GermanGames.dk

I tråden om hvilke spil vi ser frem til i 2016 er der en del snak om Jamey Stegmaiers kommende spil Scythe. Jeg syntes, det er et rigtig godt eksempel på et spil, der i den grad er blevet hypet ... og det skal der ikke nødvendigvis forstås noget negativt med. Jeg fulgte spillet med BGG's overvågningsfunktion i lange tider og var meget benovet over de yderst stemningsfulde illustrationer fra spillet ... men vidste længe ingenting om spillets mekanikker. Som med så mange andre hypede spil var det tæt på at blive et auto-køb ... hvad der er mindre typisk fra hypede spil afstod jeg fra at slå til og købe det, men det er en anden historie...

Det jeg kom til at tænke på er, hvordan påvirker en sådan hype jeres spiloplevelse? Der går gerne en rum tid fra spillet begynder at blive omtalt til man modtager det ... særligt når det gælder Kickstarter-spil. Så jeg tænker, at hype vel for producenten også hvis man ser bort fra salgstallene kan have en bagside, når det kommer til, at vi som forbrugere skal bedømme et produkt, vi måske har kunstigt høje forventninger til. For på den ene side kan hype vel være med til at sætte stemningen for oplevelsen og dermed gøre den endnu større men den kan vel også sætte en forventning, der er helt ud over det spillet kan levere. Oplever I mest den ene eller den anden effekt?

Højt at flyve, dybt at falde
Især i forbindelse med KS-projekter kan der ofte danne sig en helt euforisk stemning, hvor backerne får gejlet hinanden op og de mest modtagelige måske forøger deres bidrag væsentligt i forhold til det beløb, de startede med.
Og når man så til sidst modtager produktet, var det måske mere selve processen man lod sig rive med af. Selve spillet har i hvert fald ofte svært ved at leve op til den indledende begejstring, for forventningens glæde er som bekendt den største - og køberne er så meget mere involveret i processen end ved traditionelle spil, at risikoen i alt fald er stor med den type spil.

På den anden side går der typisk så lang tid fra pledge-perioden til spillet faktisk lander i postkassen, at den indledende begejstring har fundet et mere realistisk leje

Selv synes jeg faktisk kun at jeg en gang er blevet skuffet over hype omkring et spil, som efterfølgende slet ikke var mig - A Study in Emerald af Martin Wallace. Ellers så indfrier de fleste spil mine forventninger; også når de er hyped-up.

Som skrevet i en anden tråd af en anden så har jeg ikke tiden til at afsøge alt. Hvis et spil virker interessant, så er jeg typisk villig til at tage chancen, og jeg jagter typisk oplevelsen af spillet sammen med andre. Kan se at nogle går meget op i spillemekanismer og det rent tekniske element af spillet. Det er faktisk helt OK, og det er ikke det jeg gør. Hypen er med til at piske stemningen op, og det gør oplevelsen så meget sjovere.

Kan også ses på de ratings jeg giver spil. Den er typisk meget høj fordi jeg har haft en fed oplevelse med spillene.

Det kunne være fedt hvis nogen af jer havde eksempler på spil med meget hype der langt fra indfriede forventningerne, for jeg er også nysgerrig omkring hvad gik galt, og det er jo subjektivt men super interessant.