Jeg kunne derfor godt tænke mig at starte en tråd om erfaringer med forfattere, der har modtaget nobelprisen i litteratur. Hvem har du læst noget af, og hvad syntes du om det?
Min første roman-oplevelse med en nobelprismodtager var William Goldings bog Fluernes Herre, vi blev sat til at læse imens jeg gik i folkeskolen. Rent pædagogisk tror jeg, at det var en god bog at konfrontere en flok pubertetsbørn med og den har da også sat sig spor i mig.
Pär Lagerkvist tror jeg, at jeg stødte på ved en tilfældighed. Jeg har med tiden læst en række af hans romaner, hvoraf mange i øvrigt er begrænset til omkring 100 sider. Den første af hans romaner - og den der helt sikker har sat sig de dybeste spor - er Det evige smil, hvor en gruppe afdøde, der "sidder og spiller med terninger i evigheden" drager mod Gud for at stille ham til regnskab: de vil have evigheden men samtidig ønsker de uvisheden tilbage!
I mit tidlige voksenliv var jeg så heldig at blive anbefalet en af mine største læseoplevelser: Günter Grass' Bliktrommen. Også andre af hans bøger har vakt stor begejstring hos mig... men dog ingen så stor som Bliktrommen. Bliktrommen er jo i øvrigt også filmatiseret i en af de mest vellykkede filmatiseringer, jeg har oplevet, men det er en anden historie.
Hermann Hesse tilhører mit voksenliv. Sol og måne er nok den af hans romaner, der har sat sig de dybeste spor. Siddhartha førte meget genkendelse fra mit faglige studie med sig... men det ligger der nu underliggende i de fleste af hans romaner.
Læsning af Jean Paul Sartre og Albert Camus tror jeg er kommet via inspiration fra Helle... men det er nu aldrig blevet til det helt nære forhold til dem.
Johs. V. Jensens Kongens fald var en kæmpe overraskelse for mig. Jeg læste den først i begyndelsen af det nye årtusinde. Jeg har ofte tænkt, at den nok var lidt opreklameret... bl.a. erindrer jeg, at vores daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen en gang nævnte, at den læste han mindst en gang om året. Men overraskelsen var af den positive art; jeg er dybt imponeret over Johannes V. Jensens præstation med denne roman.
Luigi Pirandello tror jeg, at jeg ved et tilfælde havde samlet et par værker op af antikvarisk. De stod på hylden i et par år. Jeg var ikke klar over hans litterære position og fristelsen havde åbenbart været større i butikken end derhjemme, når der skulle vælges litteratur. I forbindelse med læsning af en af Svend Åge Madsens romaner fik jeg øjnene op for ham. En af hovedpersonerne i Madsens fortælling læste og var meget inspireret af Pirandello og en smule research overbeviste mig om, at det nok primært var udtryk for forfatterens egen inspiration. Og at læse Pirandello viste sig da også at være en stor fryd... en fryd af madsenske dimensioner...
Endnu har min læsning af Pirandello begrænset sig til Mathias Pascal... men der står endnu et par romaner på hylden og venter. Og det er jo ikke det værste at have noget til gode... 
