Hvis jeg kun måtte beholde 50 spil...

Her stilles hver uge et nyt tema til diskussion. Kom og deltag i debatten!
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14570
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 441 times
Been thanked: 614 times
Contact:

Hvis jeg kun måtte beholde 50 spil...

Post by Frouvne »

Jeg kom for nyligt til at tænke den tanke, at det kunne være sjovt at se, hvilke spil jeg ville beholde, hvis jeg kun måtte beholde 50. Jeg prøvede lidt friskt at komme med et bud på det. Jeg har forsøgt at bevare en vis bredde i min samling i dette tænkte eksempel, men der er dog også nicher som f.eks. børnespil, der helt er blevet udryddet. En af omkostningerne ved at reducere så kraftigt er selvfølgelig, at der er nogle brutale fravalg indenfor bl.a. rigtige gamer spil (eks. Puerto Rico og Eclipse) for til gengæld at have plads til mindre opsigtsvækkende spil, jeg mener der af andre årsager burde have plads i samlingen.

Hvis andre skulle være friske på at give deres bud på 50 spil fra egen samling (eller et andet antal eller f.eks. en brøkdel af samlingen), kunne det være sjovt at se. Man skal også være velkommen til at kommentere mine valg ... min samling på BGG er dog på ingen må opdateret, så det giver ikke mening at kigge på den, hvis man fik lyst til at give gode råd til, hvad jeg i stedet skulle have gemt.


Blandt mine første tilvalg var:

Innovation

Det illustrerer meget godt at jeg ikke har skelet så meget til værdi og mulighed for at genanskaffe spil. Det er valgt fordi det er en af mine absolutte favoritter. Det er lang tid siden det har været på bordet, men jeg vil tro vi har spillet det de første 100 gange og det tror jeg såmænd også vi kommer til igen på et senere tidspunkt.

To andre spil jeg også bedømmer som blandt mine absolutte favoritter og som selvsagt også ville få en plads er:

Twilight Struggle
Dominant Species

Alene spillenes temaer ville til enhver tid lokke mig til at kigge nærmere på dem - i de to konkrete tilfælde er der så samtidig blevet leveret spil-mekanikker i top-klassen.

Martin Wallaces økonomi-spil har jeg også en svaghed for og skulle jeg begrænse min spilsamling til spil af en designer, ville det nok blive hans spil, der blev valgt til.

Blandt hans allerbedste spil og mine absolutte favoritter hører:

Steam
Brass

Tilvalget af Steam ville nok blive på bekostning af Age of Steam - det har efterhånden ikke været på bordet i årevis og selvom jeg nok hælder til at syntes det er et bedre spil, så er det andet alligevel lige det mere tilgængeligt, at det er det, der bliver spillet. I øvrigt føler jeg at et nyt spil stiller lidt af den samme kløe og det vil jeg snige ind på listen i håb om, at det vil blive så stort som jeg tænker, det har potentiale til:

Tramways

Jeg ville dog nok ikke begrænse mig til to spil af Martin Wallace. Der ville være mange tunge fravalg - lige nu tror jeg dog at tilvalgene ville blive:

London
Liberté
The Princes of the Renaissance

Jeg tror dog, at jeg ville skynde mig at prøve at få genspillet Automobile og få afprøvet Ships, så jeg kunne være mere sikker i min sag. :)

Jeg var ikke en af dem, der fra første dag syntes at Agricola var fantastisk. Jeg kunne godt se kvaliteter i spillet, men var ikke så begejstret for det kaos jeg syntes kortene skabte. Heldigvis gav jeg over tid spillet flere chancer og har i dag en helt anden holdning til spillet, som måske ikke er et af dem jeg kan begejstres helt vildt for - nok fordi det ville kræve noget mere tematik, der tiltalte mig - men jeg tænker til gengæld, at det er et af de mest solide spil på mine hylder og med mange, mange potentielle genspilninger i sig endnu. Uwe Rosenberg har skabt en stribe af solide spil, der dog alle har haft det til fælles, at de ikke er trampet ind i mit hjerte. Skulle jeg udvælge 50 spil ville jeg nok vælge at inkludere yderligere et af hans spil, som også fik en lunken modtagelse hos mig, nemlig Le Havre. Jeg tror, at det sagtens kunne gro som også Agricola gjorde for mig, da først jeg gav det mulighed derfor.

Agricola
Le Havre

Deduktionsspil har en stor stjerne herhjemme, men dels bliver de sjældent spillet og dels er få af dem rigtig gode ... og så giver de nogle gange en forfærdelig hovedpine! :roll: Jeg ville derfor nok nedprioritere denne kategori lidt og vælge to spil, der kun i begrænset omfang stiller præcis den kløe. Det ene er Mr. Jack, hvor jeg faktisk i første omgang var meget skuffet over deduktionsspillet ... men til gengæld kom til at elske den fulde pakke. Den anden er Icehouse, der giver en vild variation, hvor det ofte mere er konceptet end spillene jeg holder af. Der er dog nogle stjerner ibland og blandt disse et induktionsspil, der da "lugter lidt af fisk".

Mr. Jack
Icehouse

Jeg har to kategorier af spil, jeg næsten altid syntes er sjove. Og det er nok bare det lille barn i mig, de taler til. Den ene er stacking-games og den anden er flicking-games. Helt foruden dem vil jeg ikke være, men realistisk skærer jeg meget dybt til perlen over dem alle (som jeg i øvrigt ikke syntes, der er meget brætspil over...):

Crokinole

Et par abstrakte spil skal der også være plads til. Gipf-serien har leveret nogle af mine bedste spiloplevelser og selvom de ikke begrænses til de to spil, så skal der jo skæres og disse to er nok dem, der for mig er lettest at få på bordet:

Yinsh
Zertz

Særligt Yinsh har vi brugt som gateway-spil. Det er en god kategori at have spil i og i den vil jeg nok placere:

Taluva
Hansa

Det kan godt være, at tiden er ved at være løbet fra Hansa - men det skal jo være relativt let at gå til. Det kunne dog godt være et valg, jeg ville fortryde og håbe at jeg i stedet havde tilvalgt noget lidt tungere som f.eks. Endeavor. Men så er det jo godt, at det hele bare er et tankeeksperiment. :D

Et andet spil jeg også kunne finde på at proppe ind i den kategori er nævnt nedenfor. Men det er nok lige for tungt til at få den benævnelse. Et spil der virkelig har overrasket mig. Man kan roligt sige at det ikke ser prangende ud, men det har leveret spiloplevelser - og det er trods alt det vigtigste!

Glen More

Spil for to spillere er vigtige for mig at have i samlingen. Dels som kæreste-spil og dels de lidt tungere konflikt-fokuserede af slagsen. Der er allerede en række fine spil for to spillere på listen - både nogle der udelukkende er for to og nogle som jeg næsten udelukkende vil spille med to. Krigsspillene får jeg slet ikke spillet så meget, som jeg gerne ville. Det er dog nogle af dem, der virker mest forførende, når jeg har skullet indkøbe spil:

Hammer of the Scots
Washington's War
Bonaparte at Marengo

Blandt de bedste to-spillers spil regner jeg endvidere:

Neuroshima Hex
Baseball Highlights 2045

... hvor førstnævnte selvfølgelig kan spilles af flere. Men jeg har følt at det blev for kaotisk og mistede sin elegance. Så det er et to-spillers spil for mig. Baseball Highlights 2045 er det i øvrigt lykkedes mig rigtig dårligt med at få nogen til at spille med mig ... men igen; hvis der er så få spil mindsker det alternativerne/distraktionerne.

Med så få spil i samlingen burde jeg vel også endelig kunne komme til at dyrke:

War of the Ring

Og så skal der da også lige yderligere to spil, som jeg primært har spillet med to spillere. Og særligt det første har jeg ikke umiddelbart lyst til at spille med flere. Mange ville nok sige, at det er det samme spil, men tematisk syntes jeg først-nævnte er absolut mest interessant. Det har også langt større dybde. Men er til gengæld ikke særlig intuitiv - snarere det modsatte, hvilket stadig er et problem for mig selvom jeg måske har spillet det et halvt hundrede gange over årene.

Race for the Galaxy
San Juan

Det nyeste spil i min samling, der får lov at snige sig ind på listen er Conan, der til gengæld får et tungt åg på skuldrene, da det skal fylde tomrummet ud efter en række spil, som jeg måske ikke regner blandt de bedste men som har leveret solide spiloplevelser særligt sammen med familien. Blandt de kasserede spil er Descent: Journeys in the Dark 2nd ed., Defenders of the Last Stand og Mansions of Madness. Bare for at nævne nogle. Jeg har dog stor tillid til, at det vil udgøre en god erstatning, så er er såmænd ikke så meget vemod forbundet med dette valg.

Conan

Blandt klassikerne i min samling, der ville få en sikker plads er Die Macher. Igen er der her tale om et spil, der i den grad sælger sig på temaet til mig. Endnu et spil med samme tematik, der nok ville snige sig ind men på en noget mere yderlig placering er:

Founding Fathers
Die Macher

Die Macher er så vidt jeg husker det første spil i BGG's database. Det er fra dengang The Settlers of Catan var stort - altså opstarten af BGG. Det var det nu aldrig for mig. Men en enkelt geni-streg fra Teubers hånd skal der dog helt sikkert være plads til:

Domaine

Da Helle og jeg for alvor kom ind i hobbyen var der særligt et navn, der kunne sælge spil til os: Reiner Knizia. Der er stadig nogle af hans spil, jeg gerne spiller, men der er også mange, som tiden har været ubarmhjertig overfor. Jeg tror ikke, at jeg med min bedste vilje kan presse mere end et af hans spil ind på listen. Det ville til gengæld også få en fornem placering:

Amun-Re

Det er ingen hemmelighed at jeg altid har været meget fascineret af Diplomacy - det er jeg stadig omend jeg ikke forventer at det er spil jeg nødvendigvis kommer til at spille igen. Der er dog på mange måder et stort slægtskab til Imperial, der udover at foregå i samme område også har den samme kynisme over sig, som jeg finder meget fascinerende.

Diplomacy
Imperial

Richard Breese (og Sebastian Bleasdale) har begået to ypperlige spil. Reef Encounter formår på en gang at være noget af det mest abstrakte, jeg har prøvet og samtidig utroligt tematisk ... hvis det på nogen måde giver mening for andre end mig selv!? :roll:

Reef Encounter
Keyflower

Carl Chudyk er en skæv størrelse. Han er ikke elegant, og han rammer ikke altid plet. Men når han gør det, er hans spil værd at samle på. Derfor bliver der udover Innovation også plads til:

Glory to Rome

Wolfgang Kramer har jeg altid haft stor respekt for. Især når han har arbejdet sammen med andre. Han har med hhv. Kiesling og Ulrich lavet nogle af sine bedste spil og et med hver kollega finder da også vej til min liste:

Nauticus
The Princes of Florence

Mekanikkerne er nok primært det der ville få mig til at tilvælge Full Metal Planète, som er et spil, jeg virkelig godt kunne tænke mig at dyrke lidt mere. Med nogenlunde samme tema presser et nyt spil sig også ind:

Full Metal Planète
Terraforming Mars

Opdagelsesrejse / overlevelse som tema står også stærkt og her er der et par stærke bud:

Robinson Crusoe
Lewis & Clark

Endnu et tema, jeg syntes, der har leveret gode spil er tog-temaet. Jeg har allerede flere spil i den kategori, men syntes nu alligevel, at der skal være plads til yderligere to, som i øvrigt er ekstremt forskellige, når man lige ser bort fra temaet.

American Rails
Snowdonia

To designere jeg ville forvente at se repræsenteret på mange brugeres lister, hvis I skulle lave en tilsvarende liste, ville være hhv. Mac Gerdts og Stefan Feld. De får også hver en ydmyg placering på min liste, men nok ikke med de samme spil, som der ville repræsentere dem, hvis I skulle lave listerne:

Navegador
Trajan

Listen nærmer sin afslutning. Et spil syntes jeg ikke, jeg kan komme udenom, selvom jeg aldrig er blevet helt bjergtaget af det:

Terra Mystica

Eclipse og Puerto Rico er lidt i samme kategori af spil, som jeg godt kan forstå folk elsker / har elsket, men som aldrig helt har vundet mit hjerte. Og dem modstår jeg også i denne omgang.

De sidste to jeg finder plads til er et COIN spil af ren og skær fascination af den måde hvorpå man har fået tema, mekanikker og scoring til at være vævet tæt, tæt sammen.

Cuba Libre

Og endelig fra en gammel ræv endnu et af de spil, der ikke har gjort et kæmpe væsen af sig, men som jeg stadig syntes har været yderst solidt og som jeg også i dag ville spille med glæde:

Tribune
frouvne, administrator

Image
User avatar
MesterLars
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 281
Joined: Thu Dec 21, 2006 2:02 pm
Favoritspil: Twilight Struggle, 1989, Imperial, Puerto Rico, Trough the Ages, Brass, Cyclades, Age of Empires III, Terra Mystica, Dominant Species, Chaos in the Old World
Location: Frederiksberg

Re: Hvis jeg kun måtte beholde 50 spil...

Post by MesterLars »

Jeg ejer vist et godt stykke under 50 spil, så mission accomplished :)

Så selvom jeg ikke kan bidrage til tråden var det interessant læsning.
Image
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvis jeg kun måtte beholde 50 spil...

Post by Neumann »

Kan desværre heller ikke snige mig over 25 stk. endnu - men der står Knizia på det meste lige nu.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14570
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 441 times
Been thanked: 614 times
Contact:

Re: Hvis jeg kun måtte beholde 50 spil...

Post by Frouvne »

Neumann wrote:Kan desværre heller ikke snige mig over 25 stk. endnu - men der står Knizia på det meste lige nu.
Godt at høre at hans spil stadig kan begejstre. Han formåede at lave nogle stramt konstruerede spil ... hvilket så også betød at de stort set altid var ekstremt abstrakte. Men det faktum at reglerne var stramme og spiltiden ligeså gjorde at man oftest kunne huske reglerne fra gang til gang og at spillene derfor faktisk blev spillet gentagne gange. Jeg syntes klart at nogle af hans dpil har mistet lidt af magien over tid ... men jeg savner også dette koncept med lidt simplere regler og overkommelige spiltider.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Myde
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 429
Joined: Mon Jan 28, 2013 4:25 pm
Location: Slangerup

Re: Hvis jeg kun måtte beholde 50 spil...

Post by Myde »

Frouvne wrote:
Neumann wrote:Kan desværre heller ikke snige mig over 25 stk. endnu - men der står Knizia på det meste lige nu.
Godt at høre at hans spil stadig kan begejstre. Han formåede at lave nogle stramt konstruerede spil ... hvilket så også betød at de stort set altid var ekstremt abstrakte. Men det faktum at reglerne var stramme og spiltiden ligeså gjorde at man oftest kunne huske reglerne fra gang til gang og at spillene derfor faktisk blev spillet gentagne gange. Jeg syntes klart at nogle af hans dpil har mistet lidt af magien over tid ... men jeg savner også dette koncept med lidt simplere regler og overkommelige spiltider.
Jeg har en del knizia spil - nogle kommer dog oftere frem end andre - senest Indigo for et par uger siden. Jeg synes dog det nye Santorini er meget i samme boldgade some mig - dog med lidt ekstra ifht guderne, som giver en del variation ovenpå et ellers meget stramt abstrakt spil.
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvis jeg kun måtte beholde 50 spil...

Post by Neumann »

At nogle spil er mere eller mindre abstrakte er efter min beskedne mening temmelig subjektivt, og det gør ikke mig noget at mange af mine spil beskyldes for at være særligt abstrakte - jeg er nok bare per definition uenig :P

Temaet i et spil er særdeles vigtigt for mig, og - som jeg ser det - enten understøtter mekanikken temaet eller også gør den ikke. Men jeg opfatter ikke regelbogens tykkelse eller antallet af undtagelsesbestemmelser som nogen særlig pålidelig indikator for om spillet føles ekstra tematisk.

Tværtimod er jeg fra mine gamle Avalon Hill spilledage i 80'erne dødtræt af indviklede regler, hvor man som pålagt spilledommer måtte tilbringe sin hyggelig spilledag med næsen i regelhæftet uden rigtigt at kunne gå ordentlig ind i spillet.

Deraf min nuværende begejstring for 4-8 siders regelhæfter med en konsekvent og ikke for undtagelsesbefængt spilmekanik sammen med et stærk tema, som ikke nødvendigvis for mig føles kunstigt påklistret den stramme regelmotor.

Et tema som magtdynamikken i et diktatur fascinerer mig virkelig meget, men både Junta og Kremlin har jeg måtte opgive, fordi spilmekanikken bare ikke fungerede for mig - og for Kremlins vedkommende var reglerne mere indviklede end jeg syntes de behøvede at være.

Kingmaker trykker til gengæld på de rigtige knapper, men det er svært at overtale nogen til at spille det nutildags - det kalder nu også pænt på en finjustering af reglerne.

For tiden bliver det mest til Knizia,men ellers har jeg da Tobago og Fury of Dracula, når det skal være lidt fiddly.
Post Reply