Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024

[Gunness]

^Er tegneseriedrengene mest til den amerikanske stil, eller dyrker I også de europæiske serier?
Jeg er nok ikke lige i målgruppen til Zombiecide, som må være CMONs svar på Plantageejerens Datter, Dallas og andre uendelighedsserier, men der er måske også ting baseret på tegneserier fra vores del af verden?

Jeg kiggede fx. ret meget på det Thorgal-spil, der kørte på Gamefound for et års tid siden. Asterix-spillet Caesar's Empire skulle heller ikke være helt skeløjet. Og så drømmer jeg stadig om et *rigtigt* Blake og Mortimer-spil en dag, selv om Witness er skidesjovt. (Hvorfor er der forresten ikke et ordentlig Tintin-spil??)

[Jonezy]

^Tegneseriedrengene er mest til de amerikanske superhelte desværre. Jeg er så selv mest til den europæiske skole pga. af barndommens mange besøg på diverse biblioteker for at låne tegneserier.

Zombicide er bare det mest straight forward dice chucker med masser af plastic. Den serie har jeg virkelig haft glæde af i mange år, men har også fuld for forståelse for, at det ikke er alle, der finder glæde i den slags spil.

Ja, hvad laver alle de belgiske spil udviklere? Vi vil have et Tintin spil. Linda og Valentin, og et fedt space eventyr kunne også være oplagt.

[Gunness]

Åh ja, jeg havde faktisk også tænkt på Linda og Valentin. Det burde der da kunne komme en fed omgang space opera ud af... De har allerede det grafiske, og der er tilstrækkeligt med rablende planeter, rumkampe og politiske intriger at trække på.

[Frouvne]

Til formiddag kom der to spil ind ad døren og de er begge blevet spillet i løbet af eftermiddagen.

Dro Polter er et lille Oink spil, hvor hver spiller får fem små genstande, de holder i hånden. Et kort hvorpå en eller flere af genstandene er afbilledet afsløres og det går så ud på hurtigst muligt at få disse genstande ud af hånden uden at bruge den anden hånd. Den hurtigste vinder en lille rund klokke, der i næste runde skal holdes i hånden. Man spiller til en spiller har fem klokker i hånden men taber man en eller flere undervejs, mister man dem. Super simpelt spil - men også virkelig morsomt og stressende. Vi fik hurtigst spillet vores fem første spil og jeg er sikker på, at det snart bliver fundet frem igen.

In The Footsteps of Marie Curie læste vi reglerne til imens vi satte spillet op. Det lod sig gøre, da spillet er relativt simpelt. I spillet følger man i Marie Curies hæle igennem hendes liv; man indsamler ressourcer, foretager forsøg etc. Spillet er erhvervet primært for at kunne spille det med min datter på ni år og det kan det sagtens. Jeg vil nok kategorisere det som et familiespil; jeg vil ikke udelukke, at jeg på et tidspunkt introducerer min spillegruppe for det, men så bliver det som en halvlang filler.

[Jonezy]

Var forbi Jesper til en Endeavor: Deep Sea dyst. Det er et lorte spil nu.... (gæt hvem der tabte? ).

Aj, det er faktisk et rigtig interessant spil. Vi spillede mission 2 setuppet, som gave lidt mere finurlige scorings muligheder end intro setuppet i mission 1. Jesper udnyttede lidt for godt en diving site på 3 lag, som jeg ikke kunne komme ned til hurtigt nok og det gjorde nok forskellen, da han fik lidt for mange billige point på den.

Vi bøvlede begge med at finde flow, da vi ikke kunne få det gule track hurtigt nok op og derfor i hver runde skulle tage hårde beslutninger om hvilke specialister man ikke ville bruge.

Glæder mig til at spille mere og overvejer at bruge aftenen på noget solo play med spillet.

[Frouvne]

Vi endte med at spille ni spil DroPolter i løbet af dagen - så det må siges at være vel modtaget. Aftenen blev rundet af med tre spil Schotten Totten, der efterhånden er et af de mest spillede spil hos os.

[Gunness]

Onsdag var Maibritt og jeg forbi en lokal kammerat for at prøve et par Essen-nyheder.
Tea Garden er et af de tre spil, som Tomáš Holek havde med til årets messe. Vi skal for 117. gang gøre kejseren glad (jeg har vist ca. fem spil om at glæde denne ophøjede person), denne gang ved at dyrke te.



Det lyder ikke voldsomt interessant i mine ikke-te-drikkende ører, men rent mekanisk blander spillet ganske behændigt worker placement og lidt deck building. Man vil gerne opdyrke stadig bedre marker og sælge disse til passerende karavaner, og man vil samtidig også gerne gøre kejseren glad, fordi.... ja, det vil man bare gerne.
Der er et ret fikst system til at vælge handlinger: man får fire nye kort med forskellig styrke i hver runde, og man kan så vælge at bruge et eller flere kort på at aktivere en handling med kortenes styrke. Spillets valuta er teblade, der kan være grønne eller de lidt finere, fermenterede, og det er en sjov, lille puzzle at få disse i stadig bedre kvalitet.
Som så mange andre spil af denne type kunne man godt bruge lidt mere interaktion. Der er lidt ræs for at komme først til nye marker og først ned af en flod for at få ekstra point, men det er i småtingsafdelingen. Men ellers var det overraskende brain burn'et ift., at reglerne ikke var voldsomt komplicerede.



Vi rundede aftenen af med Eternitium. Temaet er noget nonsens om tidsrejser og at finde en super-duper-fantastisk krystal. I praksis er det en race-spil baseret på deck building, hvor man i hver runde har fem kort, der kan bruges til at fjerne såkaldte æra-kort fra en bestemt stak ved at matche symboler. Man kan genere de andre spillere ved at manipulere med deres æra-kort eller snuppe de bedste kort fra deres discard-bunke. Første spiller, der har fjernet alle sine æra-kort, har gennemført tidsrejsen og fundet krystallen. Bum!
Som et lille benspænd køber man ikke kort som vanligt for deck buildere, men bliver tvunget til at "forurene" sit deck med nye kort i hver runde.

Lige så laber spillets artwork er, lige så ikke-intuitiv er spillets ikonografi. Men der er heldigvis ikke så mange ikoner, og efter nogle runder begyndte det hele at flyde ganske fint, med en passende mængde suk og støn, når en eller anden fik stukket en kæp i hjulet af en venlig medspiller.

[Frouvne]

Der har været gang i små- og kortspillene hos os i dag. 4 gange DroPolter, 4 gange Sea Salt & Paper, 7 gange Schotten Totten og 3 gange Innovation. Det er virkelig lang tid siden vi har haft Innovation på bordet og det var et kært gensyn. Men det er et vildt spil og man skal lige ind i alle kortene igen, så det fulde udbytte opnås nok først, hvis vi kan få det på bordet endnu en del gange i den nærmeste fremtid.

[Jonezy]

Endte sørme med en omgang solo Endeavor Deep Sea på en fredag aften.

Det holder også solo, men hold da op; det er ikke nemt. Jeg klarede lige 4 goals ud af 7 på mission 1, hvilket var nok til at få den ærede titel af 'beginner'. Med lidt bedre spil var et femte goal ikke umuligt, men de 2 sidste var jeg meget langt fra. En rigtig god udfordring.

Jeg sætter også pris på at solo ikke føles markant anderledes og spillet har samme flow, som med flere spillere. Stadig vild med spillet og tænker jeg lige skal prøve om jeg kan opnå 5 eller flere goals på mission 1 her til morgen.

[Jonezy]

Formiddagen brugt med Endeavor: Deep Sea.

Det blev til 3 solo forsøg på mission 1. Første forsøg glemmer vi hurtigt, da jeg kun nåede 3 goals og dermed ikke en gang status som 'beginner'. Andet forsøg var vi tilbage på 'beginner' med 4 goals nået. Dagens sidste forsøg endte med 5 goals nået og ny status af 'intermediate'. Yeah! Kæmpe fornøjelse af en formiddag og jeg har endda det nyeste Zelda spil liggende til Nintendoen.

Tror jeg er klar til at udfordre mission 2 nu.

[Frouvne]

Dagen blev startet med et spil In the Footsteps of Marie Curie, hvor familiens yngste fik lov at introducere sin mor til spillet. Til aften havde jeg så fornøjelsen af at introducere Dro Polter til min søster og svoger. Endelig sluttede vi dagen af med et spil Innovation, hvor jeg slet ikke fik udnyttet at jeg havde langt flere kort i spil og flere bunker endda var Splayet.

[Gunness]

Efter at have plaget min søde kone i nogle dage fik vi prøvet Unconscious Mind i går. I spillet er man psykoanalytiker-in-spe i kredsen omkring Freud, og man har mulighed for at have kendte personer som Gustav Klimt, Mahler og forskellige andre som klienter. Denne kreds mødtes hver onsdag i flere år for at udveksle erfaringer.



Der er flere grundelementer i spillet:
1) Man skal prøve at kurere sine klienter ved at arbejde med deres drømme og traumer, primært ved at samle en form for ressourcer kaldet insights inden for tre områder (Freedom, Growth og Passion) med tre forskellige styrker
2) Man skal opgradere sin viden via et separat bræt, hvor man flytter et blækhus rundt og scorer forskellige ressourcer.
3) Man skal udgive afhandlinger
4) Man skal bevæge sig rundt i Wien, hvor spillet foregår, i hælene på Freud - og ved at besøge forskellige områder kan man udløse forskellige former for point og bonus-effekter.
5) Man skal drikke virkeligt meget kaffe - det er en form for valuta i spillet

Første indtryk er, at det er sjovt, og at der er meget at holde styr på. Vi spillede kun grundspillet, og mit hoved var tæt på at være unconscious, da vi nærmede os slutningen Det er i alt fald væsentligt tungere end Fantasia Games' første titel, Endless Winter. Men det føles ret tematisk for et euro, især behandlingen af klienterne. Her skal man først fjerne et gennemsigtigt kort med traumer fra klienterne, hvilket giver adgang til deres særlige evner. Wien-brættet har fået lidt kritik for at gøre spillet unødigt kompliceret, og det er i hvert fald umiddelbart den mindst interessante del af spillet. Der er et sindrigt system med at score effekter ud fra ikoner man har samlet eller ud fra hvor mange meeples, der står på forskellige felter. Lidt for meget her i første omgang.



Men alt i alt lovede det godt. Det er utroligt flot, med en masse drømmekort af to af branchens dygtigste, Andrew Bosley og Vincent Dutrait, og produktionen er meget gennemført. Det betyder også, at det fylder som død og helvede, og både af hensyn til bordplads og nedetid vil jeg nok foretrække det med højst tre spillere.

Lidt senere på aftenen kom vores søn ned, og vi tog en hurtig gang Bable med ham, hvilket vanen tro gik ret skidt på den underholdende måde Da han var smuttet, valgte vi to andre at give Pizza Delivery et forsøg mere. Men det var ikke stort sjovere end første gang vi prøvede det, og den samlede oplevelse var meget mekanisk og uengagerende. I alt fald var det noget helt anderledes end UM.

[Frouvne]

Efter at have plaget min søde kone i nogle dage fik vi prøvet Unconscious Mind i går. [...] Første indtryk er, at det er sjovt, og at der er meget at holde styr på. Vi spillede kun grundspillet, og mit hoved var tæt på at være unconscious, da vi nærmede os slutningen []...

Det ser godt nok lækkert ud! At kompleksiteten er så høj, kan dog godt gøre mig lidt bange. Jeg er efterhånden lidt forbeholden for at kaste mig ud i at lære komplekse spil, hvis jeg ikke føler mig meget sikker på, at det er noget, der vil komme på bordet en del gange.

Vi havde Too Many Bones på bordet til aften. Det var tilpas lang tid siden det sidst er sket til at jeg fjumrede lidt rundt. Det må man dog også sige at vores Gearlocks gjorde. Vi havde sat Nugget og Ghillie op imod Gendricks og vi nåede ikke en gang frem til ham ... og det var såmænd også meget godt, for vi var ikke blevet udviklet nær nok til at det ville have givet mening at kaste os ud i en kamp med ham. Jeg tror lige vi skal slikke vores sår og prøve at forstå hvordan det kunne gå så galt. Vores erfaring siger os i forvejen, at man helst ikke skal tabe sine encounters, da man ikke har råd til ikke at blive opgraderet - men at det gik så galt var vi alligevel overraskede over.

[Gunness]

^Jeg tror, at kombinationen af netop lækkerhed og det ret originale OG velintegrerede tema gør, at det har en større chance for at blive genbesøgt. Jeg ved ikke, om jeg ligefrem føler, at jeg kurerer historiske personers mentale lidelser, men det smager lidt derhenad. Det i sig selv er et stort plus for mit vedkommende.

Men ja, Paul Grogans officielle regelvideo tager 40 minutter, og der er en hel del små, kringlede regler at holde styr på. Og så har vi slet ikke set på udvidelserne endnu.
Min grundlæggende holdning til mange af denne type spil er, at de sjældent ville blive dårligere eller mindre morsomme af at få høvlet 10% regel-overhead af. Der kommer et tidspunkt i designprocessen, hvor man som designer skal kigge på sit 117. mini-bonussystem for at tage ressourcer eller flytte brikker til bestemte felter og så sige: "Det er en sjov idé, men den samlede oplevelse bliver ikke sjovere. Væk".

Som Lacerda og Mindclash har (mod)bevist, er der selvfølgelig et marked for den type euros

[Frouvne]

Min datter er ret vild med Sea Salt & Paper for tiden, så det kom på bordet i eftermiddags. Til aften skulle der til gengæld tages revanche for gårsdagen totalt forfejlede angreb på Gendricks i Too Many Bones. Nugget og Ghillie tog sig alvorligt sammen og lykkedes da også til allersidst med deres mission.