Frouvne wrote:Når man læser dine indlæg her på forum, virker det som om at et godt tema har meget stor betydning for dig, Jacob. Det kunne være interessant at høre lidt mere om din vægtning af tema kontra mekanik; betyder tema så meget, at du kan leve med lidt sløje mekanismer etc.? Hvilket spil, som du holder af, syntes du bedst formår at integrere tema og mekanismer? Hvad er dit / dine favorittemaer og er der nogle temaer, vi ser alt for lidt til i brætspil?
Det var en større mængde spørgsmål
Jeg har valgt lidt eksempler ud:
Ja, jeg lægger stor vægt på et godt tema - der vel at mærke er integreret i mekanismerne.
-
Quo Vadis har et drønspændende tema, men spillet bruger det ikke til en flyvende fis.
-
Hvis jeg var interesseret i mode, ville jeg også mene, at et spil som
Trendy var skønne spildte muligheder (men det er jeg så ikke).
- Så er der grænsetilfældene, som fx.
Eufrat og Tigris, hvor spillet er tilpas godt til at jeg ignorerer de tematiske mangler. Mekanismerne er og bliver fremragende, men jeg ville synes endnu bedre om det, hvis man havde fået mere ud af temaet. Jaja, jeg ved godt, at det handler om templer og markeder, men det kunne jo lige så godt foregå i Føtex' grøntafdeling. Tomater vs agurker: A cultural clash of epic proportions!
-
2 de Mayo kunne let være blevet en småtrist abstrakt titel, men temaintegrationen og den historiske baggrund er så vellykket, at spillet bliver løftet op på et højere niveau og gør spillet til en spændende oplevelse.
- Der er selvfølgelig også andet i et vellykket spil end et engagerende tema.
Tales of the Arabian Nights er stort set ikke andet end tema og stemning. Meget underholdende, men virker for tilfældigt til rigtig at virke som et spil. Ergo skal der være en vis grad af velsmurte spilmekanismer nede under.
- En nyere titel som
Middle-Earth Quest formår i højeste grad at servere indlevelse og stemning, selv om spilmekanismen måske drukner lidt i kort. Det samme kan siges om
Battlestar Galactica - jeg ville ind imellem ønske, at det var lidt mindre kort-orgie, men det glemmer jeg heldigvis, fordi spiloplevelsen er så vellykket, og fordi det er så fedt at være cylon og smide uskyldige i spjældet
Det handler pludselig mere om spilprocessen og mindre om hvem der vinder og taber.... meeen det skader jo ikke at være på vinderholdet
Temaer jeg gerne så mere til:
- Kan nogen huske
Alter Ego fra 1986? Det var en livssimulator, en slags proto-The Sims, bare meget sjovere, hvor man definerede sin egen mærkværdige personlighed og fulgte denne fra vugge til grav. Jeg ved ikke, hvordan det skulle omsættes til bræt, men der er noget potentiale dér. I det hele taget ville jeg gerne have flere spil, der undgik de vanlige genrer (fantasy, sci-fi etc.)
- Steampunk
- Sherlock Holmes-agtige mysterier, gerne med en victoriansk baggrund, men evt. også noget moderne. Havde Android været et bedre spil, end tilsyneladende er tilfældet, havde jeg med garanti været vild med det. Jeg kan godt lide genreblandingen og det episke anstrøg.
- Politisk drama a la den kolde krig (TS), moderne valgkamp (Die Macher) eller klassiske intriger (Republic of Rome)
- Evolution (men der er, som tidligere nævnt, lidt spændende på vej)
Temaer jeg synes er malket tilstrækkeligt:
- Middelalderen, ikke mindst "byg en kirke/by/slot"-typen
- Antikken
Mht. de abstrakte spil, så er det mest
Gipf-serien, der har imponeret mig. Det skyldes de elegante regler og de mange taktiske muligheder, spilletiden taget i betragtning. Men det skyldes helt sikkert også komponenterne. De er bare lækkert lavet. Hvis
Yinsh var lavet i neonfarvet letvægtsplastic, ville det med garanti ikke fænge helt så meget.