Babylon ser flot ud, og det er betryggende at vide, at der formentlig også er noget gameplay gemt i det
Gårsdagens spil: Midt i sommerferien står jeg på en festival og venter på en koncert - og får ud af det blå en besked fra en gammel ven, jeg ikke har set i lang tid, og i øvrigt aldrig har spillet med:
"Har du
Battlestar Galactica? Og hvis ja, skal vi så ikke spille det?"
Og jo, det vil jeg da meget gerne, men det er sjældent, man får uopfordrede forslag om at spille 15 år gamle spil fra ikke-gamer-venner.
Det blev så i går, hvor Maibritt og jeg lagde hus til. Min gamle ven kom med sin søn og en af vores fælles venner, og det viste sig, at forslaget om BSG var opstået, fordi der åbenbart kører noget, der hedder Forræder på TV2. Det havde fået vores fælles ven (som spiller lidt) til at tænke på BSG. Lidt ambitiøst, tænker jeg i mit stille sind
Men nuvel, here we go. Hun og sønnen var mest vant til Uno og Ego og den slags, og jeg kunne godt mærke efter 5 minutters regler, at det var lidt af en mundfuld. Jeg advarede mod, at det kunne være svært at spille cylon første gang, men "Jaja, det går nok alt sammen!", og hun insisterede på at spille Gaius Baltar, der starter med at trække et ekstra "Jeg er (ikke) cylon"-kort.
Så vi går i gang, og surprise surprise kommer hun ret hurtigt til at tale over sig og afsløre, at hun er cylon. For ja, hele bluff-aspektet og at smide de rette kort i puljen kræver noget overblik. Og der er tydeligvis ikke flere cylons i spil i lang tid.
I sine bedste stunder er BSG stadig et fantastisk "skjult forræder"-spil, og dem var der heldigvis en del af. Der var flere sjove anklagerunder og analyse af hvilke kort, der var smidt i bunken og hvem kunne dog have gjort det etc etc. Der var også et par intense angreb fra nogle basestars, der gav vores pilot noget at lave.
Men BSG kan også bare være alt for langt og køre i tomgang. Hvis der ikke er nogen tegn på skjulte cylons, er der ingen grund til at smide nogen i fængsel eller vælge ny præsident eller admiral. Og hvis man så oven i købet ikke har nogen fjendtlige skibe at tage sig af, bliver runderne hurtigt meget mekaniske. "Hmmm.... jeg tror jeg tager et blåt kort. Igen" - nyt krisekort, der klares uden de store problemer. Rinse and repeat.
Alt i alt var det hyggeligt, men 3 timer hvor der ofte ikke sker noget, er for lang tid.
