Jeg fik som altid spillet lidt forskelligt stort og småt i Essen. Lørdag sprang vi messen over, og brugte i stedet hele dagen i medborgerhuset Unperfekthaus, og det kan jeg afgjort anbefale: For omkring €10 har man adgang til huset hele dagen, og det består af mange, mange spilegnede lokaler med store borde og god belysning. Og så er der gratis sodavand/juice/te/kaffe også. For €13 mere har man fri adgang til buffeten, som var ganske glimrende.
Alt i alt blev fik jeg prøvet:
BEARanoia: Lillebitte, fjollet One Night Werewolf-lignende spil, hvor lejrfolkene vil finde og dræbe bjørnen, bjørnen vil undgå at blive dræbt, og bjørnekultisterne vil dræbes i stedet for bjørnen! Spillet kompliceres af at alle roller har specielle evner; nogle må kun stille spørgsmål, bjørnen må kun sige bjørnelyde (RAWRR!) bortset fra koalaen som godt må tale, men altid skal lyve, osv. Fjollet, hurtigt, sjovt, og perfekt til når man sidder på Der Löwe og venter på sin schnitzel. 7/10.
ExoPlanets: Skuffende. Kedeligt, tilfældigt, og med for meget take-that. 5/10.
Fram R'lyeh: Lille trick-taking kortspil, hvor kun forhånden ved hvor mange point hånden vedrører, og hvor det kort vinderen spiller tæller minuspoints til ham selv. Ender alle spillet med minuspoint, vinder den spiller der har flest minuspoint! Sjovt nok ... måske. 6/10.
...and then, we held hands: Interessant lille abstrakt topersoners-spil, med supergodt og
anderledes tema. Min modspiller og jeg reddede vores parforhold i første forsøg, så nu er vi måske klar til den sværere skænderi-variant!
![Smile :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
7.5/10.
Reidemeister: Mystisk japanerspil, hvor man skal lægge snore ud i mærkelige mønstre hurtigere end modspilleren. En slags Set med snore.
![Smile :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
4/10.
Ships: Wallace gør det igen! Lige et spil efter min smag. Noget af det tungeste og mest brainburner-agtige jeg har set fra Wallace's hånd i lang tid - men det er langt. Det glæder jeg mig til at spille igen! 8.5/10.
Treasure Hunter: Meget populært spil, som blev spillet alle steder, og som vist også blev udsolgt på et tidspunkt. Spillet er et 7 Wonders-agtigt drafting spil, og det hele virkede på mig lidt kedeligt og tilfældigt. 5.5/10.
Inhabit the Earth. Richard Breese's nye brainburner, hvor man ikke skal lade sig narre af det børnespilsagtige grafiske design. Der er enormt meget at tænke over, og samtidig kan jeg ikke helt overskue om der også er en del tilfældigheder i det. For mit vedkommende voterer juryen stadig, men indtil videre kan det blive til ... 7/10.
Guns & Steel: Lillebitte kort-civspil, meget abstrakt, de pæne illustrationer til trods. Men dårligt var det ikke, selvom det måske havde noget mere slå-på-hinanden end jeg normalt bryder mig om. 6.5/10.
Wongamania: Kortspillet der har taget Asien med storm! Det kan godt være, men det var et aldeles forfærdeligt take-that spil, som jeg vil gøre en dyd ud af aldrig at spille igen. 3/10.
Deep Sea Adventure: Lille press-your-luck spil, hvor ens beslutning om at fortsætte eller ej påvirker de andres chancer i stor stil. Meget bedre end forventet. 7/10.