Hvad spil mangler der?

[Marcussen]

Nu er det jo ingen hemlighed at jeg prøver kræfter med at udgive et spil. Hvis alt går vel kunne man jo tænke der kom flere.

Vi har et par ideer, men den ene er for gennemtæsket (Spil om Rom) - selvom vi har en del sjove ideer så tror jeg godt vi kan glemme det. Jeg har dog ikke prøvet nogen af de 100'er af Rom spil der er, så jeg ved ikke om jeg ville øle de kunne laves bedre. Men i udgangspunktet er det nok et svært tema... Omvendt er der stor interesse for emnet.

Det andet spil som jeg har i tankerne er et global politisk spil. Det fede ved det er at jeg ikke kender nogen i den dur jeg ville lave, omvendt er markedet måske ikke så stort.

Anyway, det bringer mig så til titlen - hvad spil mangler der efter jeres mening? Er der et område hvor folk stadig venter på et spil der "gets it right"... Sådan ved jeg f.eks mange har det med pirat spil hvorfor det trods de mange udgivelser inden for dette emne, stadig giver mening hvis man har nyt at byde på.

[Andrea]

Kan du uddybe ideen med det globale politiske spil?
Jeg synes f.eks., at der mangler brætspil om/med terrorisme, og det emne kan jo gå i vidt forskellige retninger (hvor terrorister ikke nødvendigvis altid har skurkerollen men også kan være miljøforkæmpere i et magtdiktatur, vor de ikke har andre muligheder for at råbe op om problemerne... osv.). Eller det kan være mere actionpræget (a la Doom).

Jeg savner også flere gode horrorspil. Nu er jeg ret glad for Arkham Horror, som både har stemning og historie, men jeg har indtryk af, at det ikke altid er normen for horrorspil (hvor det let bliver småfjollet splat).

Og som sidste punkt så savner jeg flere spil, hvor man spiller i teams (jævnfør anden tråd på forummet) - og det skal ikke være i stil med de gængse familiespil såsom Trivial Persuit

[Stony]

Her skal man vel ikke kun kigge på temaerne? Man skal vel også kigge på hvor tunge de enkelte spil er, for indenfor en bestemt type tema, kan man både finde tunge brainburners og man kan finde lette spil der hurtigt er overstået. Hvis vi skal blive indenfor pirat-genren, vil din egen udgivelse - udfra det jeg har læst - ligge i den lidt tungere ende. Medium til medium-heavy. I den anden ende kan man tage et spil som Karibik / Carribbean. Et let spil over det samme tema. Og målgrupperne for de to spil vil langt hen ad vejen også være forskellige, og en del af deres målgrupper vil være overlappende.

Så måske du mener at "Spil om [indsæt tema her]" er gennemtærsket, men måske er der ikke nogen spil der virkelig er gået i dybden med temaet, og lavet en brainburner? Og når du snakker om spil der har gjort det "rigtigt/ordentligt", snakker vi måske også om temaer der føles påklisterede kontra dem der virkelig er en integreret del i mekanismerne i spillet...?

Men ud over at kigge på temaer, kan du måske også kigge på spiltypen. Er det alle-mod-alle? Er det par mod par eller hold mod hold? Alle mod en dungeonmaster? Alle mod spillet, hvor man skal klare et eller andet scenarie?

Jeg kigger selv på et spil af sidstnævnte type. Fantasy genren er efterhånden blevet gennemhøvlet på kryds og på tværs, men jeg vurderer at der ikke er ret mange spil der er 100% cooperative. Altså et spil hvor ALLE spillets deltagere skal hjælpe hinanden. Så det forsøger jeg at lave. Jeg gør det så i Fantasy genren, men håber at spillets natur alligevel kan få det til at skille sig ud fra mængden.

Jeg håber der var noget der gav mening?

[Stony]

Kan du uddybe ideen med det globale politiske spil?
Jeg synes f.eks., at der mangler brætspil om/med terrorisme, og det emne kan jo gå i vidt forskellige retninger (hvor terrorister ikke nødvendigvis altid har skurkerollen men også kan være miljøforkæmpere i et magtdiktatur, vor de ikke har andre muligheder for at råbe op om problemerne... osv.). Eller det kan være mere actionpræget (a la Doom).

Når du nævner ordet "terrorisme", skaber det for mig en masse associationer, som jeg på ingen måde ønsker at hive ind i brætspil-verdenen. Det kan så være at din definition spænder bredere end min, og du mere or ovre i begreberne "miljø-aktivister", som i min verden intet har med terrorisme at gøre?

Her vil jeg - for mit eget vedkommende - trække en streg i sandet. Brætspil er for mig som med bøger. En stund hvor man sætter sig, for en stund lukker den virkelige verden ude, og hygger sig over et eller andet. Det gamle Rom. Lorien. Fantásien. Læg selv flere emner til. Det skal bare være "en anden verden" i en eller anden forstand. Enten historisk i en anden tidsalder, eller i en "fysisk" anden verden -> Ude i verdensrummet eller i en opdigtet verden. Alt andet end det der bliver stukket i øjnene i dagligdagen. Det er et pusterum, hvor man kan lade være med at bekymre sig om at det dagligdags - både hjemme og ude i den store verden.

Et spil der ikke respekterer at spil skal være for sjov, men måske vil til at formidle nogle budskaber med dem, vil i hvert fald blive sat i en helt anden kategori for mig, og med mindre jeg havde et bestemt mål med at fokusere på det område - oplyse mine børn om et emne el.lign. - så tror jeg ikke det er et spil jeg vil købe. Overhovedet. Det vil ikke engang blive prøvet.

Er det bare mig der er sær?

[Helle]

Hmmm interessant, jeg hæfter mig ved, at spil skal være for sjov. Egentlig tror jeg ikke, at spil rigtigt er for sjov - eller i hvert fald ikke kun for sjov. Jeg går og har udefinerlige tanker i retning af, at spil kan siges at have en funktion i samfundet - lidt ligesom analyserne af funktionen af OL eksempelvis, men naturligvis på et mindre plan...

Og funktionerne kan naturligvis aktualiseres på mange forskellige planer...
(Kommentaren hører måske ikke helt til under hvad spil der mangler), men anvendelsen af spil dels i undervisnings- og socialiseringssammenhænge på sigt, er vel ikke en umulighed, men det er vel ikke den slags spil, du vil lave (Christian)?

[Jens_Hoppe]

Et spil der ikke respekterer at spil skal være for sjov, men måske vil til at formidle nogle budskaber med dem, vil i hvert fald blive sat i en helt anden kategori for mig, og med mindre jeg havde et bestemt mål med at fokusere på det område - oplyse mine børn om et emne el.lign. - så tror jeg ikke det er et spil jeg vil købe. Overhovedet. Det vil ikke engang blive prøvet.

Er det bare mig der er sær?

Næh, det lyder fornuftigt nok. Jeg er enig i at spil skal være sjove, men det er nu en ret bred definition for mig. Er det f.eks. sjovt at spille Zama-scenariet (et slag mellem Rom og Karthago) i SPQR med hundredevis af små papbrikker? Jeg synes det er eminent sjovt, men selvfølgelig ikke 'sjovt' på samme måde som hvis man ser en morsom sitcom i fjernsynet. Det er heller ikke sjovt på en konkurrence-agtig "nu skal vi se hvem der er den bedste general!" måde, for i Zama-scenariet har Karthago stort set ingen chance for at vinde. Så for mig er det sjovt på en helt anden måde, idet jeg bare godt kan lide at se en handling udspille sig for mine øjne, præsenteret grafisk på en måde som en bog ikke kan gøre det.

Andre spil er selvfølgelig sjove på andre måder, men personligt er jeg faktisk ikke så meget til spil der direkte forsøger at være "morsomme".

Det er nok også meget individuelt hvor man trækker grænsen mellem "sjov" og "den virkelige verden", ikke mindst når det gælder historie og historiske spil. De færreste har et problem med at spille krigsspil om det gamle Rom. Kommer man tættere på vor egen tid bliver det dog mere broget: Nogle kan ikke lide at spille tyskere i 2. verdenskrig-spil, en del vil nok synes det er lidt for nært at skulle spille spil om de forskellige konflikter i Mellemøsten i de sidste årtier. Og rigtigt mange synes det er forkert når et spil som War on Terror bliver præsenteret på BGG - selvom det så oplagt er en satirisk øvelse. Ligeledes med bøger: Lukker man den virkelige verden ude, når man læser om det gamle Rom? Hvad hvis man istedet læser om staten Israels grundlæggelse?

Generelt er terrorisme et noget betændt emne indenfor historiske spil, ikke mindst fordi der ofte ikke er den helt store concensus om, hvem der egentlig er terrorister. F.eks. var der for få år siden et amerikansk firma der ville lave (eller havde de lavet?) et krigsspil om den irske "frihedskrig" mod Storbritannien. Meget populært i USA, hvor mange af irsk afstamning holder til, og hvor IRA altid har kunne trækket meget støtte (ikke mindst økonomisk). Folk i Storbritannien - ikke mindst folk der kan huske den tid hvor IRA jævnligt sprængte bomber i forskellige engelske byer - syntes derimod det var et noget mindre godt emne, og det kan man egentlig godt forstå. (Der var heller ikke meget "krig" over det, da det mest bestod af bombesprængninger, likvideringer, bortførelser og den slags).


Så min konklusion er egentlig bare, at selvfølgelig skal spil (og bøger) være "sjove" - det er trods alt noget vi bruger vores fritid på. Men man skal være opmærksom på at "sjov" er en meget individuel definition, gående lige fra "morsom" og "konkurrencepræget" til "noget man kan lære noget af" eller "noget man kan flygte fra virkeligheden med". Der er mange muligheder...

[Marcussen]

Jeg kan lige uddybe.

Vi har tænkt på to typer af global politiske spil.

Ide 1: Den første er et hvor hver spiller styre en supermagt. Man skal så gennem diplomati, krigsførelse, og handel øge sin egen indflydelse og minimere de andres. Krig havde jeg tænkt skulle være meget specielt konstrueret. De fleste af den slags spil jeg har set er krig noget med nogle enhedstyper der bekriger hinanden indtil en af partnerne er udrydet. Mit ønske er at skabe et spil hvor krige primært tabes fordi de ikke længere kan betale sig økonomisk og politisk (f.eks. havde jeg tænkt at jo længere tid en krig vare jo mere utilfreds bliver befolkningen). Jeg har faktisk et rimelig smart system til det hvis jeg nu selv skal sige det Problemet er at et spil af denne type ville være for dem der interessere sig for global politik. Min ambition ville være at de kriser vi ser i dag (korea, irak, iran, israel, rwanda osv) skulle kunne simuleres, med de samme mechanismer.

Spillet skulle have en slags kunstig intelligens der gør at en slyngelstat f.eks. vil anskaffe sig atomvåben. Dette gør så at hver spiller (super magt) har forskellige interesser i netop den konflikt. Nogen vil støtte det, andre vil gå i mod, mens andre helst vil forholde sig neutrale i håb om at de andre ikke vil blande sig næste gang de slav laver balade.

Ide2: Er et samarbejdsspil. Oprindeligt tænkt som et koldkrigsspil, men inden for det seneste har jeg overvejet at det skal have terror i fokus (sjovt nok )

Ideen er at hver spiller styre en relevant branche/organisation - F.eks. kunne det være presidenten, CIA, FBI, Pressen, Hæren osv. Spillet skulle så lave nogle trusler som man sammen skal løse, men at hver spiller også har en interesse i at det netop er deres oranisation der får æren.

Så vidt jeg er orienteret findes der ikke helt noget som de to ideer (med god grund måske) andet end twillight struggle som jeg endnu ikke har prøvet. Har set at Fantasy Flight Games har et spil der hedder "reigns og power" på vej (2008). Jeg gætter på at dette vil være det der kommer tættest på ide 1.

---------------------------

Hvad Merchants & Marauders angår er det faktisk mindre i den tunge ende end hvad det startede ud som. Det er mange muligheder i spillet, men det er ikke et spil hvor hjernen kører konstant. Spillet er også relativt nemt at overskue da man kun har sit eget skib og ikke 50 hær enheder

Ang. tema contra mechanics - jeg tror netop sådan et tema som Rom er gennemheglet på alle typer af spil. Men som sagt ved jeg ikke om der er et rom spil som betragtes som "det ultimative"... det vidste jeg at der ikke var med pirat spil (endnu )

[Stony]

Hmmm interessant, jeg hæfter mig ved, at spil skal være for sjov. Egentlig tror jeg ikke, at spil rigtigt er for sjov - eller i hvert fald ikke kun for sjov. Jeg går og har udefinerlige tanker i retning af, at spil kan siges at have en funktion i samfundet - lidt ligesom analyserne af funktionen af OL eksempelvis, men naturligvis på et mindre plan...

Og funktionerne kan naturligvis aktualiseres på mange forskellige planer...
(Kommentaren hører måske ikke helt til under hvad spil der mangler), men anvendelsen af spil dels i undervisnings- og socialiseringssammenhænge på sigt, er vel ikke en umulighed, men det er vel ikke den slags spil, du vil lave (Christian)?

Et eller andet sted tror jeg egentlig vi langt hen ad vejen er enige, men udtrykker det bare forskelligt...?

Spil er - for mig - helt klart et spørgsmål om at have det sjovt, men der kan være ligeså mange forskellige tilgange/motiver til at spille, som der er mennesker. Nogle gør det måske udelukkende for det sociale? Nogen gør det måske udelukkende for det konkurrencemæssige aspekt, og prøve at vinde over de andre. Jeg spiller selv konkurrencepræget. Jeg prøver i hvert fald at vinde. Jeg spiller også for at socialisere med andre. Men alfa-omega for mig er at have det sjovt. Jeg kan sagtens spille uden at det er for at vinde. Jeg kan sagtens spille med folk som jeg ikke nødvendigvis ønsker at socialisere med. Men hvis det ikke er sjovt at spille spillet, så lægger jeg det hellere til side og socialiserer udenom spillet.

M.h.t. anvendelsen af spil i undervisnings- og socialiseringssammenhænge, kan jeg sagtens se spil som sigter mod dette, og spil er også tidligere blevet brugt med dette for øje. Men så holder det et eller andet sted op med at være et spil i den egentlige forstand, og begynder at blive et værktøj. Eller det vil sige et spil for nogen og et værktøj for nogen andre. Og med mindre jeg har et bevidst ønske om at opnå noget med det, er jeg skeptisk m.h.t. om jeg ønsker at benytte det. Men det er måske et spørgsmål om at se nogen der gør det "ordentligt", istedet for nogle af de spage forsøg der tidligere er blevet gjort på astrologi-spil, feng-shui spil og hvad der eller er lavet af "morsomme" vinkler på forskellige virkelige begreber. Det eneste koncept af den slags - der i mine øjne - nogenlunde holder er drikkespil.

[Helle]

Hej Stony

Ja, da glæder mig da, at vi langt hen ad vejen er enige, det var såmænd heller ikke min intention at udtrykke nogen form for uenighed ... Jeg læste bare engang en analyse at OL og den har fascineret mig siden, og derfor tænker jeg ikke, at spil ikke må være sjove, men at de måske netop ikke behøver at være begrænset til at være sjove...

Helle

[Stony]

Jens >> Du har ret. Jeg kan sagtens have det "sjovt" selv om jeg ikke sidder og klapper mig på låret af grin. Jeg tror jeg omformulerer mig. Spil skal stimulere mig. ( Jeg håber ikke det kom til at lyde frækt? )

Spillet skal give mig noget. Det skal give mig en pause fra virkeligheden. En mild grad af virkelighedflugt måske? Men jeg flygter ikke fra den. Den skal bare på standby et øjeblik.
En stund hvor jeg kan give mig hen, lave konspirationer, være en vendekåbe, udrydde hele folkslag, og alt sammen uden andre konsekvenser end at den ene kan kalde sig for vinder og den anden for taber, og så kan man tage revanche.

Jeg tror også det - til dels - er denne "virkelighedsflugt" der gør at spil om terror absolut ikke tiltaler mig. Dertil oplever man i den type spil, at folk bliver sat i bås. "Det der er de gode og det de er de onde". Det gør man også i Ringenes Herre, men det er ikke virkelige nulevende personer. Når man gør det med nulevende personer, begynder det i mit hovede at smage lidt af propaganda/indoktrinering. Lidt ligesom det gamle spil "Juden Raus" ( http://www.boardgamegeek.com/game/11102 )
And thats NOT cricket, for at udtrykke det på gammelt engelsk.

Jeg skal nok selv tage stilling til hvem jeg mener er hvad. Men det bliver under ingen omstændigheder i mine små oaser af frihed, hvor jeg ikke gider bekymre mig om resten af verden. Der er nok at bekymre sig om i en hektisk hverdag.

[Helle]

Det er netop disse karakteristika og virkelighedsflugten afprøvningen af roller, som jeg mener er af værdi i en større sammenhæng - at skabe nogle kontekster, som er noget, som de ikke er i virkeligheden... Afprøvningen af grænser...

Og din ændring af begrebet sjovt til stimulering, virker netop inspirerende i den sammenhæng, fordi spillet dermed ikke underholder, men noget mere...

[Andrea]

Når du nævner ordet "terrorisme", skaber det for mig en masse associationer, som jeg på ingen måde ønsker at hive ind i brætspil-verdenen. Det kan så være at din definition spænder bredere end min, og du mere or ovre i begreberne "miljø-aktivister", som i min verden intet har med terrorisme at gøre?

Sådan regnede jeg også med, at nogle ville reagere over for ordet "terrorisme", og af samme grund nævnte jeg også miljøaktivister, så folk ikke automatisk ville forvente religiøse fanatikere (dog kan miljøaktivister sagtens udføre terrorisme, men det er en anden diskussion).
Men det undrer mig blot, at terrorisme ikke bliver brugt mere som omdrejningspunkt i brætspil, eftersom terrorister ville være oplagte skurke i et mere agentagtigt brætspil, ligesom man også kunne lave den omvendte verden med (fanatiske) miljøaktivister, der skal bekæmpe storkapitalistiske firmaer - so to speak.

Er det bare mig der er sær?

Næ - men der er da heller ikke noget i vejen med at være sær

Og Marcussen - jeg er pjattet med FBI/CIA-agenter og samarbejdsspil, så Idé2 lyder rigtig, rigtig spændende

[Marcussen]

Hmmm... Så der er ikke ummidelbart nogle af jer der har et bud på en genre/tema/spil type som mangler at blive behandlet ordenligt?

[Andrea]

Mjo... se mit første indlæg

Derudover blev jeg den anden dag overrasket over, hvor få mafiaspil, jeg kunne finde på BGG. Det er klart en genre, hvor der er alt for få (interessante) spil! Så det er et tema, som I hjertensgerne må tage under kærlig behandling