Hvad har du spillet i dag? December 2021

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

Hvad har du spillet i dag? December 2021


---


I dag fik jeg desværre ikke spillet noget... :( :wink:
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 4753
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Location: 2300
Has thanked: 176 times
Been thanked: 165 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Gunness »

Frouvne wrote: Wed Dec 01, 2021 11:49 pmI dag fik jeg desværre ikke spillet noget... :( :wink:
Haha, det kan sgu blive til mange posts i løbet af en måned på den måde :D
Bestilt: Beast, Four Humours, 7th Citadel, Dead Reckoning, Arkeis, Aeon Trespass, Pagan, Wonderland's War, My Father's Work, Fractal, Mosaic
Seneste: Now or Never, Lost Ruins of Arnak, Spirit Island, Ratcatcher, Project L
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

Så kom der endelig lidt gang i månedens spil for mit vedkommende. Spilgruppen holdt julefrokost og i den anledning skulle der naturligvis også nogle spil på bordet. Dagens første spil var Cosmic Encounter, som det aldrig er lykkedes mig at få prøvet. Jeg havde i mange år et eksemplar stående uden at det kom på bordet, som jeg til sidst valgte at skaffe mig af med. Jeg kan egentlig godt lide præmissen i Cosmic Encounter, hvor man hele tiden skal angribe hinanden og at det faktisk også ofte er skitseret hvem man skal angribe. Jeg er sikker på, at det vil klæde spillet, hvis man kender det noget bedre end vi gjorde, så tempoet kan komme op. Og så vil jeg faktisk også tro, at det kan være et rigtig sjovt og stemningsfyldt spil, man godt kunne spille i godt selskab over nogel øl.

Micro Robots er et godt forsøg på at forny en gammel klassiker nemlig Alex Randolph's Ricochet Robots. Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at jeg hellere fandt klassikeren frem ... men det er et spil, man skal være i humør til. Og en julefrokost-klassiker bliver det nok aldrig for mig.

Push It syntes jeg til gengæld virker rigtig godt i denne slags sammenhænge. Det er ikke særlig alvorligt - men det syntes jeg heller ikke, det gør krav på. Simpelt og hyggeligt. En oplagt lille filler.

Ved denne lejlighed fik vi også støvet en gammel Reiner Knizia klassiker af: High Society. Jeg har spillet det en enkelt gang for mange, mange år siden. Af en filler at være er det fint. Ikke et spil der skal tilbage i min samling men heller ikke et spil, jeg vil takke nej til.

Aftenen blev afsluttet med Saint Petersburg. Virkelig en aften hvor gennemsnitsalderen på spillene var skruet gevaldigt op i forhold til hvad man tidligere ville have set på en spilaften.

Da jeg kom hjem var der ro i huset. Jeg benyttede lejligheden til at få prøvet Super-Skill Pinball: 4-Cade, som jeg havde sat mig ind i reglerne til, så det kunne være kommet på bordet til spilaftenen. Jeg tænker det også mest som et solo-spil, så det var fint nok, at jeg kunne kaste mig over det i fred og ro. En fin lille konstruktion med et godt flow. Nu må jeg se om in score på 192 er til at slå, når jeg igen får det prøvet af.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 4753
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Location: 2300
Has thanked: 176 times
Been thanked: 165 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Gunness »

Ikke just en julefrokost, men lidt har også ret - det lykkedes for en gangs skyld at samle hele familien til et spil lørdag aften, hvor den stod på Everdell. Det endte med et ret tæt løb mellem mig og min datter, hvor hun dog endte med at vinde. Flot og hyggeligt spil med tilpas meget gods i, at det er sjovt for både store og små.
Jeg har flere gange overvejet, om det ville blive bedre af en af de (lidt for) mange udvidelser, men noget siger mig, at det har den rette længde og tyngde som det er, og hvis det blev længere og tungere, ville jeg nok foretrække noget andet. Nogen der har erfaringer med Pearlbrook mv.?
Bestilt: Beast, Four Humours, 7th Citadel, Dead Reckoning, Arkeis, Aeon Trespass, Pagan, Wonderland's War, My Father's Work, Fractal, Mosaic
Seneste: Now or Never, Lost Ruins of Arnak, Spirit Island, Ratcatcher, Project L
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3850
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 41 times
Been thanked: 38 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Andrea »

Mødtes med ze grrrls i går og gav Mysterium Park endnu et forsøg. Det er et virkelig smukt spil (meget i stil med Dixit), men jeg synes fortsat ikke, at spillet fungerer særlig godt. Kortene er virkelig svære at få til at matche de personer, som spillerne skal finde frem til i første runde, og det bliver ikke bedre, når man bagefter skal forsøge at kombinere de abstrakte kort med lokationer.
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3850
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 41 times
Been thanked: 38 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Andrea »

Havde ven på besøg i går og måtte selvfølgelig spille et par brætspil. Det blev både til en omgang Sagrada samt Azul, som begge er hyggelige nulre-med-eget-bræt spil.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

Onsdag i sidste uge gennemførte vi den ugentlige spilaften og fik Sankt Petersborg og Super-Skill Pinball: 4-Cade. Som jeg efterhånden har gjort det tydeligt, er det altid en fornøjelse for mig at spil Sankt Petersborg, så det behøver jeg vist ikke skrive så meget om. Det var dog ekstra interessant at spille det med tre spillere for at prøve rytmen med dette antal spillere. Super-Skill Pinball: 4-Cade delte vandene. Jeg var på det positive hold. Ikke at jeg tror, at det er et spil, jeg kommer til at spille meget, men jeg syntes faktisk at det tematisk fungerede overraskende godt. Og det syntes jeg, det skal have kredit for. Om man syntes det er sjovt at jagte sin egen High-Score er en anden ting. Det tænker jeg hurtigt vil kede mig. Og jeg ser det meget som et solo-spil.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

I forbindelse med hjemmeskole for den yngste, havde hun en kammerat på besøg og da læreren gav dem tidlig juleferie fandt de Beasts of Balance frem. Ikke noget dårligt valg. Til aften fandt vi andre Saint Petersburg frem. Det holder stadig ... også selvom jeg blev kørt over til sidst.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 4753
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Location: 2300
Has thanked: 176 times
Been thanked: 165 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Gunness »

De seneste dage er det blevet til diverse småting - Forest of Fate og Jaipur med min datter for nogle dage siden, og Wavelength med nærmeste familie, søster og svoger i går. Så afgjort et spil, der er sjovest med mange spillere. Det gav anledning til nogle sjove diskussioner. Men i endnu højere grad end f.eks. Codenames er det også et spil, der kan gå komplet i stå, hvis den, der har tur, overtænker opgaven og bruger fem minutter på at udtænke et clue.

Mest interessant har været at få prøvet Mantis Falls, der er et social deduction-spil - for to (eller tre) spillere. Spillerantallet gør det afgjort til et frisk pust i en genre, der ellers plejer at brillere med 7-8 spillere.
Spillet er i bedste film noir-stil sat i 1940'erne, hvor du og den anden spiller skal flygte fra nogle onde mafiatyper. Man bevæger sig langs en vej (kort, der løbende bliver afsløret), og i hver runde kan man vælge at bevæge sig fremad eller blive stående. Hernæst bliver man udsat for en begivenhed, der enten vises til den anden spiller eller holdes for dig selv. Spillerne lægger derefter på skift en hemmelig række af handlingskort ud, eller lægger et af disse i en fælles pulje. Så udføres handlingerne på handlingskortene, og til sidst evaluerer man begivenhed. Gik det godt eller skidt?

Det lyder jo simpelt nok, men der er en krølle på historien. Der er nemlig en risiko for, at en af spillerne i virkeligheden er lejemorder. Men det er kun en risiko. Det kan også være, at begge spillerne faktisk er uskyldige, men ender med at spænde ben for sig selv og den anden, fordi de er overbeviste om, at der er en lejemorder med. Hvis min medspiller spiller et kort, der giver mig skade, er det så fordi hun har onde hensigter, eller bare en nødvendighed, så hun ikke selv dør? Det ville jeg vide, hvis jeg kunne se, hvad der faktisk står på begivenhedskortet, men det må jeg ikke, for det er hemmeligt.
I forhold til f.eks. The Resistance, hvor spioner tit kommer til at afsløre sig selv ved at tøve på de forkerte tidspunkter, kommer Mantis Falls elegant uden om det problem. Hvis jeg tøver, kan det være fordi jeg er lejemorder, men det kan også sagtens være, fordi jeg er uskyldig og mistænker min medspiller for at være lejemorder.

Der følger en fin guide med, som analyserer samtlige af spillets handlingskort og giver råd til, hvordan de kan bruges, så der er tydeligvis lagt en del overvejelser i designet. Om man er til den noget minimalistiske grafiske stil eller ej er selvfølgelig en smagssag, men for mit vedkommende er den med til at sælge temaet. Umiddelbart virker det som et spændende design med en del spil i sig.
Bestilt: Beast, Four Humours, 7th Citadel, Dead Reckoning, Arkeis, Aeon Trespass, Pagan, Wonderland's War, My Father's Work, Fractal, Mosaic
Seneste: Now or Never, Lost Ruins of Arnak, Spirit Island, Ratcatcher, Project L
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

Vi tog hul på ferien med at få prøvet Lost Ruins of Arnak: Expedition Leaders af her til aften. Vi startede med de to simpleste ledere: kaptajnen og falkoneren. Det højnede ikke kompleksiteten meget men alligevel sad vi vist begge med en fornemmelse af, at vi var endnu mere opslugt af vores eget spil end vi plejer at være. Vi sad også med en fornemmelse af at have færre basis-ressourcer (penge og kompasser) til rådighed end vi plejer - men vores score var alligevel noget højere end sædvanligt, så det havde nok ikke den store effekt. Jeg tænker, at det sparker lidt ekstra liv i et spil vi efterhånden har spillet en del. Men om det gør oplevelsen meget bedre er jeg endnu ikke helt overbevist om. Jeg glæder mig nu alligevel til at få prøvet de andre ledere af.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

Vi er heldigvis gået i ferie-tilstand. Dagen startede derfor med et spil Sankt Petersburg. Et meget tæt spil, der var spændende fra start til slut. Sammen med min datter fik jeg sat Final Girl op og lavet et test-spil, hvor Hans the butcher jagtede Laurie og de andre unge mennesker rundt om den lokale sø. Umiddelbart forventer jeg, at det at man har et kort hvorpå spillet udfolder sig vil få det til at virke mere tematisk end Hostage Negotiator, som det er en videreudvikling af.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

Vi holder jul i år, men syntes egentlig vi har så godt styr på det, så der indtil nu har været god tid til nogle afbræk med andre aktiviteter end at lave mad og dække bord. Efter sammen at have set en julefilm til morgen blev dagen skudt i gang med et spil Sankt Petersborg. Da jeg havde skrællet kartoflerne hev vi et særligt juleeksemplar af Timeline frem, som vi fik foræret for nogle år siden. Og her inden frokost nåede jeg så også lige et spil Outfoxed! med den yngste på 6 år, som godt lige kunne bruge lidt adspredelse.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3850
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 41 times
Been thanked: 38 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Andrea »

Ja, vi har så spillet banko til familiejulefrokosten i dag. Jeg ved ikke helt, om det tæller som brætspil, men lidt har også ret - især når man scorede sig en sidemakker-gevinst :D
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13590
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 160 times
Been thanked: 230 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Frouvne »

Andrea wrote: Sat Dec 25, 2021 9:22 pm Ja, vi har så spillet banko til familiejulefrokosten i dag. Jeg ved ikke helt, om det tæller som brætspil, men lidt har også ret - især når man scorede sig en sidemakker-gevinst :D
Ja, man må lide i disse dage! :lol:

For mit vedkommende er jeg sluppet lidt billigere, nemlig med et enkelt spil Sankt Petersburg. Til gengæld tabte jeg med to point... :x :wink:
frouvne, administrator

Image
User avatar
Taibi
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 864
Joined: Fri Dec 26, 2008 10:50 pm
Favoritspil: Ark Nova, The Colonists.
Location: Ebeltoft
Has thanked: 47 times
Been thanked: 37 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021

Post by Taibi »

Vivi og jeg har spillet Ark Nova tre gange her i løbet af 1. og 2. juledag. Vi startede egentlig d. 23., men nåede kun 1 times spil. Det blev vi færdige med lørdag, inden julefrokosten hos min mor. I dag har vi spillet det to gange og det står på bordet klar til at blive spillet en fjerde gang, forhåbentlig mandag.

Jeg har selv haft øje for spillet siden jeg så MiWi's gennemgang af det på BGG. Min forventning er kun steget, efter jeg har set Paul Grogan (Gaming Rules) og Luke Hector (Broken Meeple) spille og tale om det. Efter vores første fulde gennemspilning i går udtrykte Vivi sin store begejstring for det. Jeg vil sige, at der var en sjælden udtalt begejstring fra hendes side. Så, det er heldigvis et hit.

Der er tre essentielle spor i spillet. Din appeal, som er illustreret ved billetter (og giver dig indkomst), dit ry, som giver dig mulighed for at trække og spille kort fra markedet, samt din bevaringsindsats. Spillet slutter når én eller flere spilleres appeal og bevaringsmarkører mødes eller passerer hindanden. Herefter udregnes din score (din bevaringsmarkør angiver et mål, som trækkes fra din appeal, og du har din score) og den med den højeste score vinder.

Vores første spil tog knap 3 timer, mens de næste to har taget 2-2,5 time hver. Vi har været rigtig godt underholdt, men der kan være noget nedetid. Du kan have en idé om, hvad du vil, men dine modspillere kan ændre på mulighederne, så du kan reelt ikke tage en fast beslutning før det er din tur. Spillet kan hurtigt eskalere, så det gælder om at holde øje med, hvad de andre laver/ scorer. Men, der er ikke den store interaktion spillere i mellem, udover at de naturligvis kan tage de(t) kort du havde øje på eller byde ind på de bevaringsmuligheder du havde udset dig.

Der er ingen runder i spillet som sådan. Nogen handlinger gør, at en markør på et pause-spor flyttes. Når den når til enden indtræffer en art indkomstfase. Du skal discarde ned til 3 kort (5 med det rette universitet), indkomst udbetales og der skiftes lidt ud i markedet.

Hovedmekanismen i spillet er aktion-udvælgelsen. Hver spiller har de samme fem kort med hver sin handling.

Animals - spil dyr ind i din Zoo
Association. forbedre dit ry, etablere samarbejde med et partner-zoo eller universitet og endelig støtte et bevaringsprojekt
Build - byg indhegninger til dyrene, kiosker og pavilloner. Der er også specielle indhegninger eks. til krybdyr
Cards - få flere kort enten fra det åbne marked eller stakken
Sponsor - spil kort, der giver dig mulighed for at score bevaringspoint, giver dig forskellige mål, andre fordelle og lignende

Kortene har en A og B side. De starter på A siden og kan i løbet af spillet opgraderes til deres stærkere B side. Du skal ikke forvente at kunne opgradere dem alle, så valg skal tages. Nogen kort kan kun spilles, hvis du har den relevante B side, så det skal du have for øje. Jeg glemte det selv et par gange i spil 2. Der kan være forskellige krav til dem udover det. Det kan være adgang til vand eller klippe. Måske andre dyr af samme slags eller fra samme kontinent.

Animals kortet starter på styrke 1. De andre fire kort blandes og fordeles tilfældigt på styrke 2-5. Når du vælger en handling og spiller den flyttes den til 1 og de andre flytter op. Mekanismen er vist den samme i den nye Sid Meiers Civilization udgave. Jo stærkere plads den er på, jo bedre er din handling potentielt.

Der findes fire ens basiskort, hvor du starter med en 3-indhegning (de findes i 1-5 felters størrelse), dernæst fire ens uden og otte kort med hver deres individuelle konfiguration og egenskab. Vores tredje spil var med de asynkrone kort. Vivi havde ét med en havn, hvor hun kunne sælge et kort per tur for penge, efter hun havde forbundet hendes Zoo til den. Jeg havde en stor sø, hvor der var bonus penge at få, når jeg byggede omkring den. De forskellige kort har også forskellige bonuser og gør altså, at der kommer en endnu større variation i spillet. Derudover er der de knap 240 forskellige kort.

Alt i alt er det et spil, der begejstrer os. Jeg tænker umiddelbart, at det skyldes den tematiske del kombineret med kortene du spiller, din individuelle Zoo, du bygger op og det at spillet bare flyder. Det er altsammen ekstremt tiltalende. Vi kan kun varmt anbefale at prøve det. Jeg har selv givet det 9 ud af 10 på BGG.
Sidst spillet:
Image

Min profil på BGG
Post Reply