Hvad har du spillet i dag? Maj 2025

[Frouvne]

På trods af en aflysning af ugens spilaften fik vi alligevel lidt spil på bordet. Valget faldt på Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny, som der er gået lidt tid siden vi sidst spillede. Vi spillede to spil og særligt i det første følte jeg hele vejen, at vi var under stort pres. Vi vandt begge spil og jeg tror det skyldes, at vi forsøger at blive lidt mere fokuserede omkring hvad der er det endegyldige mål. Fokus kommer let på at overleve de daglige del-mål men nogle gange skal der måske gives køb på dem selvom konsekvenserne ikke er så rare, hvis det bringer os tættere på at få fjernet en Minotaur.

[Frouvne]

I aftes pillede vi Race for the Galaxy ned fra hylderne og endte med at spille to spil. Vores umiddelbare fornemmelse var, at tiden ikke har været nådig overfor det. Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny stod i forvejen fremme, så det fortsatte vi med og endte også med at spille to spil af det. Vi er nu igennem Fauna-spillene, hvilket nok passer os meget godt. For nu kan vi med god samvittighed kaste os over Flora-scenarierne og det skal blive interessant at se tingene blive mikset lidt op.

[Frouvne]

Vi kom videre i Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny her til aften. Det betød, at vi skulle have fat på det første Flora Scenarie. Det var ikke et helt nyt spil, men det ændrede godt nok ret radikalt ved udfordringen og hvordan man skal gribe det an. Jeg tror også, at vi var ved at være klar til, at der gerne måtte blive rusket op i spillet. Undervejs så det ud som om, vi havde meget langt til målet - ja faktisk at vi stort set ikke nærmede os det. Men på et tidspunkt lykkedes det os at fokusere lidt mere på, hvad der skulle til og så lykkedes det alligevel at gå sejrrigt ud af spillet. Det var virkelig et interessant benspænd, så jeg tror at vi begge glæder os meget til at komme videre med spillet.

[Gunness]

I dag havde vi en tidligere nabo på besøg til Unconscious Mind. Det var - som altid - en stor succes.
Han gik hårdt efter at udgive artikler og afhandlinger, så vi andre havde næsten ikke tid til at kurere klienter. Til gengæld gik jeg hårdt efter at låse diverse bonusser op. Det var desværre ikke helt godt nok...

7. spil, og det er fortsat en fornøjelse at udforske forskellige strategier

[Jonezy]

Carsten har været på besøg til overnatning, så siden i går eftermiddags og til langt ud på eftermiddagen i dag har vi spillet The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Age. Vi troede før weekenden at vi måske kunne nå 2 kampagner, men det var meget ambitiøst. Når man snakker, laver planer, diskuterer regler, genlæser regler og råhygger; ja så går tiden pludselig meget hurtigt.

Vi nåede en enkelt kampagne, hvor min tank og Carstens bard-magiker var på eventyr i High Rock. Første session var vi oppe imod en troldmand, som vi måtte bokse med i både den virkelige verden og i drømmeverdenen. Det var lidt forvirrende og betød blandt andet en tur i en delve, som konstant forandrede sig. I anden session fandt vi en magisk gauntlet, som gjorde at vi derefter blev jagtet af Døden selv inden vi i Endgame fik seriøse klask, da vores strategi faldt fuldstændigt fra hinanden. Den må hævnes en dag.

Der er endnu en gang med et CTG spil en heftig læringskurve og denne omgang må også ryge under kategorien 'vi lærer stadig spillet', men det hjælper da gevaldigt at være to til at hjælpe hinanden. Der er mange ting at holde styr på og særligt de store dungeons og delves med alle mulige særregler kræver, at man holder tungen lige i munden.

Men efter at have spillet med en anden spiller er det tydeligt for mig, at det bliver et spil, som jeg kommer til at holde meget af og have meget fornøjelse med. Friheden med at bygge din helt er uovertruffen og der er vidunderligt mange synergier og komboer, som skal findes og udforskes. Kamp systemet er puzzlely på den gode måde og jeg har virkelig meget at lære i forhold til at styre cooldown mekanikken.

Jeg er stadig kun ved at lære spillet at kende og har på ingen måde godt styr på reglerne endnu, men jeg glæder mig allerede vildt meget til næste gang, jeg skal på eventyr.

[Frouvne]

Hjemvendt efter dagens konfirmation kunne vi akkurat finde overskud til et spil The Key: Murder at the Oakdale Club sammen med familiens yngste. Da hun var blevet puttet skulle vi lige vove os ud i endnu et Flora-scenarie i Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny. Det gik meget lettere end i går. Jeg tror, at vi var en smule heldig med rækkefølgen vi fandt de forskellige ting i, men det hjalp også at vi havde en bedre forståelse for den type scenarie, der nu er udfordringen.

[Andrea]

Vi havde egentlig en brætspilsaftale med et vennepar i dag, som vi har spillet en del med gennem årene, men hun kom desværre på hospitalet i mandags, da hendes kræftmedicin var holdt op med at virke (knoglekræft i fjerde stadie), og hun er stadig indlagt, mens de prøver at finde noget andet medicin, der virker

Gemalen foreslog, at vi selv spillede her til aften, og vi fandt et af de gamle frem - Eldritch Horror - som vi ikke har fået spillet i flere år. Der skulle lige bruges lidt tid på at genlæse quick-guiden, men så var vi også i gang. Vi var positivt overraskede over, hvor hurtigt vi fik forbedret evner og kunne købe nye ting, men til gengæld slog vi gudsjammerligt dårligt med terningerne i de fleste kampe! Vi vandt dog lige akkurat (efter at min første rolle var blevet opslugt næsten til allersidst, og jeg kun lige akkurat nåede at komme på brættet med en ny rolle).

[Gunness]

Onsdag aften startede vi et spil SETI med et andet par her i foreningen. Det blev dog så langt, at vi måtte stoppe undervejs og så færdiggøre det i går. I forhold til første gang jeg prøvede det, gled det faktisk meget godt her i 2. forsøg. Jeg kom dog til at ignorere de to alienracer i for høj grad, og så må man jo tage de hug, det giver Den ene race lokker med pæne belønninger mod, at den af spillerne, der opnår flest af en bestemt slags ressource, mister 10% af sine point til sidst. Avs. Det blev heldigvis ikke mig Jeg landede på en andenplads, og der var ret stor spredning mellem os alle, hvilket jeg tolker som et sundhedstegn.

I forhold til, hvor mange regler, der er, er det meste af spillet heldigvis ret intuitivt. En del af kortene er dog lidt tricky at tolke.
Og så er det bare for langt med fire. Vores med-/modspillere havde vist ikke de store kvaler over, at det i alt tog 4½ time, men det er mere end min tålmodighed holder til. Selskabet var heldigvis vildt hyggeligt, og det er et kæmpe plus. Fremover vil jeg dog foretrække det med max tre spillere.
Og nu er jeg næsten færdig med at male spillertokens (point, publicity og probes), hvilket betyder, at min kone er tvangsindlagt til at spille det igen meget snart

Lørdag aften tog vi et spil Deep Regrets. Jeg har set en del kritik af, at det er for langt, og det er sikkert også tilfældet med fem spillere. Med to føles det på ingen måde for langt, og man når virkelig ikke ret meget. Der manglede lidt mere pres på ift. de forskellige fiskeområder og at konkurrere om ikke at have mest "regret", så selv om spillet fungerede ok med to, vil jeg nok foretrække det med tre eller fire.

[Frouvne]

Søndag var en del af familien på fart det meste af dagen, så det blev blot til et enkelt spil Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny. Det virker som om vi har et meget godt flow i det lige nu og det virker faktisk som om vi har mere styr på Flora end vi havde på Fauna selvom jeg syntes det på papiret ser ud til at sidstnævnte burde være sværere.

Her til aften fik jeg langt om længe Finspan på bordet. Det er en lidt anden størrelse end de to forgængere selvom man ikke er i tvivl om, hvor inspirationen kom fra. Det virker meget mere multiplayer-solitaire end de forrige. Selv ens discard-bunke er privat, så der er ikke meget interaktion på tværs. Til gengæld virker det meget originalt at man jævnligt har mulighed for at gen-erobre kort fra sin discard, så man kan med nogenlunde sindsro parkere kort der og så senere finde dem frem igen. Et hyggeligt lille spil. Forhåbentlig kommer der snart på bordet igen. Min vurdering er dog, at Wyrmspan er det bedste i serien men at Wingspan er det mest charmerende og nok det jeg helst vil spille igen.

[Gunness]

Mandag kom min Oathsworn-makker og jeg et skridt videre ind i Dybskoven. Men ikke så langt, som jeg havde håbet. I forhold til, at vi kun er nået til kapitel 5 ud af 20 i alt går det for langsomt for min smag, og vi bruger for lang tid i hver session på små (men ret konstante) regelafklaringer, plus det er et større setup-arbejde hver gang vi skal spille det. Det betyder både, at hver spillegang bliver rigeligt langstrakt, og også at det bliver for sent på en hverdagsaften, når man også skal hjem bagefter.

Så det kommer lige på en kortvarig pause, mens vi begge tæsker regler igennem et par gange mere - og forhåbentlig også finder noget ad hoc-insert-noget, der kan gøre det hurtigere at sætte op og pakke væk hver gang. For det er stadig et rigtigt godt spil.

I går aftes var der ikke så megen slinger i valsen. Vi stod for den månedlige spillegang i boligforeningen, og ved mit bord startede vi ud med Fromage, hvorefter vi kørte videre i den franske rille med The Grizzled. Det gik - ikke så overraskende - hhv. rigtig fint og rigtig skidt
Nogle af aftenens deltagere smuttede herefter, og vi seks tilbageværende rundede af med Quartz: The Dice Game, som er hurtigt og ganske sjovt.

[Jonezy]

Var forbi Jesper i onsdags, og det blev til nogle omgange af endnu en klassiker, nemlig gode gamle Dominion.

Det er virkelig et spil, som vi hygger gevaldigt med. Vi spiller også ret afslappet og diskuterer løbende komboer og strategier med kingdomet foran os. Denne gang have Jesper primært hevet fat i kort fra Plunder og Dark Ages udvidelserne, hvor vi nåede 2 omgange med samme kingdom inden vi afprøvede et nyt, så det blev til 3 spil i alt.

[Gunness]

^Det er da også sjovest, hvis man har mulighed for at snakke strategi og blive bedre undervejs. Så det er bare cool, at I kan spille sådan

Jeg havde en tæt pakket weekend med hele tre fødselsdage. Den sidste var så primært et brætspilsarrangement og med nogle lidt mere letbenede titler, hvilket passede mit halvtrætte hoved fint.
Vi lagde ud med Rotten Tomatoes: The Card Game, hvor man skal rangere film efter deres RT-score. Som mange Timeline-kloner er det på den ene side ganske sjovt, og på den anden side fejler det lidt, fordi det går hen og kræver noget meget specifik viden. De fleste kan nok alene ud fra titlen gætte, at Dirty Grandpa er dårligere end The Godfather, men ud over det bliver det hurtigt lidt arbitrært. Og det siger jeg som kæmpe filmfan.

Fødselaren er også filmbuff, så vi fortsatte i temaet med Hollywood 1947, et social deduction-game i samme serie som bl.a. Tortuga 1667 og Salem 1692. Her efter 2. Verdenskrig har McCarthyismen gjort sit indtog i filmbyen, der anses for at være infiltreret af kommunister. Vi har derfor overordnet to grupperinger: patrioter, der bare vil lave gode, ædruelige film, og kommunister, der vil snige nederdrægtig propaganda ind i værkerne.
I hver runde spilles der en ny film, der i udgangspunktet læner med patriotisme eller kommunisme, og nogle af spillerne får så mulighed for at smide hemmelige kort oven i puljen. For at gøre det mere interessant er der ved mange spillerantal en rising star-spiller med, der gerne vil gå efter ligevægt mellem de to grupperinger. Spændende twist, der gør deduktionen vanskeligere.
Deltagerne har ikke mindre end 13 roller med tilhørende evner at vælge imellem, og de går ganske godt i spænd med hinanden. Spillet føles mere tematisk end så mange andre i genren, og der er gode muligheder for at manipulere med både afstemningskort og andre spillere. Der er en smule mere tilfældighed end jeg egentlig ville have foretrukket, men det er ikke slemt. Alt i alt en sjov oplevelse.

Vi rundede af med to gange Deep Sea Adventure og go'e, gamle Pandemic, hvor vi lige akkurat tabte.

[Frouvne]

Onsdag aften var Finspan igen på bordet. Det fungerer. Men den yderst begrænsede interaktion gør nok, at levetiden i min samling er begrænset.

Derefter spillede vi Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny, som jeg ikke før har prøvet med andet end to spillere. Det fungerer også fint nok med tre, men jeg vil tro, at det er et spil, vi blot kommer til at spille som to herhjemme. Her var der i hvert tilfælde masser af interaktion - men det er selvfølgelig også et samarbejdsspil.

[Andrea]

Vi måtte atter en gang smøge ærmerne op og redde verden fra undergang, da vi her til aften spillede Eldritch Horror. Og endnu en gang var det med måsen i vandskorpen, at vi vandt, for igen fik vi vækket hovedmonstret, og den ene spiller dræbte den anden spiller (de der dark pacts skal man ikke spøge med), inden det lykkedes at forvise monstret. PHEW!

[Frouvne]

Vi måtte atter en gang smøge ærmerne op og redde verden fra undergang, da vi her til aften spillede Eldritch Horror. Og endnu en gang var det med måsen i vandskorpen, at vi vandt, for igen fik vi vækket hovedmonstret, og den ene spiller dræbte den anden spiller (de der dark pacts skal man ikke spøge med), inden det lykkedes at forvise monstret. PHEW!

Vi har sandelig også haft travlt med at redde verden til aften. For vores vedkommende var det nu de menneskeskabte problemer vi døjede med. Vi sluttede nemlig dagen af med to spil Daybreak på den højeste sværhedsgrad (Extreme). I første spil lykkedes det os uden de store kvaler mens det i andet spil gik galt med sidste kort selvom vi havde fået vendt den onde spiral om og håbede, at vi var på sejrskurs.

Vores dag startede med et par spil Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny, som nu har været det spil vi let kan gå til i en periode. Vi har også spillet Crokinole af et par omgange i dag og så er Uno såmænd også blevet luftet, da datteren ønskede det.