Autorenspiele kontra Designergames
Posted: Tue Sep 11, 2007 7:32 pm
For nyligt læste jeg et interview med John Bohrer, hvor han fortalte om Winsome Games og den mission han har med dette lille spilfirma. Denne snak var i sig selv ganske interessant, men det der efter gennemlæsningen stod klarest i min erindring var en distinktion han anvendte undervejs.
John Bohrer lagde i interviewet ikke skjul på hans ærefrygt overfor den tyske spilkultur og påpegede den kulturelle forskel til det han selv kommer fra, der kommer til udtryk i de to begreber: Autorenspiele og designergames. I interviewet gjorde John Bohrer ikke mere ud af at forklare hvori han så forskellen, men jeg forstod det således, at der i det tyske begreb ligger en klar forbindelse til den kunstneriske udfoldelse, hvor der med det angelsaksiske begreb snarere refereres til de mere håndværksmæssige sider af den skabende proces.
Moderne metaforteorier vil helt sikkert underbygge en sådan påstand om, at de betegnelser vi anvender, er med til at skabe den opfattelse af virkeligheden, vi danner os. I praksis syntes jeg dog også, at man kan erkende forskellen, når man sammenligner f.eks. et ældre Avalon Hill spil med dets mange procedurer man arbejder sig igennem igen og igen med mange af de mere elegante tyske spil.
Helt så sort-hvidt er spilmarkedet naturligvis ikke i dag, men det er en interessant tanke, at de betegnelser vi anvender, kan være med til at fastholde en opfattelse af spillene og dermed hvilke forventninger, der skal leves op til.
John Bohrer lagde i interviewet ikke skjul på hans ærefrygt overfor den tyske spilkultur og påpegede den kulturelle forskel til det han selv kommer fra, der kommer til udtryk i de to begreber: Autorenspiele og designergames. I interviewet gjorde John Bohrer ikke mere ud af at forklare hvori han så forskellen, men jeg forstod det således, at der i det tyske begreb ligger en klar forbindelse til den kunstneriske udfoldelse, hvor der med det angelsaksiske begreb snarere refereres til de mere håndværksmæssige sider af den skabende proces.
Moderne metaforteorier vil helt sikkert underbygge en sådan påstand om, at de betegnelser vi anvender, er med til at skabe den opfattelse af virkeligheden, vi danner os. I praksis syntes jeg dog også, at man kan erkende forskellen, når man sammenligner f.eks. et ældre Avalon Hill spil med dets mange procedurer man arbejder sig igennem igen og igen med mange af de mere elegante tyske spil.
Helt så sort-hvidt er spilmarkedet naturligvis ikke i dag, men det er en interessant tanke, at de betegnelser vi anvender, kan være med til at fastholde en opfattelse af spillene og dermed hvilke forventninger, der skal leves op til.