikke totalt vild med det, men det er en solid konstruktion og jeg spiller det gerne. Klovn. Fabelagtig dårligt spil. Udmærkede spørgsmål til mest af alt sætter gang i snakken om serien. Og det er det, de er blevet brugt til. Fluch der Mumie er baseret på en fin mekanisme og det fungerer. Det har været hevet frem, når min søn havde sine legekammerater hjemme for nogle år siden og det har såmænd også glædet flere voksne spillere. Måske mere sjovt end godt. Cluedo ... tja, det er der jo ikke så meget at sige til. Vi kan godt lide deduktionsdelen. Delen med at rykke rundt og særligt at man kan rykke andre rundt, hader jeg. Backgammon spillede Helle og jeg en del de første år, vi var sammen. Vi har stadig hvert vores eksemplar stående på hylderne fordi vi hver især foretrækker vores eget. Earth Reborn ser så lovende ud. Og det er sikkert super-godt. Men det er bare lidt for tungt at få gang i. Bare man kunne få gang i det... :(
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Spil 10.jpg
Spil 10.jpg (59.15 KiB) Viewed 7205 times
Leonardo da Vinci tror jeg har været ude af samlingen for så at returnere. Det er et spil, jeg ofte har haft lyst til at spille og af forskellige årsager er det så aldrig lykkedes. Sidst jeg fandt det frem, var jeg simpelthen ikke i stand til at finde et sæt engelske regler. I mellemtiden har jeg under en større oprydning fundet hele to udprintede eksemplarer af reglerne blandt øvrige papirer, så næste gang har jeg i hvert tilfælde ikke den undskyldning. Polis: Fight for the Hegemony prøvede jeg en enkelt gang med Stony og vurderede at det havde potentiale, så da han ville skaffe sig af med det nænnede jeg ikke, at det skulle komme så langt væk, at der ikke blev mulighed for at undersøge det lidt nærmere. Goa blev jeg introduceret til på den første Viking Con jeg var på og har spillet det nogle gange siden men med alt for lange mellemrum. Patchistory har jeg fået spillet en del gange i det forløbne år. For mig et spil der lægger sig lunt imellem de helt abstrakte og de mere tematiske civilisationsspil. Ideen med at patche brikker fungerede rigtig fint og kombineret med auktionerne af brikkerne kunne der blive en ret indædt konkurrence spillerne imellem.

Hazienda har jeg kun spillet få gange live til gengæld blev det lystigt spillet af online af brugerne her på forum. Det fungerede rigtig godt på den måde. Bora Bora kunne jeg egentlig godt lide, men der var ikke rigtigt nogen i min omgangskreds, der bed på og så var det måske også en smule tungt/kompliceret at komme i gang med i forhold til hvad det er. Agricola var jeg egentlig ret lunken overfor de første par år efter det udkom. Brød mig ikke så meget om de mange kort, man skulle forholde sig til. Af uransaglige årsager ændrede det sig og idag er det et spil, jeg holder meget af. Agricola: Farmers of the Moor gør ikke spillet meget mere kompliceret og måske endda lidt bedre, så den har været med de sidste par gange vi har spillet spillet. At the Gates of Loyang er et af de simplere Uwe Rosenberg-spil og det fungerer overraskende godt som solo-spil. Så det er faktisk på den måde, jeg har spillet det flest gange. Merkator fik ikke den bedste modtagelse og jeg har aldrig fået det prøvet. Kunne ellers rigtig godt tænke mig det ... men det sker jo nok også en dag, da det ser rimelig tilgængeligt ud. Ora et Labora fungerede rigtig fint. Det kunne sagtens blive genoplivet igen ... men med spil som Agricola og Le Havre som konkurrenter, kan det også tænkes at det ikke sker.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Spil 11.jpg
Spil 11.jpg (62.43 KiB) Viewed 7159 times
Yderst til venstre står tre udvidelser til Sherlock Holmes Consulting Detective. Udvidelserne har jeg aldrig spillet men de gange grundspillet har været i brug har været så stor en fornøjelse, at de naturligvis skal stå klar til når vi en dag når så langt. Der er nu ikke så meget spil over Sherlock Holmes Consulting Detective, faktisk spiller jeg det helst som en slags samarbejdsspil og det giver ingen mening at konkurrere mod Sherlock for han løser altid mysteriet efter at have besøgt to en halv lokation og have lugtet til et cigarskod. Så det spillet udelukkende for den gode historie og hyggen ved at gennemgå den sammen med andre. Ved siden af står Gumshoe som jeg tilfældigt hørte om på et tidspunkt. Det samme spil men i en hårdkogt detektiv-setting. Det kan jo også kun være godt. Duck Dealer spillede vi til en julefrokost for en del år siden og det var godt nok en lidt hårdkogt størrelse at spille til en sådan lejlighed men jeg var super-godt underholdt. Det var jeg vist så også den eneste der var, så det er ikke kommet på bordet siden. Homesteaders var et interessant møde, da det var nyt. Siden er den samme auktionsmekanisme set i andre spil. I det hele taget er auktionsgenren jo en genre, man så rigtig mange spil i i en årrække, så konkurrencen er skrap. Inca Empire står for mit vedkommende ubrugt hen. Desværre.

Dungeon Twister var en meget positiv overraskelse. I bund og grund et meget abstrakt spil, men super-godt. Udvidelserne har jeg aldrig prøvet, men jeg tror, jeg har fået dem alle til en meget rimelig pris. Campaign Manager 2008 er blevet spillet en del gange og jeg kunne faktisk rigtig godt lide det for det det nu er. Det er et let tilgængeligt og hurtigt spil og derfor kunne det let findes frem. Det er selvfølgelig også en relativt abstrakt størrelse men alligevel tilpas tematiseret til at man undervejs bliver nysgerrig på forskellige ting både hvad angår temaer i de amerikanske valgkampe, de enkelte kandidater og det amerikanske valgsystem. Wizard Kings har jeg aldrig prøvet, men har læst så meget positivt om det (og en lille smule negativt), at jeg var nødt til at slå til, når det blev solgt alt for billigt af Stony. Fire in the Lake er kommet på ventelisten. Jeg læste reglerne, gennemspillede eksemplet og læste og så videoer om det. Men det er lige lovlig kompliceret, så nu tager jeg lige et skridt tilbage i COIN-serien og får prøvet Cuba Libre i starten af det nye år og så må vi se om jeg bliver moden til det andet siden. Nogen gange må man erkende sine egne begrænsninger. Twilight Struggle har et af de fedeste temaer og det er nu lykkedes mig at få det spillet ti gange. Jeg har dog kun skrabet i overfladen og håber at komme meget meget dybere ned i det. [redacted] overhaler sikkert Glory and Fortune som mit bud på et spil til julefrokosten, da den anden kasse næsten ikke er til at transportere med offentlig transport, hvis man også skal kunne have noget andet med. I det rette selskab gætter jeg på, at det kan være rigtig sjovt... men det må vi jo finde ud af her i week-enden.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Idag tror jeg, jeg vil nøjes med at tage nogle spil ned fra hylden og tage dem med til vores årlige brætspilsjulefrokost! :D
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Spil 12.jpg
Spil 12.jpg (65.1 KiB) Viewed 7063 times
Pax Baltica er et spil om Den Store Nordiske Krig som jeg valgte at støtte via GMT's P500 fordi jeg syntes det var stort, at et sådant spil kunne blive udgivet og godt ville give mit lille bidrag dertil. Det er ikke et spil jeg som sådan har nogen trang til at spille og sker det på et tidspunkt vil det nok være min nysgerrighed omkring de historiske hændelser, der sætter processen i gang. Warfighter: The Tactical Special Forces Card Game købte jeg i håbet om, at min søn ville spille det med mig. Han blev meget begejstret, men endnu er det kun blevet til nogle få spil. Systemet virker logisk og dermed let tilgængeligt. Spiltiden har dog været uforholdsmæssig lang, hvilket har undret mig, når jeg læser reglerne. Tror og håber dog at spilletiden kan presses langt ned og så er det en oplagt kandidat til solospil. Manoeuvre tror jeg, er noget af det mest abstrakte man kan finde indenfor krigsspil. Det støver jeg gerne af igen, hvis der er nogen, der spiller det.

1989 har jeg kun fået læst reglerne til og systemet ser jo meget bekendt ud. Når jeg har fået noget mere rutine i Twilight Struggle tænker jeg det skal forsøges som en variant af det, men jeg har dog ingen forestilling om, at det skal overtage dets position. Labyrinth: The War on Terror, 2001-? står nok højere på listen over spil, der skal prøves, men jeg har ikke haft så travlt, da temaet ikke tiltrækker mig specielt og jeg ved, at jeg skal have lejlighed til at spille den type spil nogle gange kort tid efter hinanden, hvis jeg skal syntes det er den tidsmæssige investering værd. Washington's War er det spil, der står for tur for tiden og det er i den grad ved at åbne sig op. Så jeg tror og håber, at det er et spil, jeg kommer til at dykke meget dybere ned i.

Så finder man mine spil af Bowen Simmons ... eller det vil måske være mere korrekt at sige Rachel Simmons. Æstetisk er jeg dybt fascineret af de spil. Og æstetikken fra bræt og brikker genfinder man også i den måde brikkerne rykker rundt på. Elegant. Spillene er til gengæld også lidt intimiderende. Bonaparte at Marengo fik jeg spillet nogle gange og The Guns of Gettysburg har jeg kæmpet med reglerne til. Desværre har vi aldrig helt fået skovlen under dem, da vi ikke har fået brugt nok tid på dem. Lige præcis det spil tror jeg dog nok det skal ske med, da jeg har en oplagt spilmakker til det.

Så står der en række spil fra Colombia Games og der kan jeg jo bilde jer hvad som helst ind, når nu de har valgt, at deres æsker skal se sådan ud. Jeg måtte selv hive spillene ud for at se, at det er: Hammer of the Scots, Liberty. The American Revolution 1775-83, Napoléon, Richard III: The Wars of the Roses og ... Hammer of the Scots. Hammer of the Scots står mit hjerte nær. Det er sgu' et godt spil. Men der behøver måske ikke stå to eksemplarer. Richard III: The Wars of the Roses er en alvorlig konkurrent og bygger jo også videre på det samme system. Jeg tror nu alligvel det vil være Hammer of the Scots der er størst sandsynlighed for kommer til at se en genkomst.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Gunness »

Jeg har prøvet 1989 en enkelt gang, og det var glimrende - men ikke så intenst som TS. Temaet fungerer dog meget godt.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by BlueSwan »

Jeg har prøvet 1989 to gange og jeg synes det var rigtig godt. Skal helt klart prøves noget mere. Bedre end Twilight Struggle? Måske ikke, men klart et værdigt alternativ.

Har til gengæld ikke prøvet Labyrinth, men det står absolut også på listen over spil der skal prøves.
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

BlueSwan wrote:[...] Har til gengæld ikke prøvet Labyrinth, men det står absolut også på listen over spil der skal prøves.

Rart at vide, at der er potentielle modstandere derude. :)
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Mine hylder med brætspil

Post by Frouvne »

Spil 13.jpg
Spil 13.jpg (56.43 KiB) Viewed 6960 times
Den næste hylde scorer højt på nostalgi-skalaen, da den indeholder en del klassiske spil fra Avalon Hill. I enderne er der dog tre nyere spil: Canal Mania, Indonesia og i den anden ende Greed Incorporated. Canal Mania og Indonesia er spil, jeg blot har prøvet en enkelt gang eller to og som jeg har tænkt var solide spil, men som dem jeg normalt spiller med havde mindre interesse i. Greed Incorporated har jeg også kun prøvet en enkelt gang og det må jeg tilstå jeg havde en fornemmelse af havde nogle problemer. Men temaet kan jeg rigtig godt lide, så det står og venter på at jeg en gang får fulgt op på om problemet i mellemtiden er blevet løst på BGG.

Nogle af de spil der i første omgang - en gang tilbage i min gymnasietid - vakte min interesse for brætspil er Diplomacy og Civilization. Civilization spillede jeg kun en enkelt gang men fik da fingrene i Civilization Western Extension Map og Advanced Civilization, der står ved siden af. Diplomacy spillede jeg til gengæld en del gange og siden også en smule online. Det er nok det spil, jeg har brugt mest tid på at læse om og spekulere over og jeg nærer dyb beundring for det. Machiavelli er i familie med det, men det har jeg aldrig spillet og vil sige, at jeg ville gerne spille det, men det er mest på hylden fordi det er en variant af Diplomacy.

Titan, Dune og 1830: Railways & Robber Barons har jeg alle prøvet ligesom jeg har brugt tid på at læse en del om The Republic of Rome, Merchant of Venus, Gunslinger og Up Front, der fuldender hylden. Alle spil jeg nærer dyb respekt for og som det kunne være super-sjovt at bruge noget tid på sammen med nogle, der har lyst til det. Jeg tror dog at de alle har haft deres storhedstid og det trækker ikke i mig for at få dem til bordet.
frouvne, administrator

Image
Post Reply