GermanGames.dk

Indimellem møder man spil, der har en så innovative mekanisme at man bare må give sig hen. Sådan kan jeg i hvert tilfælde have det. På sigt er det ikke sikkert spillet som sådan holder, men disse spil har alligevel vundet en plads i mit hjerte. Eksempler herpå kan for mit vedkommende være Tamsk, hvor dine brikker samtidig er timeglas og tiden derfor bliver et strategisk element i spillet. Løber dit timeglas ud, er din brik låst. I Polarity balancerer man sine brikker i det magnetfelt de øvrige brikker har lave. Jeg blev vildt fascineret, da jeg så det. Men for dælen hvor er det svært. Rippling-effekten i Khronos var jeg også meget fascineret af selvom spillet aldrig helt leverede den oplevelse jeg havde håbet. På tre forskellige boards har man det samme geografiske landskab i tre forskellige epoke. Handlinger i en epoke forplanter sig ned igennem tiden. Syret ... på den fede måde.

Polarity var det første spil jeg tænkte på, da jeg så overskriften på tråden.

Det er (som regel) en god spiloplevelse, når man støder på noget helt nyt og måske endda uventet. Men det kan også være omvendt, hvor man oplever at mekanismen skal være original nærmest for originalitetens skyld. Trajan med "mancala-hjulet" tænker jeg som sådan et eksempel. En mekanisme der i og for sig er sød nok, men brugt i en kontekst der får mig til at stoppe op og tænke WTF?!?

Timeglas er der altid et eller andet sjovt over. Space Dealer brugte dem også, og du måtte ikke udføre en ny handling før timeglasset var løbet ud. Spillet i sig selv havde ikke så meget på sig, men igen var det en mekanisme der gjorde at man huskede spillet.

Så er der også en gråzone, hvor mekanismen i sig selv ikke er ny, men hvor den bliver brugt på en ny måde. Her tænker jeg Rampage, hvor flicking-delen jo er set mange gange før, men jeg kan ikke erindre nogen andre spil, der på denne måde brugte mekanismen til at simulere biler m.m. der bliver kastet for at smadre bygninger el.lign.

Timeglas gør i sig selv noget ved spil. Det indfører en stress-faktor og få normalt spillet til at glide lidt hurtigere. Spiller man Skak med skak-ur er det i hvert tilfælde en helt anden oplevelse end uden. Man kan decideret blive stresset af at spille Full Metal Planete, RoboRally eller Das Motorsportspiel. I Tamsk virker det dog i nogen faser omvendt, da man venter på at modstanderens timeglas løber ud før man vil tage sit eget træk. I Space Dealer giver det også en stressfølelse, men igen har man lavet et lille original twist, da begrænsningen jo er, at man først må rykke sit rumskib, når timeglasset løber ud. Til gengæld er det så også bare om at vide, hvad man vil, når det rinder ud, så man ikke spilder kostbare sekunder.

Terning-mekanikken kombineret med tidspresset i Das Motorsportspiel syntes jeg i øvrigt er et andet originalt element. For mig en meget overraskende måde og samtidig meget tematisk måde at skabe noget der ligner simulation.

Serpent's Tongue er innovativt og nørdet ud over det sædvanlige. At det så rent faktisk er et godt spil, er stadig en kilde til undren for mig

For de der ikke kender det, så skal man udtale ens trylleformularer, lære hele alfabeter, håndbevægelser, og jeg ved ikke hvad. Det lyder nørdet, det ER nørdet, men det virker.

Frouvne wrote:...Spiller man Skak med skak-ur er det i hvert tilfælde en helt anden oplevelse end uden...

Jeg kan have hjertebanken efter 20 minutters blitz. Det er der ikke noget andet braetspil der formaar paa saa kort tid.
Jeg spiller blitz hver torsdag med mine kollegaer fra kontoret og korrespondanceskak gennem chess.com. Tidsaspektet goer noget helt fantastisk ved skak.

Med 10 minutter per mand spiller man ikke hurtigere end at man godt kan naa at laegge en plan uden at spille hovedloest, og spillet tager ikke laengere tid end at man kan naa et par stykker, saa man kan hurtigt faa testet forskellige strategier af.

Med korrespondanceskak (max 3 dage per traek) har jeg personligt altid 5 spil koerende paa en gang. Man gaar hele dagen og dvaeler over sine traek. Man aabner lige browseren og kigger stillingen igennem, og saa venter man lige lidt mere mens man taenker over hvad der skal ske.

Skak er et fantastisk spil at spille med stress og helt uden stress. Jeg ved endnu ikke hvordan jeg haandterer et spil med fri tid. Eller... det vil sige det ved jeg godt for vi spiller altid skak paa Roskilde festivalen, men det er foerst for nyligt jeg har laert noget som helt om skak. Foer i tiden skubbede jeg bare dukker rundt og ventede paa at et eller andet skulle ske.

Det er voldsomt saa stor en forksel tid goer for et spil. Trine og jeg har faktisk talt om at spille 2-mands Caylus paa tid, fordi jeg altid gar HELT i sten naar vi spiller. Jeg er sikker paa at 30 min pr. mand vil goere undervaerker for fornoejelsen ved Caylus som 2P spil.