GermanGames.dk

Prelude er ca 50 kort, intet andet, så det tæller vel knap og nap som at købe et brætspil

Gunness wrote: ↑Wed May 26, 2021 3:46 pm Prelude er ca 50 kort, intet andet, så det tæller vel knap og nap som at købe et brætspil

Det, jeg hører dig sige, er at jeg skal købe brætspil for at retfærdiggøre portoen for Prelude. Modtaget

Andrea wrote: ↑Mon May 24, 2021 2:04 pm Jeg fik lokket gemalen med på at prøve Terraforming Mars i går, da vi efterhånden har haft det stående et stykke tid. Og det var heldigvis ventetiden værd, for det viste sig i den grad at leve op til den flotte rating på BGG. Måske lidt langt i spyttet (altså spillet, ikke os), men en hyggelig og interessant spiloplevelse.

Jeg tilslutter mig koret, der vil anbefale Prelude. Jeg er ikke den største fan af Terraforming Mars, men jeg syntes egentlig, jeg har haft nogle gode oplevelser med Prelude. Faktisk tror jeg Prelude lige nu er en forudsætning for, at jeg gider få det på bordet igen.

digter wrote: ↑Tue May 18, 2021 1:58 am

Jens_Hoppe wrote: ↑Wed May 12, 2021 11:34 am

Gunness wrote: ↑Wed May 12, 2021 11:09 am Det røg hermed lidt ned af "skal prøves"-listen.

Det ved jeg ikke, om det nødvendigvis bør. Langt hen af vejen afspejler mit indtryk jo mine spilpræferencer, og jeg er bare træt til døde af de-der moderne euros, som ingen må blive stødt over, og hvor der derfor ikke rigtigt er noget drama. Dune: Imperium er absolut i den "bedre" ende af genren, men på godt og ondt er det et meget typisk moderne eurogame.

Moderne euros skal brænde op i helvedet!

Altså nu fik jeg endeiig prøvet Lost Ruins of Arnak og jeg synes godt nok Dune: Imperium er langt mere interessant. Bevares, Arnak er pænt at se på og spilletiden er mere attraktiv end hos Dune, men for mig må Arnak nok være indbegrebet af alt hvad der er galt med moderne euro designs. Jeg kan ikke huske et WP spil, hvor jeg har været SÅ ligeglad med hvad mine medspillere foretager sig. Det føltes alt for meget som om vi sad og spillede vores eget solospil

Onsdag kom der for tredje uge i træk Faiyum på bordet. Det var interessant igen at få lov at skulle forsøge at opbygge en maskine, der kunne fungere. Og det var også fint at se, at man undervejs er tvunget til at justere den, da de ressourcer den er baseret på er begrænsede. At holde maskinen lille og smidig kræver at man sørger for at få spillet de kort tidligt, som man ønsker at rense ud. Så særligt de første kort der bliver spillet efter man har fornyet hele sin hånd vil ofte være dem man måske instinktivt har størst lyst til at spille. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er ret begejstret for spillet.