Da det kom frem viste det sig at boksen til grundspillet havde fået en stor flænge.
Jeg kontaktede CMoN og de har langt om længe sendt mig en ny. Desværre har de sendt den fra USA, så nu ligger der en tom æske i tolden...

De vil nu have faktura og kontoudskrift for spillet.

Og så er det jeg spekulerer på om den EU-venlige forsendelse CMoN altid tilbyder er 100% efter reglerne, eller om toldsystemet herhjemme kan finde på at pålægge mig fortoldning for hele købet tilbage fra sidste år. Det er jo sendt fra England men købt i USA og jeg kan lige se for mig at jeg skal til at diskutere med dem om hvor vidt fortoldningen reelt er betalt eller ej. Det orker jeg virkelig ikke for en tom papkasse!
Er der nogen derude som kender systemet bedre end jeg og kan give nogle gode råd?
Jeg har før hørt om folk der er blevet fortoldet for simple reservedele/erstatninger, så jeg er noget utilpas ved at skulle sende faktura og kontoudskrift. Hvis jeg bliver fortoldet for hele det oprindelige beløb kan det blive en pæn klat penge.
Under alle omstændigheder vil jeg heller ikke betale 160+ for en papkasse...
Så hvad gør en klog mand?