Polarity

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Polarity

Post by Frouvne »

Polarity

Polarity er et meget originalt spil for to spillere. Polarity spilles på et klæde af stof, hvorpå det gælder om for de to spillere at balancere magneter i det magnetfelt, der skabes af de magneter, der i forvejen er placeret på klædet.

Magneterne ligner de brikker, man kender fra Othello. Magneterne er placeret således, at spillebrikkens nordpol er sort mens sydpolen er hvid. Spillerne har hver deres farve. Indledningsvis placeres en rød magnet midt på spillebrættet.

Magneterne fordeles ligeligt mellem de to spillere. Spillet indledes med at spillerne placerer fem af deres spillebrikker med den farve spilleren har opad. Disse brikker skal som de eneste ligge ned og skaber begyndelsen til det magnetfelt spillet foregår ud.

Herefter placerer spillerne på skift en af deres magneter ved at udnytte magnetfeltet til at læne dem op ad det magnetfelt de allerede placerede magneter har skabt. Magneterne skal placeres op ad en af de magneter, der har spillerens egen farve opad.

Undervejs kan en række ting gå galt: magneter fra bordet springer op til den magnet, man er ved at placere, man får væltet nogle af de magneter, der balancerer, flere magneter på bordet finder sammen og bliver samlet til et tårn m.m. I sådanne tilfælde er der sket en fejl og afhængig af fejlen bliver man straffet.

Kommer en anden magnet til at røre den røde magnet midt på spillebrættet slutter spillet straks. Den spiller, der er skyld i fejlen har tabt.

Vælter nogle af de magneter, der allerede balancerede stopper ens tur umiddelbart uden man får lov at placere en planet. Den eller de væltede magneter bliver liggende. Bemærk at det ofte kan være til spillerens fordel at sørge for at få væltet en eller flere af sine egne magneter.

Hopper en eller flere magneter op i hånden til den magnet, du er ved at placere, returneres samtlige disse magneter til spillerens bunke af magneter og spillerens tur slutter umiddelbart.

Polarity01 (48K) Samles flere magneter til en bunke slutter turen umiddelbart. Modspilleren må nu indlede sin tur med at placere dette tårn med hans egen farve opad.

Spillet afsluttes, når en spiller ikke har flere magneter i sin reserve. For hver magnet i de tårne, der har spillerens farved opad modtager han et point. For hver magnet i hans reserve mister spilleren et point. Spilleren med flest point har vundet.

Polarity handler om at få placeret sine magneter på en sådan måde, at det vanskeliggøres mest muligt for modstanderen at placere sine magneter i det samme område uden at begå en fejl.

Polarity skal spilles et par gange for at man får en fornemmelse for magnetfelterne og hvor og hvordan nye magneter kan tilføjes, uden man begår fejl. Siden kan man så begynde at placeres sine brikker strategisk for at vinde kontrol over arealer på spillebrættet.
frouvne, administrator

Image
Post Reply