GermanGames.dk

Maj-Britt wrote:Hej igen
Nu er vi i gang med spillet og jo det er godt og reglerne er rmelig nemme, når man først er i gang
dog har jeg nogle få spørgsmål hvor jeg er i tvivl om vi gør det rigtigt
1. Trækker man sine arbejdere tilbage når runden er slut? vi har spillet med at rykke dem rundt på brædte.

2. Hvornår bygger man husene? Vi har spillet med at bygge dem efter man har fået afkast.

3. Må der stå mere end en på hver bygning?

Jeg tror det her spil kan gå hen og blive et ynglingsspil....

Mvh

Maj-Britt

1) Du skal tage din arbejder tilbage, ellers spærrer han for din modstander i næste runde. Regelbogen under phase 5 lige over dér hvor sektion a) starter

Once a building has been activated, the player gets their worker back and the next building is activated

2) Det er forkert og en ret vigtig fejltagelse desværre Man aktiverer jo husene i en bestemt rækkefølge, fra borgen ned mod det allersidste felt. Man bygger med sit felt når det er feltets tur til at aktivere. Ikke når man har fået alle sine ressourcer. Man må godt sige pas når det kommer til at bygge men man må naturligvis ikke aktivere bygningen senere. Du skal have dine ressourcer klar når det er byggemandens tur til at aktivere såfremt du har tænkt dig at bygge og ikke bare optager feltet for at forhindre din modstander i at bygge noget.

3) Se regelbogen under Phase 2:

Placing a worker on a space where there aldrady is another worker is also forbidden, except in three cases...

Nej! se punkt 1. De eneste undtagelser er borgen, Kroen og staldene. Castle, The Inn og Stables. Slottet kan alle bygge på, The Inn bestemmer jo hvem der slipper for at betale overpriser for at stille arbejdere når en af spillerne har meldt pas på placeringen af arbejdere og Stables bestemmer jo turrækkefølgen i den efterfølgende så det er jo også snedigt at fifle med, hvis man har en skrøbelig plan der er afhængig af timing.

Hvilke bygninger er problemet?

Dem med pink baggrund starter altid med at være på spillepladen. De skal blandes og lægges ud i en tilfældig rækkefølge inden spillet starter. Den første bygning med lyserød baggrund skal ligge på det første ledige felt efter broen, altså på den side der er længst væk fra slottet hvis man følger vejen, de andre ligger bare i en række efter den. Du kan se på spillenpladen hvor bygninger med lyserød baggrund skal ligge, for der er tegnet et lille ikon i nederste højre hjørne af feltet hvor du kan se en lille pink brik med et gråt hus på.

For at bygge yderligere bygninger skal du have én af dine arbejde til at bygge for dig.
Det gør du ved at placere en arbejder i fase 2 på en eller flere af de felter der giver dig lov til at bygge.

Bygninger med brun baggrund kan kun tømreren bygge. Der findes både en pink brik der er tømrer og et felt der er præfabrikeret til altid at være en tømrer. Den sidstnævnte tømrer kan du se på spillepladen hvor den er til højre for feltet med det rød- og hvidstribede telt.
Bygninger med grå/gråbrun baggrund kan kun mureren bygge. Mureren skal man bygge ved først at aktivere tømreren så han kan bygge et "murerværksted" derefter bygger man stenbygninger ved at stille arbejdere på murerens brik.
For at bygge bygninger med blå baggrund skal du have en arkitekt.
Bygninger med grøn baggrund bygger advokaten, efter de regler der er angivet under hans beskrivelse.

Rent ikonografisk er alle de bygnigner/felter der giver dig tilladelse til at bygge markeret med en lille spillebrik med en krum pil over. Altså en pil der angiver at du må placere en brik med brun/grå/blå/grøn baggrund.

Man skal lige læse reglerne to gange. Den første gang for at danne sig et indtryk af hvad ting hedder og den generelle mekanik, derefter kan man læse så man har styr på det hele. Derefter er det utroligt få ting man skal slå op i reglerne igen, for man ser hurtigt at næsten alting er forklaret med sproguafhængige ikoner på spillepladen eller på spillebrikkerne selv.
Det er virkeligt et studie ud i pædagogisk spildesign det dér.

Foppwin wrote:... når jeg ser de spil som den store sætter sig til at spille på nettet så jeg lidt bekymret. For år tilbage var der et ur firma som havde sloganet. Hvorfor slå tiden ihjel når du kan slå dig selv ihejl.

Hvad er det for spil da?
Mange af de lettilgængelige spil der er på nettet nu er ikke væsensforskellige fra de spil jeg spillede min Amiga 600 og jeg er da endt med at tage 2 uddannelser og være glad for både sport og spil.

Mik wrote:

Frouvne wrote:Og vi andre kan jo blot håbe, at nogen blev grebet af stemningen og for-købte sig og i de kommende dage vil forsøge at slippe af med deres ny-erhvervede Dreamblade-figurer her på forum...

Tja, jeg kunne ikke drømme om at spille Dreamblade - men jeg har alligevel købt mængder af figurer for at par år siden, da de blev billigt til salg i USA. De er nemlig brugbare til alle mulige andre spil også...

Spillet selv er skidegodt, men collectible spil er det værste forretningskoncept jeg kan forestille mig at have med at gøre.
Prepainted er også tonsergrimt når man har malet figurspilsdukker i 13 år, men det kan jeg sagtens abstrahere fra dog.

Hold da op en sessionrapport!

Altså, jeg har bare spillet Blokus Duo 4 gange og vundet de tre af dem på at skære Trine af så hun hurtigt løb tør for plads, og så et enkelt uafgjort spil.
Det er virkeligt et hyggeligt spil. Ingen setup tid, og man bruger ikke mere tid end man kan spille tre gange over morgenmaden så man kan afgøre hvem der vasker op.
Det er jeg overrasket over. Altså hvor hyggeligt spillet er, dets spæde udseende taget i betragtning.

Jeg foretrækker helt klart spilkomponenter med pondus. Tykke bakelitbrikker som dem til Hive, massive kort som brikkerne til Caylus og træstumper der er til at føle på som blyvægtede Stauntonbrikker eller backgammonbrikker er langt federe end hysterisk farvede, gennemsigtige, tynde, spidse, uorganisk udseende pyramider. Jeg har også lige fået Blokus Duo ind ad døren, og "man oh man" (som de ville have sagt i Tyskland) er de fæle de brikker der hører med. Heldigvis er spillet superlet og superhyggeligt så det er jo helt fint, men gennemsigtig acryl er bare ikke fedt.
Helt sorte eller matgrå akrylkomponenter er betydeligt federe, jeg tror måske det er gennemsigtigheden der rammer min ellers aldrigt sarte æstetiske nerve. Det bliver bare så... fesent når man kan kigge igennem brikker. Ligesom pengesedler der er bibelpapirstynde. Det er bare skravlet at have med at gøre.

Det eneste jeg nogensinde hænger mig i er spilmekanik dog, så alt fluff og pynt er for så vidt ligegyldigt, bare tingene virker og det virker det til med icehousespillene.
Jeg har også hørt fra papspil og de sælger dem vist for 75 danskerpenge for et stash.
Jeg kan bare slet ikke gennemskue hvor mange man reelt set har behov for, der skulle vist være noget særligt behov hvis man ville spille Volcanoes kan jeg forstå.

Spore, Blam!, Icehouse og pikeman virkede til at være ret interessante, volcano læste jeg ikke nærmere om, selvom jeg godt kan se at det får gode anmeldelser.
Men det er godt nok vildt så mange abstract spil man kan improvisere brikker til, med de der pyramider.

Helle wrote:Jeg har set dem alle med fornøjelse, men jeg kan også godt lide lidt fantastiske historier.

Verdens måske bedste tegneseriefortælling nogensinde: Avatar The last Airbender, (den serie som M. Night Shayalaman lige har voldtaget skamløst).
3 sæsoner, semi-fantasy, knuselskelige karakterer, eksistentielle spørgsmål, fede slåskamps, god humor, karakterudvikling, virkeligt fede småhistorier, passende fortælling for både børn og voksne. Man kan købe alle 3 sæsoner gennem amazon.co.uk på dvd til region 2 for omkring 300 kroner.
Selvom man ikke er til tegnefilm, så skylder man alligevel sig selv at se Avatar.

Hvis du er til fantastiske historier i ordet fantastisks oprindelige betydning så kan du læse "Saga of Seven Suns" af Kevin J Anderson. Han er ikke bange for at grave lidt fortælingscheesecake frem for at kunne skrue sin fortælling op i et endnu mere episk leje. Hvis man godt kan lide "mere fart på klovn" princippet, så er der små 5000 siders high tech/semifantasy/rumopera der venter på dig.

Du kan endda låne bøgerne af mig hvis det er.

Jeg har fundet tonsvis af regler på nettet, det var derfor jeg var nødt til at efterspørge nogen der kendte til dem herinde.
Det lyder superhyggeligt lige at prøve det hele af, jeg sender lige en PM når jeg er klogere på min kalender (den fyldes lidt sporadisk af laboratorieopgaver for tiden).

Hej.
Jeg er faldet over icehousekonceptet.
Det væld af abstracts der følger med de ustyrligt grimme, men stærkt besnærende spillebrikker er mere end jeg kan holde mig fra så nu håber jeg der er nogen af jer der kan hjælpe mig.

Er der nogen der vil låne mig et sæt brikker og/eller bogen Playing With Pyramids så jeg kan kigge på det hele, eller er der nogen der må indse at I ikke får spillet med stumperne og som følge deraf er villige til at sælge dem til mig?

I yderste instans; Ved I om der er nogen danske forhandlere der har det på lager? Og i så fald, hvad de tager for tingene?

Hvordan finder vi dig/jer på Viking Con?

Hvorfor skal jeres forslag på Hall of Fame?
Når man læser tråden igennem er der ikke gejst bag nomineringerne, det er bare en liste over spil I synes er fede.

Ikke at det betyder noget for mig hvad I vælger til HoF, men man skulle tro at der var lidt mere patos bag anbefalingerne. Der må være noget at sige, noget man gerne vil pointere, grunden til at lige netop det spil skille sig ud.
Umiddelbart ville jeg tro at man kunne skrive side op og side ned om et spil man oprigtigt føler skal optages i en Hall of Fame.
Og så er det sjovere at læse hvorfor I synes de er fede. Hvis man bare ville se hvad I kunne lide kunne man vel bare kigge i jeres signatur

Hvor gammel er den forening?
Og hvor holder i til henne?

Brichs wrote:Caylus har en meget dårligt skrevet regelbog, det vil jeg give dig ret i. Vi lavede mange fejl (og laver dem sikkert stadig) de første gange vi spillede det. Men ja - spillet er FANTASTISK!

Royal Favours er dog slet ikke så svære at overskue, når man først har fanget de andre regler

Øh, jeg synes helt ærligt regelbogen er fantastisk. Der er ikke en eneste ting jeg er i tvivl om.
Blandt andet fordi regelmagerne ikke har været bange for at gentage sig selv i det uendelige, kan man slå op i bogen og få forklaret en hvilken som helst mekanik fra bunden, uden at skulle referere til andre steder.
Der er bare mange ting, så første gennemlæsning tager tid. Til gengæld er mere end én gennemlæsning ikke nødvendig.

Måske hvis man spiller mange spil der minder lidt om caylus, kan man stå i en situation hvor man er i tvivl om hvad der skal ske, men for mig er det hele så nyt og unikt at jeg ikke står i overhængende fare for at blande ting sammen.

Caylus for første gang.
Vandt 141 -120 over Trine.

Det tog dælendullanfalasandfantasmasatme lang tid at tæve sig vej igennem reglerne første gang og få overstået det første spil. Nøj!
Det tog omkring en time at læse regelbogen igennem fra ende til anden og blive enige om hvad hver ting betød og havde af effekt på spillet.
Spillet selv blev delt over to aftener fordi vi afbrød for at lave aftensmad i søndags og genoptog spillet efter aftensmaden igen igår.

Jeg er til gengæld overmåde imponeret over hvor simpelt informationer er givet videre på spillebrættet og på brikkerne der hører til. Meget tysk, i "Ordnung muss Sein"-forstanden, ikke som "euro/tyskerspil"-forstanden.
Opsætningen af spillet er meget simpel, noget jeg sætter stor pris på. Jeg kan simpelthen ikke udstå spil der har 1000 brikker der skal være på alle mulige udvalgte steder inden man kan gå i gang (læs: world of warcraft). De ting der ikke kan udledes, eller findes meget let på spillebrættet selv kan summeres på mindre end en A4 side, sådan én har jeg så lavet nu.

Vi spillede ikke med royal favours hvor man bruger tabellen, men med at én royal favour = 3 prestige. Det blev ikke til de helt store taktiske betragtninger siden det er tydeligt at man kan nasse sig til en hel masse ting i spillet ved at arbedjde lidt på favours. Til det skal det også siges at det virker ret svært at tryne sin modspiller med overmagt på pengefronten eller goodsfronten fordi der altid er en måde man kan snige sig udenom på. Jeg byggede mason som det første så jeg vidste at alt hvad Trine ville bygge af stenbygninger ville komme mig tilgode. Derefter byggede jeg det stenbrud der giver to sten og en cloth og byggede det lille stenbrud om til en residential så stenene også skulle gå igennem mine ejendomme (senere byggede jeg to residentials mere så jeg altid var en god sjat penge foran Trine). Jeg ejede et væld af bygninger da spillet sluttede og tjente masser af penge, så de ting jeg ikke kunne producere selv, eller havde behov for kunne jeg købe på den markedsplads hvor man bytter to deniers til to goods.

Det er ret fedt at man er nødt til at være den der styrer The Inn hvis man vil presse sin modstander med økonomien, så bare det at have nasset sig til en formue ikke er nok til at holde sin modspiller nede.

Spillet minder en del om Agricola, bortset fra at det virker som om spillet forgrener sig lidt mere efter de første træk, til forskel fra Agricola hvor mange af de træk man foretager sig helt op til høsten i stage II er de samme fordi man skal optimere sine marker og byggerier.

Det er virkeligt fedt at man kan skrue på vildt mange ting med så simple regler. Det at være foran i point og poste penge i Provost for at få bailiff til at rykke dobbelttempo frem og presse sin modstander på tiden er endnu en fed ting at trykke folk på maven med. Da vi sluttede havde jeg bygget: Mason, peddler, workshop, Lawyer, 3 residentials, Farm (med stenbaggrund), Sawmill og Alchemist. Trine nåede: Farm (2p+1b), Quarry, Park og Bank. Til gengæld byggede hun betydeligt mere på slottet hvor jeg spillede ret defensivt og kun få gange var den der byggede mest. Jeg prøvede mest af alt bare lige at nå nogen af de små bonusser når man gjorde de forskellige bygnignsdele op. De runder hvor Trine ingen chance havde for at bygge noget byggede jeg et enkelt batch, bare for at nasse lidt prestige hjem.

Jeg forventer at spillet bliver et helt andet med flere spillere, så det bliver spændende at se om vi kan finde nogen der gider spille det med os (når vi lige er blevet bedre til det).