Vanen tro fik vi mest spillet lidt mindre og hurtige spil i Essen, men trods alt også lidt med lidt kød på.
-
Fuji Flush. Lille, hurtigt Friese-kortspil, som var ret tyndt med tre spillere, og lidt bedre med fire. Forhåbentlig endnu bedre med flere?? Uanset hvad er det ikke noget stort spil. 5/10.
-
Fabled Fruit. Et Friese-spil mere.
Genial implementation af en legacy-lignende mekanisme: I løbet af et spil drafter man kort fra en lille del af et enormt, sorteret deck af kort med specielle
powers. Efter et spil nulstiller man
ikke dette deck, så næste gang er det nogle andre kort man starter med at kunne vælge. Desværre er selve spillet ikke specielt interessant - i hvert fald ikke med de kort jeg nåede at se efter et par spil, men hvem ved hvad de senere kort laver af ravage?
6/10.
-
Kingdomino. Simpelt familie/børnespil, hvor man bygger et lille, 5x5 felter kvadratisk kongerige af 2x1 store dominobrikker med terræn på. Meget simpelt, men yderst elegant og veldesignet, og selv om spiltypen jo mildest talt ikke rammer mit sweet spot, endte jeg alligevel med at købe et eksemplar. 7/10.
- En række småspil fra Oink Games:
TROLL (simpelt, lidt kedeligt bydespil, 5/10),
Maskmen (mystisk kom-af-med-kortene spil, hvor man først ved at spille kortene finder ud af, hvilke der slår hvilke, 5/10), og endelig
Insider (
genialt 20 spørgsmål til professoren / social deduction spil, som vel nærmest må være det bedste spil, jeg overhovedet fik spillet i Essen. 9/10).
-
Magecraft. Tåleligt lille spil, om to troldmænd som skyder angrebsspells i hovedet af hinanden. Fint back-and-forth flow i spillet, men det var ikke noget jeg løb ud og købte bagefter. 6/10.
-
Tides of Madness. Nytematiseret udgave af
Tides of Time, dog med en ekstra "madness-mekanisme", som alt andet lige gør spillet lidt bedre. Kan man lide ToT, vil man også kunne lide ToM. 7/10.
-
X Nimmt!. Fin lille variant over
6 Nimmt. 6/10.
-
Evolution: Climate. Endelig et lidt større spil, som jeg dog syntes skuffede lidt. De nye regler i forhold til det "almindelige" Evolution - et system til at simulere klimaændringer og deres konsekvenser - er dog en fin tilføjelse til spillet, så kan man lide Evolution, er Climate nok en no-brainer. 6/10.
-
NOT ALONE. Et af de mere hypede spil på messen, og hvorfor kan man godt undre sig lidt over. Bevares, det er et velfungerende en-mod-mange kortspil, som jeg nemt kan anbefale, men det er så også det. 6.5/10.
-
Bohemian Villages. Det startede egentlig meget godt som et fint lille terningspil, hvor man placerer meeples på forskellige bygninger, i håb om at få points fra dem. Det var lige indtil det gik op for os, at spillet nærmest kan trække uendeligt langt ud, hvis man synes det skal det (hvis man f.eks. ikke selv står til at vinde). Yikes, det var lidt af en smertefuld oplevelse. 4/10.
-
Mystic Vale. Sorry, jeg er ikke en fan af dette aldeles interaktionsløse spil. Var det udkommet året inden
Dominion havde det selvsagt været yderst nyskabende, men nu har
Dominion næsten 10 år på bagen, hvilket reducerer
Mystic Vale til en bleg, bøvlet efterligning for folk der godt kan lide at sleeve kort. Flot artwork, dog! Det kommer jeg ikke til at spille igen. 5/10.
-
Cottage Garden. Fint, simpelt Uwe Rosenberg spil, præsenteret som et lidt dybere spil for mere end to spillere, med rødder i hans tidligere
Patchwork. Og ja, det minder en del om
Patchwork, og ja, man kan være mere end to spillere, men det virkede faktisk også som et mere "lightweight" spil end
Patchwork... Så mens
Patchwork under den søde, øhm, patchwork-facade som bekendt er en benhård duel, virkede
Cottage Garden overraskende nok meget mere "hyggeligt". Stadig, et spil med en masse brikker som repræsenterer sovende katte er svært ikke at give, i det mindste, en forsigtig anbefaling. 7/10.
-
Habitats. Det nye spil fra Cwali, og ja, det er det med de megagrimme, kinesiske porcelænsdyr, som man forventes at bruge som spillerbrikker. Bortset fra dem, er det dog et fint spil. Den mest oplagte sammenligning er
Glen More, for i
Habitats bygger man også sit eget landskabstableau af brikker, som man har draftet fra et centralt layout, og man scorer også points efter hver af spillets tre runder, plus en ekstra gang slutscoring. I
Habitats bygger man dog en dyrepark, og hver eneste dyr/plante/turist/vej brik man tilføjer, giver points til sidst, hvis man ellers får den placeret rigtigt.
Habitats gav et godt indtryk, og jeg glæder mig til at spille det igen. 7.5/10.
- Og så er der selvfølgelig det Essen-spil, som jeg var så heldig at få fingrene i et par uger
inden Essen, og som jeg ikke er i tvivl om bliver det store Essen-hit for mig i år.
Terraforming Mars, naturligvis. Solide mekanismer, og samtidig et design der tager sit tema seriøst, så man til tider føler at man spiller en mærkelig blanding af
High Frontier og
Terra Mystica. Og så kan jeg i hvert fald ikke bede om mere...
9/10.