GermanGames.dk

Vores stue ligner... jeg ved ikke hvad, for håndværkere har ret svært ved at overholde en tidsplan, MEN det forhindrede os ikke i at holde fast i vores brætspilsaftale her til aften. Vi fik prøvet Mysterium Park, som vi købte i sommerferien. Tre spil blev det til, men jeg må desværre indrømme, at ingen af os rigtig blev fanget af spillet. Det er meget smukt designet - meget i stil med Dixit - men gameplayet mangler logik og er alt for tilfældigt.

Vi sluttede af med en (hos os) klassiker - nemlig Splendor.

Jeg var forbi Bastarden med en kollega i går. Vi lagde ud med Equinox, som jeg efterhånden er blevet ret glad for. Derefter tog vi tre af hans medbragte spil, som alle var nye for mit vedkommende. Først to gange Dice Throne, som var vældigt underholdende, og der var tydeligvis mange variationsmuligheder i det. Dernæst Zombicide (2nd edition), som er det første i serien, jeg har prøvet. Jeg ved ikke lige, hvad jeg havde forventet, men det virker ikke umiddelbart som et spil, der har brug for 117 udgaver og udvidelser. Ganske sjovt, men ikke noget jeg har voldsomt behov for at spille en masse. Så var det tid til Mini Rogue, et 1-2 player rogue spil, som fungerede godt. Det er hele tiden noget med at bevæge sig gennem et 3x3 grid af kort, vinde over monstre og undgå fælder. Det kunne jeg godt finde på at hapse til mig selv.

Vi sluttede en hyggelig dag af med Potion Explosion, som jeg heller ikke havde prøvet før. Reglerne blev læst lidt for hurtigt, og det betød, at vi fik nogle ekstra komponenter med fra en udvidelse, som gjorde spillet alt for langt. Minus forlænget spilletid var det tilforladeligt nok, men det virker mest som én sjov mekanisme og ikke mere end det.

I den forløbne uge lykkedes det os at samle spilgruppen. Lidt usædvanligt var det et helt almindeligt sæt spillekort, der skulle anvendes. Det var nemlig Regicide, der i nogen tid har været øverst på BGG's Hotness-liste, der skulle prøves. Grundet dets placering på Hotness-listen havde jeg været tilstrækkelig nysgerrig til at jeg dykkede lidt dybere ned i hvad det drejede sig om og efter en gennemlæsning af reglerne (der kun er på to sider) vurderede jeg, at det faktisk så rigtig interessant ud. Der er tale om et samarbejdsspil - og et rigtig svært et af slagsen forlyder det. Det tror jeg på. Jeg må sige, at spillet umiddelbart ser ud til at holde vand. En meget kort og ufuldstændig version er, at man angriber alle billedkortene et ad gangen. Det gør man ved at spille et (eller under specielle forudsætninger flere) kort, der gør skade for dets pålydende. Endvidere repræsenterer det angribende korts kulør en special-funktion, der dog annulleres, hvis det forsvarende billedkort har samme kulør. Undervejs må man ikke kommunikere hvilke kort, man har på hånden. Et spil der får min store anbefaling, hvis man ligger inde med et vanligt sæt spillekort. Jeg har valgt at bestille et eksemplar af de originale kort for at give designeren et klap på skulderen. Men det er på ingen måde nødvendigt.

Vi sluttede aftenen af med et par spil Fantasy Realms.

Ja, der er en del hype om Regicide, efter det var med i SU&SDs podcast. Jeg har selv printet reglerne og glæder mig til at få det prøvet.

I denne uge er der to spil, der har fundet vej til bordet. Begge spil er nye for mig og spil jeg kan spille med min datter. Men vel at mærke også spil, som jeg virkelig har lyst til at spille og for den sags skyld sagtens kunne lade finde vej til bordet med en voksen i stedet. Det første er: どうぶつしょうぎ: Let's Catch the Lion, der er en yderst minimalistisk Shogi-variant. Men minimalismen betyder også, at der ikke er nogen kedelige faser; det er lige på og hårdt. Spillene er generelt korte og intensive. Det andet spil, der er kommet på bordet er: MicroMacro: Crime City – Full House, der er efterfølgeren til MicroMacro: Crime City. Forgængeren har jeg spillet 27 gange og dette spil lider nok samme skæbne!

Lørdag var vi forbi et vennepar, og jeg havde den tvivlsomme fornøjelse igen at spille Stumped. Jeg har tidligere delt min manglende begejstring, og spillet var mindst lige så langt og kedeligt denne gang. Aftenen blev rundet af med lidt Red7 og Sushi Go.

De seneste dage har jeg fået spillet tre gange Death Valley, et lille 1-2p push your luck-spil fra Button Shy. I første omgang købte jeg det egentlig mest fordi jeg er ret forgabt i de amerikanske nationalparker og har været i DV to gange. Men det viste sig at have ret mange muligheder gemt i sine kun 18 kort, og alle tre spil jeg har spillet har krævet overraskende mange overvejelser.

Endelig havde vi Andrea & Jens forbi til Unsettled i går, hvor vi spillede tredje og sidste scenarie med starter-planeten. Ikke så overraskende er spillet længere med fire spillere, men jeg synes stadig, at spilletiden holdt sig inden for det acceptable. Endnu engang kæmpede vi en brav kamp mod dræberplanter og en genstridig planet, og denne gang blev det et mål for os spillere at rende rundt og hallucinere en pæn del af tiden, hvilket var ret morsomt. Det så noget sort ud hen mod slutningen, men ved kreativ brug af vores robot og en tractor beam nåede vi i mål i sidste sekund.

Gunness wrote: ↑Tue Sep 21, 2021 1:24 pm Endelig havde vi Andrea & Jens forbi til Unsettled i går, hvor vi spillede tredje og sidste scenarie med starter-planeten. Ikke så overraskende er spillet længere med fire spillere, men jeg synes stadig, at spilletiden holdt sig inden for det acceptable. Endnu engang kæmpede vi en brav kamp mod dræberplanter og en genstridig planet, og denne gang blev det et mål for os spillere at rende rundt og hallucinere en pæn del af tiden, hvilket var ret morsomt. Det så noget sort ud hen mod slutningen, men ved kreativ brug af vores robot og en tractor beam nåede vi i mål i sidste sekund.

Jeg synes, at det var en anelse bekymrende, at det var en bonus at være høj det meste af tiden - det er ikke særlig pædagogisk

I aftes lykkedes det at samle spilgruppen og med lidt kort varsel blev det The Crew: The Quest for Planet Nine, som jeg aldrig selv har fået spillet. Jeg havde forventet et hyggeligt og underholdende spil og det syntes jeg i høj grad også, at jeg fik. Vi nåede igennem de første 25 missioner. Hertil kom vel en lille håndfuld missioner som vi måtte spille om undervejs - hver gang grundet menneskelige fejl!

Vi havde et vennepar + deres børn på besøg på i dag, og det var en glimrende anledning til at få afprøvet Just One - et spil, vi har fået under coronatiden men har manglet folk at spille det med (ikke et oplagt to-personers spil). Og det viste sig at fungere ganske godt, når der også er små størrelser med i spilgruppen. Vi hyggede os meget godt med spillet.

Fredag fik jeg støvet mit meget støvede This War of Mine (senest spillet for 3½ år siden - ouch) af og tog et solospil. Det blev til en halvlang og ikke specielt succesfuld indsats, hvor én af mine folk holdt vagt og blev skudt en nat, en anden døde af kulde og sygdom, og den tredje blev så deprimeret, at han stak af og endda stjal nogle af vores grøntsager. Meget kan jeg affinde mig med, men grøntsagstyveri? Det var dog det usleste.

Mandag ville jeg have revanche, så Maibritt og jeg prøvede igen. Det startede godt, og vi fik bl.a. byttet nogle smykker til en række ting, som vi kunne bygge en ovn og en "workshop" af. Der startede så en uheldig kædereaktion, da vi ikke havde nok kaffe og smøger til vores stakkels beboere, så det endte igen i fiasko.
TWoM er på ingen måde et sjovt spil, men jeg er fascineret af det og de historier, det formår at fortælle. Helt i spillets ånd er der meget held - eller rettere uheld - indblandet, og man skal være indstillet på, at det er vanskeligt at lave langtidsplanlægning.

På månedens sidste dag fik vi ENDELIG prøvet et af de spil, som Jens fik et par uger inden, at corona lukkede landet ned første gang. Mechanica kom på bordet, da en ven kiggede forbi. Vi tumlede lidt med reglerne, og det tog lidt tid at lure de forskellige mekanismer i spillet, men vi bygget nogle ok robotfabrikker. Jeg tror/håber dog, at det går noget lettere næste gang, nu hvor vi har bedre fornemmelse af spillet.

Derefter kom der nogle oldies but goodies på bordet. Først 6 Nimmt!, som stadig er et rigtig (dejligt) tarveligt spil

Aftenen sluttede af med to omgange No Thanks.

Frouvne wrote: ↑Thu Sep 23, 2021 8:48 pm I aftes lykkedes det at samle spilgruppen og med lidt kort varsel blev det The Crew: The Quest for Planet Nine, som jeg aldrig selv har fået spillet. Jeg havde forventet et hyggeligt og underholdende spil og det syntes jeg i høj grad også, at jeg fik. Vi nåede igennem de første 25 missioner. Hertil kom vel en lille håndfuld missioner som vi måtte spille om undervejs - hver gang grundet menneskelige fejl!

Vi fortsatte, hvor vi slap sidst. Og den seneste spilaften spillede vi mission 26 til 46. Der var lidt flere ekstra gennemspilninger, men det gik egentlig lettere end jeg havde forventet. Jeg tror vi alle er rimeligt opsatte på at se, om vi kan lykkes med de sidste fire missioner. Måske vi kan være så heldige, at få det på bordet allerede i weekenden igen.