Goldland

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Goldland

Post by Frouvne »

Goldland

Designer: Wolfgang Kramer
Antal spillere: 2-5 spillere
Spilletid: 60 minutter
Udgivelsesår: 2002
Andre spil af Kramer: 6 nimmt!, Big Boss, El Caballero, El Grande, Evergreen, Expedition, Gulo Gulo, Magalon, Maharaja, Mexica, Pueblo, The Princes of Florence, Tikal og Torres.

Goldland går ud på at udforske et ukendt landskab og nyde godt af de skatte og værdier, som findes i landskabet. Imidlertid er der også andre skattejægere på spil, så i Goldland er det nødvendigt at øge sin indflydelse, for at være den spiller, som får værdierne, når landet er udforsket, og man er nået frem til guldet. Skattejægeren har brug for redskaber til at vinde landets skatte med, men for mange redskaber i rygsækken sænker tempoet …

Goldland indeholder:
112 Udstyrsbrikker (26 proviant, 16 perler, reb, geværer, spader, tømmer og 6 fiskestænger)
50 Lejrbrikker (10 telte i hver af de 5 farver)
49 Landskabsbrikker – Landskabet viser sig gennem disse brikker.
36 Opdagelsesbrikker – gevinsten ved at udforske nyt landskab.
22 Guldstykker i træ – penge opnås, til de spillere, som når frem til templet.
8 Skattebrikker – trofæer til de som har vundet en skat.
7 Adventure brikker – trofæer til den som har dominans i et område.
5 Guldgravere (1 i hver af de 5 farver)
5 rygsække (1 i hver af de 5 farver)
5 Amuletter – amuletterne opnås af de spillere, som finder vejen til templet.
1 Tempel – målet for guldgraverne. Ligger i hjørnet modsat startbrikken.



Forberedelse:
Lige før spillet begynder lægges de 12 landskabsbrikker med kystlinie og startbrikken op så de danner en ret vinkel. Startbrikken skal ligge, hvor de to rækker af brikker mødes. I det modsatte hjørne af startbrikken lægges templet, så det passer med at det samlede landskab ikke kan overskride 7*7 felter.

Selve spillet:
Spillerne skiftes til at have tur. I sin tur må en spiller gøre følgende tre ting:
- Flytte sin guldgraver
- Modtage udstyr
- Udforske landskab
En spiller må gøre alle tre ting, men skal gøre en ting færdig ad gangen. Man må altså ikke rykke lidt og så udforske landskabet, og eksempelvis rykke videre ind på det nyvendte landskab.

Når en spiller flytter sin guldgraver, så må spilleren flytte brikken ligeså langt, som spilleren har ledige felter i sin rygsæk. Så hvis der er 8 ledige felter i rygsækken, må man gå 8 felter. Man skal ikke flytte 8 felter.

Man kan få udstyr undervejs afhængigt af markeringen på den brik, hvor man vælger at få sit udstyr. Det fungerer sådan, at man skal have et bestemt redskab i rygsækken, og hvis man har dette, kan man få noget mere udstyr. Hvad skal udstyret bruges til? Man skal bruge sit udstyr til at overleve adventures og til at betale for at få de skatte, som ligger gemt i landskabet. Alt udstyr skal opbevares i rygsækken.

Udforskning af landskab kan gøres, hvis man på et tidspunkt i sin tur, står ved kanten af et tomt felt. Så må man vende en ny landskabsbrik og lægge brikken til, der hvor man står. Det kan betale sig at udforske landskabet, fordi man herved opnår opdagelsesbrikker, som kan veksles til udstyrsbrikker, hvis man eksempelvis mangler noget på et afgørende tidspunkt.

Hvordan ser landskabet ud?
Landskabet åbenbarer sig efterhånden, som skattejægerne udforsker området og får langt nye brikker til landskabet. Der findes forskellige former for landskab, som vises på brikkerne sammen med veje, som skattejægerne kan bruge for at gå mellem to landskabsbrikker. Hvis der ikke er vej mellem to brikker, så er det svært og koster dyrt (4 udstyrsbrikker) at forcere afstanden.

Landskabsbrikkerne indeholder forskellige symboler. Først og fremmest viser de billeder af, hvilket udstyr (udstyrsbrikker) som kan opnås på de enkelte brikker.

Men på landskabsbrikkerne er skattene også markeret, og hvad det koster at grave skatten op. At grave skatte op tager lang tid og derfor er det dyrt i mad at få fat i skattene…

Landskabsbrikkerne viser imidlertid også hvilke særlige adventures, som skal overleves på de enkelte brikker. For at overleve adventures skal spillerne have det rigtige udstyr i rygsækken, og være villig til at bruge, det vil sige aflevere sit dette udstyr. Når en spiller har overlevet et adventure må spilleren slå sin lejr op i dette landskab. Spilleren kan herefter frit gå ind og ud af dette felt. Den spiller, som har flest lejre (dominans i et område) får den adventure-brikken, som svarer til det landskab, som spilleren har dominans i. Der er syv forskellige landskaber, som kan give adventure-brikker. Hvert af disse særlige landskaber findes 3-4 gange blandt landskabsbrikkerne. Det vil sige, at det er den samlede dominans på de 3-4 brikker, som har dette landskab, som afgør, hvem der har dominansen i landskabet.



Afslutning af spillet:
Spillet slutter, når der ikke er flere penge tilbage i templet. Når en spiller når hele vejen op til templet i det modsatte hjørne af startfeltet, så får spilleren en amulet, og får nu penge fra templet, hver tur. Når der ikke er flere penge tilbage, så slutter spillet. Spillere, som kommer til templet efter den første spiller, får også en amulet og penge. Den spiller, som har flest points, når penge, skatte og fordele ved at have dominans i de forskellige landskaber er langt sammen, vinder spillet.
frouvne, administrator

Image
Post Reply