Anbefal en bog (eller bøger)

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

Stony wrote:Harry Potter. Jeg gnavede mig igennem de første tre i løbet af nul-komma-fem. De fængede mig. Men så synes jeg de har tabt gnisten. Eller også har jeg bare tabt gnisten for dem. De næste var lidt mere træge at komme igennem, og den sidste ligger stadig ulæst i reolen. Jeg vil tro jeg på et tidspunkt tager fat i den, men den drager mig bare ikke.
Interessant... Jeg er en stor Harry Potter-fan, og jeg synes faktisk bøgerne er blevet bedre og bedre, med den sjette og hidtil sidste som den absolut mest spændende og dramatiske indtil videre. Tastes differ, og alt det der. :)
Idag vil (de fleste) fantasy læsere gerne have en anelse mere action, og der føles Tolkien en tand for langtrukken når han igen-igen drøner ud af en tangent, hvor han beskriver landskaber og formen på røgringene som de blæser mens de ryger pibe.
Ikke mig! Det er netop det der gør LOTR (for jeg går ud fra det primært er den vi taler om, når vi taler Tolkien) så fantastisk, og så anderledes end alt det forglemmelige moderne fantasy-litteratur. Som jeg ser det, var det en kæmpe fordel for Tolkien at han, i sagens natur, ikke var ude på at skrive en "fantasy-bog" (simpelthen fordi moderne fantasy, som vi forstår det i dag ikke fandtes før efter Tolkien), men snarere ville prøve at skrive en episk fortælling baseret på de sprog og mytologier han havde brugt årtier på at opfinde. For mig er det fornemmelsen af dybde i hans skriverier - det at man kan fornemme at der ligger så uendeligt meget information gemt bag overfladen - som mere end noget andet er med til at holde illusionen.

Ja, hvad angår Ringenes Herre kan man afgjort se dens alder i dag, og heldigvis da, siger jeg bare! :)

Næh, hvis jeg bare ville have nogle folk med sværd, nogle undeads og nogle onde magter, kunne jeg bare læse...
George R.R. Martin. A Game of Thrones (plus efterfølgere)
... hvilket jeg selvfølgelig også har gjort. ;) Men hele tiden med lidt dårlig samvittighed, for det føles meget mere som en dårlig amerikansk actionfilm eller sitcom, end som egentlig litteratur. At GRRM tilsyneladende først til sidst finder ud af i hvilken rækkefølge han vil have kapitlerne i sine bøger stående, siger for mig en del om hvilket niveau af litteratur vi befinder os på. Men underholdende er det da - ind imellem. Sidste bog var knageme kedelig, men vi kan jo håbe der sker lidt i den næste... ;)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Post by Andrea »

Rart med flere interessante forslag!

Mht. Harry Potter så synes jeg, at de er ganske glimrende. De seneste burde dog have været kortere (har dog ikke fået læst den sidst udgivne endnu, selvom den står på hylden), og så er HP ind imellem lidt for misforstået/mistænkeliggjort af andre. Men det er fedt, at hun ikke overbeskytter sine figurer og ikke står tilbage for at lade et par ryge i svinget! ;)

I forlængelse af disse bøger bør Eragon muligvis nævnes. Jeg er ikke helt færdig med første bog, men den har langt fra imponeret mig. Man kan godt mærke, at det er en teenager, der har skrevet den. Kæresten siger dog, at anden bog i serien er langt bedre, så det glæder jeg mig til.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5127
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 505 times
Been thanked: 559 times

Post by Gunness »

Stony wrote:
Gunness wrote:Orson Scott Card: Ender's Game
Oh yeah! Jeg har også gnavet det der fulgte efter, men de er ikke helt af samme støbning.
Ender-serien lider så afgjort under den triste kurve for dalende afkast, som man kan se i alt for meget SF og fantasy. Ligeså med Frank Herberts Dune, Arthur C. Clarkes Rama og 2001. Det er ikke en naturlov, at alle vellykkede bøger inden for genren skal udstyres med 4-5 efterfølgere. De første par Ender-aflæggere er dog ganske vellykkede på hver deres måde.

Potter? Som popcornlæsning fungerer de da udmærket, men som bøgerne blev længere og længere og gentagelserne blev flere og flere (suuuk, mere quidditch, flere passager hvor Snape lader en nedladende bemærkning falde og Malfoy gnækker ondskabsfuldt), dalede min interesse. I forhold til bøgernes voksende lighed med mursten (skal Rowlings være den nye Stephen King?) kan substansen og personudviklingen ikke rigtig følge med, og til trods for de endeløse referencer til den åh-så-modbydelige überskurk Voldemort, virker han aldrig skræmmende på den gode Sauron-vil-knuse-verden-i-tusinde-år-facon. Jeg gav op midt i 5. bog - måske en fejl :)

Derimod må jeg, som herr Hoppe, afgjort melde mig under Tolkien-fanerne. Jeg ved, at mange knækker halsen på Hobbitten, som er en utroligt sød, men også letbenet historie. Jens har så udmærket gjort rede for RH's fortrinligheder; ingen grund til at gentage det hele, på nær, at jeg også anser dybden i og skalaen af fortællingen for at være dens store forcer. Hele universet i RH lever og ånder og har gjort det siden tidernes morgen. Så afgjort mere beslægtet med Homer end typisk fantasy. Og tak for det :)

Apropos mursten... er der nogen af fantasy-læserne, der har kastet sig over Robert Jordans Wheel of Time-serie? Forsiderne ligner det vanlige dragepladder fra Fantask, men så mange læsere kan vel ikke tage fejl...eller?
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Nucleum, Endless Winter, Lands of Galzyr, Pandemic Leg. S0, Oak, Botany, 7th Citadel
Delling
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 28
Joined: Tue Nov 28, 2006 12:07 pm

Post by Delling »

Har læst rigtigt meget igennem tiden, men nok mest mainstream eller hvad man kalder det.

Min klare favorit Wilbur Smith. De fleste af hans bøger foregår i afrika, hvor han har lavet 2 serie, hvor man følger et par familier - hvordan de udvikler sig, både hver for sig og sammen, samt en serie fra det gamle egypten, fantatisk læsning. Han er vildt god til at beskrive omgivelserne og man ønsker bare at kunne tage på safari når man læser hans bøger.

Jan Gulio (efternavn stavet forkert)´s serie om Hamilton er også super god. Jeg sluger i hvert fald hans bøger råt.

Gode gamle Alistair MacLean. Var nogle af de første spændingsromaner jeg kan huske jeg har læst. Og mange af hans bøger er også filmatiseret.

Dem der kunne li serien Shogun, eller bare synes den tid er spændende bår klart læse bøgerne, dem synes jeg er meget bedre end serien. KAn dog ikke huske forfatteren.

Men ellers også Ed McBain, Tolkien - for hans LOTR serie, Hobitten opgav jeg, Tom Clancy og Dan Brown har jeg nydt meget.
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9179
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Post by Stony »

Delling wrote:Dem der kunne li serien Shogun, eller bare synes den tid er spændende bår klart læse bøgerne, dem synes jeg er meget bedre end serien. KAn dog ikke huske forfatteren.
James Clavell?
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5127
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 505 times
Been thanked: 559 times

Post by Gunness »

Jeps :D

(og bare for The Record hedder Hamilton-forfatteren Guillou til efternavn)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Nucleum, Endless Winter, Lands of Galzyr, Pandemic Leg. S0, Oak, Botany, 7th Citadel
Delling
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 28
Joined: Tue Nov 28, 2006 12:07 pm

Post by Delling »

Stony wrote:
Delling wrote:Dem der kunne li serien Shogun, eller bare synes den tid er spændende bår klart læse bøgerne, dem synes jeg er meget bedre end serien. KAn dog ikke huske forfatteren.
James Clavell?
Nemlig! :)
Delling
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 28
Joined: Tue Nov 28, 2006 12:07 pm

Post by Delling »

Gunness wrote:Jeps :D

(og bare for The Record hedder Hamilton-forfatteren Guillou til efternavn)
Det var sq da tæt på, men kunne godt se det var forkert
User avatar
Danny
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 267
Joined: Thu May 04, 2006 12:11 am
Location: Svendborg

Post by Danny »

En gang var jeg en flittig læser af den skønne literatur, men arbejde og studier gør at jeg stort set ikke læser noget i dag. Og så er der også lige ting som brætspil og film, der også fylder lidt i fritiden. Men et par anbefalinger eller 5 vil jeg gerne give:

Frankenstein af Mary Shelley synes jeg er fantastisk. Historien om uhyret der forkastes af sin skaber, og som vil hævne sig på denne er en gribende og spændende historie. Og hvis man har øjnene åbne og kan nærlæse en tekst, så vil man opdage mange spændende ting i romanen.

The Picture of Dorian Gray af Oscar Wilde er en gysende uhyggelig sag om en forfængelig mand, der bliver udødelig og gør en masse grimme ting mod folk.

Fahrenheit 451 af Ray Bradbury er drønspændende - bogafbrænding og et samfund hvor folk har tv-vægge?!

Kan man lide sci-fi/fremtidsdystopier så kan man vel også læse
Kallocain af Karin Boye - den er fra omkring 1945.

Foundation af Isaac Asimov er fantastisk. I trilogien afspejles dele af verdenshistoriens gang i handlingen, og sådan noget er lækkert at se, når det er kunstnerisk flot. Der er udover de 3 bind vist nok udkommet 4 eller 5 bøger mere i serien. Dem har jeg læst et par stykker af og de var også gode.

Harald Herdals Man skal jo leve er en velskrevet (hvis man ikke lade sig genere af Herdals egen ortografi) roman om livet i et københavnsk kvarter under depressionen. Og ka' man li' sådan noget, så bør man læse Mogens Klitgaards Der sidder en Mand i en Sporvogn, hvor man gennem 12 kapitler 1 for hver måned følger en fattig mand året igennem. Det er gribende. Og når vi taler gribende litteratur, så skal man måske læse En dag i Ivan Denisovitsjs liv af Alexander Solsjenitsyn (der kan være noget med stavning her, da jeg ikke lige har bogen ved hånden - kun skandinavisk og græsk-romerske klassikkere står fremme i mit hjem, hvorfor amerikanere, russere, franskmænd, tyskere, englændere osv.. her henvist til et usselt kælderrum). Man følger ID en dag i en russisk arbejdslejr - en dag der i ID's fangeliv er en fantastisk dag selvom den ikke er synderlig sindsoprivende - og det er netop det, der gør det interessant at følge ID.
Danny Rasmussen
Varming
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 331
Joined: Mon Oct 16, 2006 3:47 pm
Location: Vejle

Post by Varming »

I mangler helt klart William Gibson med både "Neuromancer" og "Count Zero"!

Neuromancer er bogen der opfandt cyberpunk og kan klart anbefales:
"Case was the hottest computer cowboy cruising the information superhighway--jacking his consciousness into cyberspace, soaring through tactile lattices of data and logic, rustling encoded secrets for anyone with the money to buy his skills. Then he double-crossed the wrong people, who caught up with him in a big way--and burned the talent out of his brain, micron by micron. Banished from cyberspace, trapped in the meat of his physical body, Case courted death in the high-tech underworld. Until a shadowy conspiracy offered him a second chance--and a cure--for a price.... "


Der var en der nævnte Jan Guillou og der vil jeg i stedet for Hamilton bøgerne pege på historien (triologi) om tempelridderen Arn.


Jeg er i øvrigt også fristet til at nævne Conn Iggulden med triologien om Cæsar ("The Emperor" på engelsk). Meget spændende.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

Varming wrote:Der var en der nævnte Jan Guillou og der vil jeg i stedet for Hamilton bøgerne pege på historien (triologi) om tempelridderen Arn.
Enig, Arn-bøgerne er rigtigt gode.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Post by Helle »

Gunness wrote:
Potter? Som popcornlæsning fungerer de da udmærket, men som bøgerne blev længere og længere og gentagelserne blev flere og flere (suuuk, mere quidditch, flere passager hvor Snape lader en nedladende bemærkning falde og Malfoy gnækker ondskabsfuldt), dalede min interesse. I forhold til bøgernes voksende lighed med mursten (skal Rowlings være den nye Stephen King?) kan substansen og personudviklingen ikke rigtig følge med, og til trods for de endeløse referencer til den åh-så-modbydelige überskurk Voldemort, virker han aldrig skræmmende på den gode Sauron-vil-knuse-verden-i-tusinde-år-facon. Jeg gav op midt i 5. bog - måske en fejl :)
Nej helt fejl tager du ikke :D Du har ret i, at serien ikke forbliver lige fængende, og du har ret i at længden ikke nødvendigvis gør bøgerne bedre, og jeps det er kedeligt, at det vedbliver at være kampen mod Voldemort som skal kæmpes bare på mere komplicerede niveauer og lidt mere ondskabsfuldt hver gang - MEN vi har altså også med børnebøger at gøre, så universet skal være lidt simpelt og sådan. For mig er styrken ved bøgerne helt klart at de er meget fantasifulde og kan læses på en aften. Får jeg fat i noget andet medrivende, så går verden stort set i stå ... hvilket altså ikke er særligt praktisk - så er der velmenende mennesker, som synes, at noveller må være sagen - og ja, der findes gode noveller, men jeg kender ikke nok! Her må anbefalingerne gerne regne ned på siden :D
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Post by Andrea »

Gunness wrote: [...](skal Rowlings være den nye Stephen King?) [...]
Næhovhov! Det der var forhåbentlig ikke en skjult skodning af min barndomshelt ;)
Jeg var ret vild med Kings bøger, da jeg var yngre. Det var dengang, hvor han fokuserede på overnaturlige evner og horror - og ikke det der underlige socialrealisme, som lidt for mange af hans seneste bøger tager udgangspunkt i.

På et eller andet tidspunkt bør jeg også give William Gibson en chance mere.
Varming
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 331
Joined: Mon Oct 16, 2006 3:47 pm
Location: Vejle

Post by Varming »

Det kan du roligt gøre (altså give Gibson en chance) - men start med Neuromancer...

Jeg har i øvrigt også været Stephen King tilhænger da jeg var yngre, men ligesom Andrea er jeg frafaldet pga. ændringen i hans temaer.
User avatar
Kanzler
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 2966
Joined: Mon May 01, 2006 12:22 am
Location: Smørum
Has thanked: 214 times
Been thanked: 1 time

Post by Kanzler »

Mario Puzo's Godfather er en fremragende bog, hvis man vil lære at opbygge et mafiaimperium! Jeg læste den grådigt i løbet af uhyggelig kort tid og kan klart anbefale den!
-- og til dem der har set filmene (med en fremragende Marlon Brando), kan jeg kun sige at I stadigvæk har det bedste til gode :D

I øvrigt er jeg også med på at anbefale Pi's liv
Dejlig filosofisk og eftertænksom men bestemt også humoristisk. En bog jeg godt kunne finde på at læse igen.
Post Reply