Page 5 of 6

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Tue Feb 21, 2012 1:19 pm
by Mik
Mandag aften blev til et længe ventet gensyn med Dominion.
Vi fik spillet 5 spil i alt, naturligvis mest med de nyeste Hinterland kort. 9/10

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Wed Feb 22, 2012 10:01 am
by Helle
Fik spillet en gang Sleuth i aftes ... og Smolds prototype 'Hospital rush'....

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Wed Feb 22, 2012 11:43 am
by Jens_Hoppe
I KBK nåede jeg lige frem i tide til at være til et spil London. Det havde ikke været mit valg, men nu havde de jo sat hele spillet op, og sidde og kukkelure gad jeg jo heller ikke. Meen, London er altså ikke nogen favorit for mig. Temaet er cool, men selve spillet synes jeg altså virker så ... ensformigt.

Heldigvis kunne jeg så bagefter komme til at spille Innovation igen (to spil, begge med fire spillere). I begge spil var en spiller lige ved at hive en hurtig sejr hjem, men det blev forpurret og vi endte begge spil med at trække 9'er og 10'er kort - en fase i spillet hvor alt som bekendt kan ske. I sidste spil aktiverede en modspiller en 10'er dogma-effekt som påvirkede ham og mig. Jeg gik først og trak prompte resten af 10'er bunken (og mere til, hvis jeg havde kunnet det). Da jeg også lige på en af effekterne havde scoret en 30-40 points, kunnne jeg hive en pointsejr hjem. Fantastisk spil! :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Wed Feb 22, 2012 11:45 am
by Mikkel
Tirsdag aften var Robert, Rasmus, Peter, Claus, Bugge og jeg samlet hjemme hos Bugge.

Vi havde aftalt at vi skulle starte med Antike og derefter Eketorp hvis tiden var til det.

Første spil var spillet Antike, og for stort set alle var det en ny oplevelse. Men til gengæld en RIGTIG positiv oplevelse! Håber at få det spillet igen. Bugge løb med sejeren da han først nåede til de 7 point som er målet for 6 spillere.

Så kom Eketorp på bordet og nok et spil som var nyt for de fleste. Men som vi blev enige om efter spillet, så er det et spil man kan spille på alle tider af døgnet, og nok især efter midnat når man har fået lidt inden for vesten :D Men underholdene var det - og her løb jeg med sejeren, da jeg fik skrabet 28 point sammen.

Tak for en hyggelig og god aften sammen med en flok glade spil-mennesker!

/Mikkel

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Thu Feb 23, 2012 7:20 pm
by Larsine
Sidste uge var jo vinterferie for nogen, og vi tog i sommerhuset et par dage hvor vi fik spillet lidt.

Tirsdag fik vi spillet Ticket to Ride: Legendary Asia, Drum Roll (med Ringmaster og promo kort), Lost Cities og Set. Lea bankede mig selvfølgelig stort i Set, og jeg tabte Drum Roll og T2R, men jeg vandt Lost Cities.
Onsdag fik vi spillet Ticket to Ride: Europe (med alle billetterne fra Europe 1912), 3 gange Lost Cities og 2 gange Ticket to Ride: Team Asia. I det ene spil Team Asia fik jeg og min partner 99 point, medens vinderne fik 199 point.
Fredag spillede jeg The Reef mod Lisa, og vandt en kneben sejr. Vi opdagede forresten at vi har spillet det forkert alle årene, men ikke noget det betød det store.
Lørdag fik vi spillet mit nye 7 Wonders, og selvom jeg var den eneste der kendte det, tabte jeg alligevel.
Tirsdag spillede vi igen 7 Wonders, og denne gang var jeg lige ved at vinde.
Onsdag fik vi spillet Warcraft: The Board Game, hvor jeg vandt da jeg i løbet af en runde scorede 7 point ud af de 12 man skulle have for at vinde. Vi sluttede af med San Juan og udvidelser, som Jens vandt knebent.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Thu Feb 23, 2012 7:33 pm
by Mik
Tirsdag begyndte med en 3-mands udgave af Lost Temple. Hver spiller tager to karakterer, men kun en enkelt figur. Og det var overaskende svært at gætte sig til hvad folk have taget. 7/10

Da Martin kom fandt jeg et ældre Alan Moon-spil frem: Das Amulet. Det er fra 2001, men jeg måtte vente 10 år forgæves på den til stadighed lovede engelske udgave. Desværre døde den potentielle udgiver sidste år, hvilket slog hovedet på sømmet, og jeg kontaktede mine brugtspilsælgere for at finde et af de originale Goldsieber-eksemplarer. Og i går blev det så endelig tid til at genspille det. Det var stadig så godt som jeg erindrede det, så forhåbentlig kommer det snart på bordet igen. 8/10

Aftenen sluttede med med tidens favoritspil Tournay, hvor jeg måtte se mig slået af Martin og Jesper i en fælles sejr! 9/10

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Fri Feb 24, 2012 12:24 pm
by Mik
Torsdag kom Mage Knight atter på bordet. Max. 3 spillere og ingen direkte konflikt imellem spillerne (selvom man gerne må erobre hinandens borge, eller på anden vis genere hinanden) er blevet den måde vi foretrækker at spille på. Og så naturligvis et Blitz-scenarie, hvilket jo er alt hvad man kan nå på en enkelt aften. Og i går tog det såmænd 5 timer at gennemspille de 2 døgn (4 runder), hvilket var alt alt for lang tid! Hvis det bliver sådan ved, må jeg se at finde en tidstager frem...

Den første time gik fint, og vi lå alle omkring samme berømmelse. Så tog min berømmelse til, og jeg lå forest i lang tid indtil Martin naturligvis løb os andre to. Eivind haltede en del bagefter, men desværre overhalede han mig med et enkelt point da vi opgjorde scoren efter spillet. :twisted:
Nå, heldigvis har vi aftalt et ny spil om et par uger! 10/10

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Sun Feb 26, 2012 11:08 am
by Frouvne
Onsdag spillede vi for tredje gang i træk Eclipse i den faste spilgruppe. Denne gang inkluderede vi nogle aliens og det fungerede fint. Endnu en gang imponeres jeg over hvor elegant man har formået at tilføje det tematiske der ligger i varierede racer ved blot at skrue på nogle få relativt abstrakte parametre. For tredje gang i træk var jeg alt for optaget af det militære og led endnu en gang et forsmædeligt nederlag.

Lørdag havde vi besøg af Andrea og qute og det gav lejlighed til endnu en gang at få .... Eclipse på bordet. For første gang fik jeg en ordentlig produktionsstrategi i gang. Det så i den afsluttende fase ud som om jeg aldrig ville nå at få konverteret dette til sejrspoint men en stribe af angreb i sidste runde gav det ønskede resultat.

Efter lørdagens hovedspil blev der heldigvis lejlighed til lidt mere spil. Først kom Quarriors! på bordet - det er min begejstring nok dalet en del omkring. Herefter blev der samarbejdet i Pandemic, hvor der var en mutation, der hærgede. Vi kæmpede bravt - men forgæves. Aftenen blev sluttet af med Sentinels of the Multiverse, som jeg stadig finder har stort potentiale. Det var en sej kamp opad bakke, der pludselig gik meget glattere, da et par af os havde mistet livet... :roll:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Sun Feb 26, 2012 12:30 pm
by Andrea
Frouvne wrote: Lørdag havde vi besøg af Andrea og qute og det gav lejlighed til endnu en gang at få .... Eclipse på bordet. For første gang fik jeg en ordentlig produktionsstrategi i gang. Det så i den afsluttende fase ud som om jeg aldrig ville nå at få konverteret dette til sejrspoint men en stribe af angreb i sidste runde gav det ønskede resultat.

Efter lørdagens hovedspil blev der heldigvis lejlighed til lidt mere spil. Først kom Quarriors! på bordet - det er min begejstring nok dalet en del omkring. Herefter blev der samarbejdet i Pandemic, hvor der var en mutation, der hærgede. Vi kæmpede bravt - men forgæves. Aftenen blev sluttet af med Sentinels of the Multiverse, som jeg stadig finder har stort potentiale. Det var en sej kamp opad bakke, der pludselig gik meget glattere, da et par af os havde mistet livet... :roll:
Tak for en hyggelig dag :)

Eclipse viste sig at være et ganske interessant spil. Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg egentlig skulle forvente af spillet, men jeg var alligevel overrasket over, at der ikke var mere kamp i spillet. Bestemt et spil jeg gerne udforsker nærmere.

Det var også godt at få afprøvet Quarriors!, som på sin vis var ganske hyggeligt, men også frygtelig random, og så er jeg ikke så begejstret for, at terningernes evner er beskrevet på kort, der ligger midt på bordet. Her foretrækker jeg helt klart almindelige deck buildings-spil, hvor evnerne står på de kort, du har på hånden.

Pandemic er i mine øjne langt bedre, når det kombineres med udvidelsen On the Brink, for selve grundspillet bliver lidt for enkelt og ensformigt. Til gengæld var jeg ikke så positiv over for Sentinels..., selvom min heltinde trak det store læs for at dræbe superskurken, så vi endte med sejr. Det så ellers ret sort ud det meste af tiden, men det er jo altid rart at slutte en spilaften af med en sejr :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Tue Feb 28, 2012 3:04 pm
by Mik
Mandag blev det til 6 spil Dominion Hinterlands med 5 spillere og tre af de foreslåede scenarier.
Et enkelt spil tog for lang tid pga. de mange kort folk cyklede igennem, et andet tog for lang tid pga. de lidt mere indviklede kort, medens der også var nogle stykker som gik lynhurtigt med 5 spillere, da sættet ikke indeholdt ekstra actions. Udover at have 10 ekstra Curses med (og naturligvis et fuldt sæt startkort til den femte spiller) foretog vi os ikke yderligere ændringer, og det fungerede rigtig fint. 10/10

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Tue Feb 28, 2012 4:47 pm
by Brichs
Lørdag mødtes vi 5 personer til et apil World of Warcraft: The Boardgame. Det er et langt, men rigtig godt spil. Det fanger godt følelsen af at quesye rundt i Azeroth, samtidig med at man får den gode følelse af at ikke alle er ens (hver person spiller en særskilt klasse). Rigtig god underholdninh, selvom vi ikke nåede at blive færdige. 9\10

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Wed Feb 29, 2012 1:26 pm
by Mik
Tirsdag fik Jesper mulighed for at spille Discworld: Ankh-Morphok for første gang, og det var en nydelse at spille med de lækre miniaturer fra deluxe-versionen. Eivind lagde ud med at reducere min håndstørelse permanent til 4 kort, hvilket var noget af en hæmsko. Og det blev ikke bedre af at Jesper senere forsøgte det samme trick på mig!
Jesper klarede sig ualmindeligt godt og kunne spille det ene kort efter det andet. Selv måtte jeg hutle mig igennem med min lille hånd. Eivind havde fordelen at han havde kigget på de alle Personkortene undetagen 3, så han havde en god ide om hvilke vinderkriterier Jesper og jeg sad med. Men på trods af at Jesper høvlede igennem kortbunken fattede Eivind åbenbart ikke mistanke, og Jesper kunne derfor let vinde ved at spillet løb tør for kort.
Selv havde jeg rimelig gode chancer for at vinde, da jeg kun skulle have flertal i 5 af de 12 bydele. Men desværre ankom Martin da spillet nærmerede sig sin afslutning, og jeg havde flertal i 4 bydele. Og da Evind beredvilligt forklarede hvad spillet gik ud, gik der en prås op for ham - og så påpegede han sandsynligheden for at jeg snart ville vinde. Hvilket naturligvis gjorde at jeg straks mistede mit flertal i de fleste bydele! :roll:
Som altid et temmelig kaotisk spil, men som altid gevaldigt underholdene! 8/10

Derefter kom Santa Cruz på bordet. Det er ikke et rent strategispil som Hawaii. Det minder snarere om et spil Amazonas fra Kosmos, hvori man går på opdagelse i junglen og bygger huse i strenge. Man skal også tænke mere, for at aflure hvad de ander kunne tænkes at gøre, og på den måde virkede tænketiden nogle gange lidt for lang, ligesom i designerens tidligere spil Taluva (uden øvrig sammenligning).

Men spillet var ganske underholdene: Øen har 3 forskellige typer brikker fordelt via et vej og flodnet. Værdien af brikekrne bestemmes af bygningstypen: med kun 2 fyrtårne er disse de mest værdifulde, 3 kirker er de næstbedste, medens de 8 huse har en ganske beskeden fast scoring. Til gengæld har disse så også et eller to råstoffer, som potentielt kan score rigtig meget såfremt nogen sidder med det rigtige scoringskort.

Hvert spiller har et unik kombination af 7 flytte/bygge-kort: en spiller har flest skibe (til at sejle rundt om øen med til havnene), en anden har flest flod-kort, en tredie flest vej-kort, og den sidste præcis to af hver (udover det dobbeltflyt-kort som alle har. Så man har et rimeligt overblik over hvor folk kan flytte hen.

Desuden har man 2 af 16 scoringskort, som scorer for alle der opfylder kravene: f.eks vil et Guldkort score 10 point til enhver der har mindst 1 af de 4 guldfelter. Det giver ikke flere poit at eje flere felter, men til gengæld har man formentlig forhindret en anden spiller at score for kortet. Men de fleste gange er det nok klogere blot at forhindre adgangsvejeb til feltet, de man hellere vil bruge sit hus til at besætte en anden resource, i håb at den også vil score. Når alle spillere har udspillet alle deres 9 kort (hvilket betyder 2 scoringer per spiller, slutter første runde. Derefter fjernes alle bygninger fra kortet og man spiller en runde til. Denne gang ligge alle scoringsbrikker dog nu åbne, så man præces hvor man skal flytte hen ( i første runde kendes kun havnene, medens nabofelterne bliver afslørede efterhånden som man bebygger områderne). Bageste spiller får nu nu lov til at vælge kortsæt først, hvilket kan være vigtigt. Men inden da er der blevet lagt et tredie scoringskort til hvert sæt. den oprindelige ejer af sættet kender dette kort, og alle kender naturligvis alle de først scorede kort. Men nu får den nye ejer lov til at bortkaste et af de 3 scoringskort på hans hånd, så de øvrige spillere har kun en rimelig formodning om hvad der evt. kan blive scoret i anden halvleg. Ganske fin mekanisme!

Martin vandt naturligvis det første spil, medens jeg overraskende nok blev nummer to - langt foran Eivind og Jesper.
Og i spil nummer to kom jeg hurtigt godt fra start, og forblev i spidsen spillet igennem, medens Martin blev nummer 3.
Et yderst underholdene spil! 8/10

Spillet vil blive medtaget på Consimmødet på søndag, så interessede kan prøve det.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Wed Feb 29, 2012 1:44 pm
by Jens_Hoppe
I KBK i går kom en gammel kending på bordet - High Frontier - og det blev til to spil, begge med tre spillere. Begge spil var i øvrigt lidt aparte, idet det i begge lykkedes at prospecte Mars-månen Deimos. Det lykkes kun 1 ud af 6 gange, men her var der altså i begge spil en spiller som havde held i sprøjten - for lykkes det at få Deimos tidligt, står man rigtigt stærkt i spillet.

I første spil var det heldigvis mig det lykkedes for, og med det afsæt kunne jeg hurtigt lave yderligere nogle fabrikker ude på asteroiderne, hvilket da også resulterede i en komfortabel sejr. I andet spil fik jeg stirret mig blind på Månen, og det er altid farligt i spillet: For selvom den er så besnærende tæt på Jorden, er det pga. dens størrelse (og dermed dens tyngdefelt) enormt svært faktisk at få noget grej derop. Såå, jeg brugte det meste af spillet på at muliggøre min første fabrik dér, og selvom det lykkedes, og selvom det gav mig den totalt overlegne Zubrin raket, var det for sent. For en af mine modspillere havde jo bare tidligt lavet en fabrik på Deimos, og ligesom mig i første spil var det gået hastigt fremad derefter. Ak. :)

Uanset resultatet var det selvfølgelig en fantastisk fornemmelse igen at få mulighed for at suse gennem solsystemet! High Frontier er en klar 10/10 for mig.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Wed Feb 29, 2012 9:54 pm
by Andrea
I går kom der atter brætspil på bordet. Første spil var A Castle for all Seasons, som jeg prøvede første gang for et par år siden - vist nok til en Valbycon? Der blev jeg ikke helt overbevist om, at det var et spil, vi behøvede at eje, men da jeg for nylig skulle bestille brætspil, fandt jeg det på tilbud, og øh... nåja der var jo en ledig plads på brætspilshylden... :oops:

Det viste sig at være lidt mere omstændigt at forklare, end jeg huskede det, men til gengæld var gameplayet ganske lige til, da vi først var kommet i gang.

Derefter tog vi en omgang Dream Factory. Jeg er ikke særlig god til auktionsspil, men en eller anden dag lærer jeg det vel... forhåbentlig...

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2012

Posted: Wed Feb 29, 2012 10:00 pm
by Frouvne
Den ugentlige spilaften blev desværre aflyst til aften, så for at få et lille kick fandt jeg Friday frem og tog et enkelt spil. Det er et rigtig fint spil - men naturligvis ikke helt det samme som en spilaften.