Streaming af PC spil til andre enheder

Her er der mulighed for at diskutere computerspil, rollespil, figurspil og meget mere
Post Reply
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Streaming af PC spil til andre enheder

Post by Stony »

Jeg har leget lidt med forskellige muligheder for at streame mine PC spil til andre enheder. Jeg tænkte at der kunne være andre herinde, der gerne vil høre lidt om hvad jeg har skrabet sammen af erfaringer.

Min umiddelbare udfordring er at jeg har en del PC spil jeg holder meget af, og gentagne gange er vendt tilbage til. Jeg har luret lidt på de muligheder der er for at kunne spille de samme spil på andre enheder, men indtil videre er det "kun" blevet til at jeg har købt titler som X-Com både på min PC og min iPad. Det har da fungeret, men det giver et begrænset udvalg, og så er det forskellige savegames på hhv. PC'en og på iPad'en. Med tiden skal det nok blive muligt at synkronisere sine savegames i skyen. (Hvis det allerede er muligt, er det gået min næse forbi.)

Jeg har luret på muligheden for at streame PC spil til andre enheder, og da Steam satte sit Steam Link og en Steam Controller på tilbud (det er de vist stadig) sprang jeg til og bestilte en af hver. Det var meget nemt at sætte op, og jeg var hurtigt igang med et spil på fjernsynet i mit spilleværelse. Jeg har netværkskabel trukket mellem kontoret og spilleværelset, så forbindelsen var upåklagelig. Det skulle også fungere hæderligt over trådløst netværk, om end det sætter visse krav til forbindelsens kvalitet. Jeg prøvede en enkelt omgang Unreal Tournament. Bare singleplayer kampagnen. Det lykkedes mig faktisk at vinde, så selv om jeg følte mig en anelse handicappet, så var det ikke helt ved siden af. Controlleren kræver noget tilvænning, men jeg tror godt det kan komme til at fungere. Folk der spiller mere konsol-spil end mig, vil nok have lettere ved at tage springet over til Steam Controlleren. Så prøvede jeg at tilslutte keyboard og mus, og legede lidt med Civilization V. Det var fuldstændig som at sidde ved computeren. Bagefter prøvede jeg en gang Unreal Tournament mere, bare denne gang med mus/keyboard. Det fungerede faktisk også fint. En hardcore spiller ville nok kunne mærke noget lag, men på mit niveau var det en helt fin spilleoplevelse.

Det var jo fint. Men hvis jeg skal være helt ærlig, er det nok ikke noget jeg regner med at bruge i tide og utide. Jeg spiller klart mest solo, og når jeg gør det, kan jeg ligeså godt sætte mig direkte ved computeren. Det at kunne trække spillet ind til sofaen, tænker jeg mest kan have værdi, hvis man er flere der gerne vil spille et eller andet sammen.

Men nu hvor jeg havde fået taget hul på bylden mht. at få kigget på streaming, så opdagede jeg at der også er kommet nogle apps til iPhone/iPad/Android som gør omtrent det samme. Og det pirrede straks min nysgerrighed, for jeg har faktisk savnet muligheden for eksempelvis at spille et par runder Civilization på iPad, når jeg er trillet i seng. Så det skulle naturligvis undersøges.

Det viser sig at man skal installere NVidia Experience, for at kunne benytte denne form for streaming, og det kræver at du har et ikke alt for gammelt NVidia grafikkort i din PC. Det skulle vistnok fungere med kort fra GTX 600 serien og fremefter. Jeg har for nylig kastet en tusse efter et GTX 750, og det fungerede i hvert fald fint.

Princippet er egentlig det samme. Din PC kører spillet, og billede og lyd kan så streames til en eller anden enhed over lokalnetværket, og dine tastetryk m.m. sendes samtidig den anden vej. Jeg kunne straks se, at ting som Unreal Tournament nok ikke umiddelbart ville være en mulighed for mig, for den simulerer en controller ved at man trykker på bestemte steder på skærmen. Men jeg har set på nettet, at folk har tilkoblet eksempelvis en bluetooth controller, og har spillet spil som Fallout 4 på denne måde. Så det er en mulighed. Det kræver bare lige lidt ekstra udstyr. Jeg kastede mig istedet - igen - over Civilization V. Jeg havde lidt udfordringer med at få det til at køre med 720p, men straks da jeg konfigurerede iPad'en til at vise 1080p kørte det uden problemer. Der er to små aber-dabei. Jeg har en iPad mini, og teksten bliver sgu lige lille nok, hvis man har brug for at læse nogle af beskrivelserne. Dertil er der jo nu tale om en trykfølsom skærm og ikke mus og keyboard. Det gør at man må lave nogle krumspring for at emulere en mus ved hjælp af en trykfølsom skærm. Men efter lidt træning, så gik det faktisk helt hæderligt. Jeg er fortrøstningsfuld. Så hijackede jeg lige kærestens iPad Air 2. Det hjalp mht. at kunne læse teksten på skærmen. Så jeg er ganske fortrøstningsfuld m.h.t. at få denne løsning til at fungere. Det kræver dog at din PC står og kører, før du kan streame spil fra den. For iPad'en gør ikke andet end at gengive det der faktisk er på din PC's skærm. Men jeg har ofte PCen til at stå og køre, selv når jeg ikke sidder ved den. Så står den bare og kører lidt Folding@Home istedet.Så for mit vedkommende er PCen som regel tilgængelig.

Der findes vist flere apps. Den jeg prøvede var Moonlight, og den synes jeg fungerede rigtig fint.

Når Civilization VI kommer til Oktober, så tror jeg at jeg må ud og skaffe mig en iPad Pro. :D
Last edited by Stony on Mon Jun 13, 2016 10:56 am, edited 1 time in total.
Sidst spillet:
Image
User avatar
Foppwin
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 677
Joined: Sun Aug 09, 2009 2:59 pm
Favoritspil: Pandemic, Throu the ages, Agricola, Dominion, Twillight struggle og mange flere
Location: Ølstykke
Contact:

Re: Streaming af PC spil til andre enheder

Post by Foppwin »

Jeg har kun prøvet at streame fra min PC på førstesalen ned til mediecentret (PC) og det går fint. Det er kun Xcom2 jeg har prøvet med, og da jeg ikke er til de store grafik spil, så er jeg ikke den rette til at svare på den del.

Jeg er selv på udkig efter en controller, og har fået det råd - at jeg skal forvente en del opsætning, for man får den controller der er fed for mig. Man kan downloade en masse konfigurationer, men jeg er ikke kommet så langt selv.

Glæder mig til at høre om der er flere der har erfaring med det.
Danny

Image
Post Reply