Page 2 of 2

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Tue Feb 20, 2018 11:38 am
by Goblen
Frouvne wrote:I tirsdags fandt vi endnu en gang Gaia Project frem. Indtil nu har det været en fornøjelse hver gang og for tiden er der ingen tvivl om, at det er mit foretrukne spil at få trukket til bordet.
Fedt - så må jeg se om jeg kan komme med i en gruppe der smider det på bordet til DC :-)

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Wed Feb 21, 2018 11:02 am
by Gunness
Vi har nået to omgange The 7th Continent de seneste aftener - jeg har på fornemmelsen, at vi er ved at være tæt på at løse den første forbandelse, og hvis ikke er vi i alt fald mere afklarede omkring de kommende forbandelser :) Jeg morer mig stadig fortrinligt og glæder mig til at modtage udvidelsen senere på året.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Thu Feb 22, 2018 7:55 pm
by Neumann
To spil Hive blev det til i dag, nu med en nyindkøbt brik, Bænkebideren, tillagt. Det var en god investering. Normalt får jeg rutinemæssigt skridtprygl i Hive, men med hjælp af Bænkebideren lykkedes det mig at forvirre min datter tilstrækkeligt til, at jeg i det mindste vandt det ene af spillene.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Fri Feb 23, 2018 9:30 am
by Goblen
Samlet til brætspil i går hvor vi skulle starte kl. 18.00. Den ene person var dog blevet forsinket på arbejdet, så vi andre fire nåede et spil Tumbil'Dice. Har ikke lige prøvet det før, og selvom det er super simpelt så morede jeg mig meget med at "kaste" med terninger for at score point.

Efter det spillede vi et spil Automobiles. Et bag-building race game. Ganske underholdende, og selvom jeg tabte stort, så følte jeg mig meget godt underholdt.

Sluttede af med Francis Drake. Har kigget på det et stykke tid, og kan godt lide mekanismen med at placere dine arbejdere langs en streng, og hele tiden tænke på hvad gør modstanderne, hvor mange ressourcer kan jeg få, kanoner osv. Dog synes jeg spillet aldrig kom over OK. Selskabet var hyggeligt, men der er så mange andre spil jeg hellere vil spille.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Fri Feb 23, 2018 12:01 pm
by goldbaek
Forleden blev det til et par spil Ticket to Ride Nordic Countries med konen. Det har lige den grad af toughness og cut-throat, som passer til os. Vi følte, at Europe-kortet var for stort - uden, at man for alvor kunne irritere hinanden - men Nordic Countries har vist lige det, vi har brug for.

Og så kom vi videre med Pandemic Legacy Season 2. Det blev til to spil for at komme igennem maj måned, og jeg tror måske vi fik unlocked noget, vi burde have ventet med, men sådan kan det jo gå. Selve Pandemic-delen er jeg stadig ikke så vild med, men Legacy-delen bliver tilgengæld bare bedre og bedre som vi får spillet. Der sker mange fede undervejs!

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Mon Feb 26, 2018 1:29 pm
by Gunness
Lørdag var Maibritt og jeg forbi et par venner for at spille Sherlock Holmes: Consulting Detective. Vi tog scenarie 8, The Thames Murders, hvor fem personer er fundet myrdet inden for kort tid i området ved Themsen. Den seneste historie vi spillede (om en mumie) var lidt for kort og virkede som en on-rails oplevelse, så jeg havde brug for noget med lidt flere udfordringer i. Og tak spids, det fik jeg så også :D

Det er absolut den mest omfattende og kringlede af de seks historier, vi har prøvet endnu, og da vi kom ind i spillets 5. time, var jeg komplet ør i hovedet. Men det var sjovt, og vi fik styr på langt de fleste af motiverne etc. Fantastisk spil.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Tue Feb 27, 2018 9:59 am
by Goblen
I går var vi fem samlet til endnu en gang at kæmpe om kontrollen i Japan i Rising Sun. Det spil er i øjeblikket mit favoritspil - det er bare gennemført. Keder mig ikke på noget tidspunkt, og man skal hele tiden være på. Det så jeg i sidste omgang da min modstander der stod mellem mig og den femte unikke provins ikke havde tænkt at beskytte sin drage så jeg kunne tage den som gidsel. Det betød at alle hans ronins ikke kunne hamle op med min hær og stærke Daimyo. Lotus-klanen sejrede gennem gode alliancer og sneaky spil :-)

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Posted: Thu Mar 01, 2018 10:34 am
by Gunness
^Jeg ser virkelig frem til at få prøvet mit Rising Sun, så tak for at give mig endnu mere blod på tanden :)

I går mødtes jeg med Anders fra GG på Bastard Cafe for at bytte spil. Ved samme lejlighed fik han meget pædagogisk introduceret mig til Great Western Trail. Ved første øjekast virkede det lidt overvældende, men vi havde det sjovt, og samtidig var der tydeligvis masser af perspektiver i det, så jeg glæder mig til endelig at få prøvet mit eget eksemplar.