GermanGames.dk

Min erfaring er, at det over tid er forskellige aspekter af det at spille brætspil, der gør mig begejstret. I en periode kan det være det sociale, i en anden periode kan det være en bestemt mekanisme, det kan være nyhedens interesse, begejstrelsen over at føle mig som deltager i et projekt, som Kickstarter-kampagnerne har været så gode til eller noget helt, helt andet. Genkender I den fornemmelse og hvad er det særligt for tiden, der tænder dig?

For mig har det altid været det sociale aspekt. Jo, jeg har da i min pure ungdom designet mine egne spil, og jeg da også hjulpet venner med at teste deres ideer, men i bund og grund er det det underholdene samvær der trækker.

Enig med Mike. Det er det sociale der trækker. Derfor synes jeg også, at de fleste brætspil til IOS er spild af penge. De mangler det sociale element, og så er der bare spil der bedre udnytter hvad min Ipad kan.

Det sociale har også altid været øverst på prioriteringslisten hos undertegnede. Derfor er The Resistance også mit yndlingsspil og derfor bliver jeg nok aldrig den store fan af tunge og interaktionsfattige euros. Der er simpelthen for meget fokus på det at løse spillets 'puzzle' end at interagere med sine modspillere. Forleden fik jeg prøvet Knizias Ra og det var virkelig en god oplevelse. Et eurogame som er skåret helt ind til benet og som derfor giver mere plads til det sociale rum jeg ønsker et brætspil skal facilitere. Nu brænder jeg så efter at få prøvet flere klassikere som Amun Re, Medici, Modern Art, Princes of Florence, Genoa, osv. Forslag modtages i øvrigt gerne.

Derudover brænder jeg efter at få prøvet nogle flere storytelling games ala, Tales of Arabian Nights, Agents of Smersh, Fortune & Glory, Mansions of Madness, Shadows of Brimstone, Imperial Assault, Touch of Evil, Last night on earth osv. Det er en genre jeg har prøvet alt for lidt, så det tænder jeg ret meget på lige nu.

Jeg ved ikke om det var den slags svar du ledte efter?

Det lyder som om det sociale har stor betydning for vores valg af hobby. Som I omtaler det, tænker jeg det dog mere som en grundlæggende præmis. Det tror jeg også, det er for mig selv, da jeg tror, det for mig handler om at have noget meningsfyldt at være sammen omkring. Det jeg her er på jagt efter er dog motivationsfaktorer, der ændrer sig over tid. For mig har det i en periode været en mekanik som deckbuilding, jeg syntes det var interessant at udforske. I en anden periode har Kickstarter været en drivende faktor. For tiden er det der pirrer mig historisk simulation. Og gerne simulation hvor væsentlige faktorer er integreret i spilmekanikkerne. Gerne med asymmetri og gerne noget der gør mig tilpas nysgerrig på epoker jeg ikke har udforsket til at jeg får lyst til at opdrive supplerende litteratur.