Jonezy wrote: ↑Sun Apr 21, 2024 2:27 pm En keeper i samlingen til når det skal være knap så seriøst.
Altså til når man er færdig med Dodos Riding Dinos on Dodos?
Det lyder som en super hyggelig weekend og en fin måde at slutte en weekend af på!
Hele familien havde indfundet sig på årets Djengis Con, men meget af tiden var vi nu spredt for alle vinde, så det var ikke fordi vi overrendte hinanden.
Fredag tyvstartede jeg lidt hjemmefra. Vi skulle have en kammerat med, og vi nåede lige en gang
Can't Stop, mens vi ventede på at komme afsted.
Vel ankommet, og efter at have hilst på en masse kendte ansigter, lagde jeg ud med
Life of the Amazonia. Det er virkeligt pænt i den opgraderede version, og som en form for Cascadia på steroider fungerede det ret godt. Bag building-elementet er anderledes, men det giver noget af den samme
vibe. Men nøj, jeg synes, at det blev langt til sidst - i hvert fald med fire. Ville nok house rule det og fjerne et dyr af hver art for at holde spilletiden nede.
Mads Fløe var på con'en som designer, og han havde bl.a. en masse prototyper med. Fik prøvet en enkelt bagefter. Et ultrasimpelt partygame om at finde på ordforklaringer. Virkede mere som en idé end et spil.
Til gengæld havde han sit færdige
Shake That City med, som var ganske hyggeligt. Klart bedste element er den
cube dispenser, som i hver runde spytter ni kuber ud i et tilfældigt mønster. Den så vi mere til lørdag. STC er et udmærket tile laying-familiespil. Ikke lige noget for mig, men jeg kan sagtens se attraktionen.
Efter ikke alt for god søvn i de dertil indrettede spejdersenge startede lørdag med det ultra-tyske
Istanbul. På overfladen ligner Rüdiger Dorns 2014-spil 117 andre titler med en 1001 Nats Eventyr-setting, men det var overraskende sjovt at få sin købmand til sende sine assistenter rundt på en markedsplads og blokere for de andre spillere. Masser af interaktion og sjov med et strømlinet regelsæt. Vi prøvede det igen, denne gang med en udmærket udvidelse om at levere breve.
I slutningen af frokosten nåede jeg lige et spil
Scout, der blev spillet utroligt meget i år.
Herefter var det igen prototype-tid, denne gang dog i en langt mere færdig udgave.
Railforge: Recycle, Resettle fra Kåre Torndahl Kjær og Mads Fløe havde været på årets Fastaval og mangler mest den sidste polering. Spillet foregår i en Wall-E-agtig fremtid, hvor jorden er dækket af affald. Som spiller skal man rydde op og samtidig danne jernbaner mellem de forskellige byer på brættet. Dette gøres via samme cube dispenser som i Shake That City, men parret med noget sindrig tableau building blev det samlede resultat langt mere interessant, og der er nogle spændende mekanismer i forhold til jernbane-delen, hvor spillerne både kan samarbejde og modarbejde hinanden. Meget lovende.
Herefter hev Mads
Carpe Diem frem - et Feld-spil, jeg ikke havde prøvet, men det fungerede godt og havde et stramt regelsæt.
Inden maden kunne vi også lige nu
Wandering Towers, et ret fjollet lille spil fra Kramer & Kiesling om at stable tårne på et cirkulært bræt og spærre troldmandsmeeples inde i disse stabler. Der var nogle dele af de ellers ret simple regler, der virkede en smule "lost in translation", men vi hyggede os nu meget fint.
Efter aftensmaden stod den på
Western Legends, som jeg desværre har fået spillet alt for lidt. Det var i gode venners lag og hele familien, og vi havde det hyggeligt. Jeg prøvede mig med meget begrænset succes som lovens lange arm, men kvægtyve og bankrøvere havde desværre en fest
Som sandkasse-oplevelse kan det bestemt noget, men mand oh mand, hvor er der meget nedetid med 6 spillere. Så koncentrationen kom og gik også lidt til sidst. Glæder mig til at prøve det igen med færre spillere.
Vi rundede aftenen af med
Jump Drive med
Terminal Velocity-udvidelsen. Ikke alt for krævende efter en lang spilledag.
Søndag nåede jeg kun
Shadow Kingdoms of Valeria, men det viste sig heldigvis at være weekendens bedste oplevelse. Et finurligt worker/dice-placement spil om at bekæmpe monstre, som løbende fører til, at man låser op for nye evner. Der var masser af interaktion og højlydte suk, når ens nøje udsete terning blev snuppet for næsen af én
Lige hvad jeg kunne overskue på det tidspunkt.
Således sluttede endnu en glimrende con med masser af gode oplevelser for hele familien. Det er ikke altid nemt at finde på noget, som alle synes er sjovt, men det her er i hvert fald en succes. Glæder mig allerede til næste år