GermanGames.dk

For ti minutter siden havde jeg aldrig hørt om Quelf. Jeg lod blikket glide over kategorien Hot Games på Boardgamegeeks forside og der stod det: Quelf. Nysgerrig som jeg er, slog jeg spillet op. Om Quelf hedder det sig:

Quelf is insanely fun and it's easy to play too. But the outcome of Quelf is anything but simple. As you move around the gameboard, crazy things start to happen. Players start talking weirdly. Your friend's face is wrapped in toilet paper. Your mom is talking like Dracula with her thumb on her forehead. You're sitting underneath the kitchen table until someone rolls a "4". And when the dust settles, the laughing finally stops and someone crawls away the winner, you realize you've never had this much fun playing a board game in your life!

Spillet har lige nu fået 30 ratings. Og de strækker sig over hele skalaen fra 1 til 10. 7 giver spillet enten 9 eller 10. Spillet sammenlignes med Cranium... bare i en meget mere skør udgave. Nu har jeg aldrig spillet Cranium, men det er da sikkert et meget godt spil på sine præmisser.

De mest ufordelagtige kommentarer til spillet lyder:

God this game sucked. We laughed a lot but it was at the game not with it.

og:

It's like playing Gross-Out Cranium without the clay. Lick someone's toes? Take off my underthings and wear them as outerthings? No Thanks!

Mine fornemmelser siger mig, at det ikke er et spil for mig! Og så siger de, at det kun er kvinder, der har intuition... Det sjove er, at jeg har svært ved at afgøre, hvad der virker mest afskrækkende på mig: de to sidste utilfredse kommentarer eller den indledende salgstale for spillet...

Ud fra beskrivelsen lyder det til at være et spil, der virkelig afhænger af at blive spillet med 'de rigtige spillere' - nogen, der har lige præcis den form for humor og som er 100% indforstået med spillets præmisser lige fra start. Hvis ikke man er det, bliver det til gengæld en temmelig flad fornemmelse.

Jeg får lyst til at drage en parallel med Flodhesten i rutsjebanen - et familiespil, jeg spillede som barn, og som var virkelig skægt dengang. Jeg prøvede det i sommers med nogle veninder, der ellers ikke er bange for at fjolle, men det blev en ret akavet oplevelse. Spillerne sprang over, hvor gærdet var lavest, undgik opgaver, hvis de kunne det og levede sig slet ikke ind i de fjollede ting, som spillet lagde op til.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at Quelf kan give samme oplevelse.

For et minut siden havde jeg aldrig hørt om Quelf, og et eller andet sted måtte det godt have fortsat med at være sådan.

Det lyder, som om man ikke kan komme meget længere væk fra hvad jeg kan lide i spil, end med et spil som Quelf. Yikes!