Den officielle Commodre 64 tråd

[Frouvne]

Da diskussionen om denne klassiske computer nu er begyndt at få liv i en anden tråd, syntes jeg nu alligevel, at den fortjener sin helt egen tråd.

Om grafikken på Commodore 64 med nutidens øjne er grim eller ej - som det blev påstået i den anden tråd - kommer meget an på hvilke spil, man kigger på. Der var spil, der selv den gang var meget uoverskuelige. Selv Geoff Crammonds Revs (forgænger til spillene i F1GP-serien) var for mig meget uoverskueligt på det tidspunkt - bl.a. på grund af de langsomme opdateringstider. Men spil som f.eks. Andrew Braybrooks spil Uridium og Morpheus syntes jeg pressede utrolig flot grafik ud. Grafik jeg faktisk også syntes er nydelig i dag.

Noget af det mest imponerende er, at en del af spillene faktisk er spilbare i dag. Jeg er selvfølgelig enig med Rune i, at nogle også er fuldkommen uspillelige. Men et spil som Uridium kan sagtens spilles idag. Andre spil kan nok primært spilles af nostalgiske grunde. Men det kan de til gengæld også! Det er da kun et par år siden, at brødkassen sidst har været ude af skabet og det er nu en anden fornemmelse at have sit joystick i hånden end at sidde med en emulator på PC'en. Noget af det jeg specielt husker den tid for var, at vi dyrkede spillene på en helt anden måde, end jeg ville kunne gøre i dag. Dels af tidsmæssige årsager men også af den simple grund, at spillene ikke var så store og komplekse og man derfor reelt havde en mulighed for at forbedre sig uden at hele ens liv skulle sættes på stand by. Det gav et rigtig godt udgangspunkt for at spille turneringer og ad den vej var det for mig nogle meget sociale sammenhænge, der blev spillet computer i. Nogle spillede, nogle ventede og kommenterede - og det blev ofte livligt!

[Frouvne]

Da nu flere har været så begejstrede for Uridium og Paradroid, er der så nogen, der kender noget til Magnetron, som jeg netop nu falder over? Jeg har ikke tidligere hørt om spillet, men det ser jo umiddelbart meget Paradroid-agtigt ud.



Kilde:
http://www.atariage.com/forums/index.ph ... entry=1450

[Gunness]

Argh, sådan en fantastisk tråd og så sidder man i møde
Jeg venter straks tilbage efter frokost, inkl. input om Magnetron

[Rune Petersen]

Vil nu betegne 64'erens grafik som "rustik", hæhæ!

Der er selvfølgeligt spil som udnyttede grafikken bedre end andre. Men sjovt nok er mine absolut største favoritter ikke særligt interessante fra et grafisk standpunkt. Her tænker jeg på Alter Ego og Wasteland.

Alter Ego kan endda spilles i en webbrowser her: http://www.theblackforge.net/

Musikken i mange af spillene var også bemærkelsesværdig. Der eksisterer et remix-community dedikeret til at opdatere klassikerne med mere moderne synthesizers. Meget sjovt hvis man har nynnet med på titelmusikken til Parallax eller lignende dengang: http://remix.kwed.org/

Så kan jeg jo lige kaste et par links ud hvis folk skulle have lyst til lidt spil-arkæologi.

http://www.lemon64.com/games/
http://www.gamebase64.com/
http://www.c64.com/

[weilmann]

I sidste ende bør det jo handle om, om man har det sjovt og hygger sig med at spille.

Jeg kan ikke huske hvordan det lød (sikkert ikke godt), men jeg tror, at jeg har brugt ligeså megen tid på Wizard of War (http://en.wikipedia.org/wiki/Wizard_of_Wor), som jeg brugte på det sidste Final Fantasy-spil.

-Og det var trods alt kun et hjernedødt skyd-alt-hvad-der-rører-sig-til-du-får-en-bedre-highscore-end-din-kammerat-spil.

Men det var sjovt...

[Andrea]

De eneste spil, jeg kan huske, jeg spillede på brødrister som barn var disse:

Giana Sisters
Boulderdash (i en lidt spøjs version i linket)

[Jens_Hoppe]

Alter Ego kan endda spilles i en webbrowser her: http://www.theblackforge.net/

Fascinerende, det har jeg aldrig prøvet før! Jeg var lige så stolt af min intellectual score - indtil de intellektuelle aktioner begyndte at blive vanvittigt svære trivia-spørgsmål!

[Gunness]

Alter Ego er på alle måder et fantastisk spil og langt forud for sin tid. Det minder på mange måder om Sims, bare uden alt det kedelige med at vælge gardiner og fjerne pizzabakken. Det sjoveste i AE har altid været at starte spillet i "old age" og herefter give den som gammel, vrissen excentriker, der hader sine omgivelser og truer unge lømler med sin stok Det er også vældig godt for ens helbred.

Wizard of Wor er slet, slet ikke hjernedødt - det er meget vanedannende!

Rune nævnte RKO med remixes, men vil man høre originalerne og flippe ud til Galway, Hubbard, Tel og andre af de store musikpinger på C64, kan man passende hente nyeste udgave af High Voltage Sid Collection og en tilhørende afspiller. HVSC er pt. oppe på lige over 35.000 melodier - alt kan hentes som en fil.

Og så en mere overordnet kommentar. Jeg er stadig superglad for min C64, men min VICE-emulator med tilhørende Gamebase har altså gjort livet en del sjovere. Som samler er livet ganske vist blevet for nemt (værsgo, her er en dvd med 17.500 spil), men når man tænker på, hvor dårligt mange af spillene blev playtestet i de glade 80'ere, har jeg ikke noget mod udviklingen.
På den ene side har vi de spil, der var alt for nemme og evt. kunne gennemføres ved at gentage en bestemt manøvre igen og igen (Commando, Way of the Exploding Fist). På den anden side var der spil, der var så absurd svære, at man døde efter 10 minutter, uanset hvad man gjorde (fx. Spindizzy, som faktisk er sjovt med en trainer). Eller hvor man spillede spillet 99% igennem, bare for at finde ud af, at pga. en bug i spillet kunne det ikke spilles færdigt. Eller at der ikke er noget save-mulighed, og hovsa, der gik strømmen lige, efter at have spillet Head Over Heels i 14 timer

[weilmann]

Alter Ego kan endda spilles i en webbrowser her: http://www.theblackforge.net/

Aaaargh, jeg døde.

...og ikke på en rar måde.

Men det virkede sjovt nok - tak for tippet

[Gunness]

Mht. Magnetron, så er det en slags fortsættelse til Paradroid, men har et mere uigennemskueligt gameplay og er ikke nær så sjovt.

Hoppe nævnte Elite i den forrige tråd, og det var jo et fantastisk spil. Største minus var vel den lave grafikopløsning - så når man begyndte at pløkke løs på fire pixels ude i horisonten, kunne man aldrig se, om det var et let mål eller en politi-Viper

Et par andre spil, der har brugt alt for meget af min tid:
Mercenary - det var fedt med det åbne gameplay og da ganske morsomt at kunne flyve afsted i en halv time og så få en flot bonus for at skyde et Atari-logo i smadder
R.M.S. Titanic - hvor man sender en ubåd ned for at udforske Titanic og i øvrigt skal holde sig gode venner med både presse og sponsorer. Temmelig svært og uoverskueligt, men yderst fascinerende.

Som adventure-buff er jeg nok i mindretal herinde, men der er sikkert en eller flere, der har leget med Maniac Mansion eller Zak McKracken?

Til gengæld fik jeg aldrig spillet nær så meget Pirates!, som jeg burde. Der er der nok andre, der har?

[Frouvne]

Jo, Maniac Mansion har jeg da brugt nogle timer på. Og så var der jo en del andre point-and-click adventures, der allerede den gang kunne bruges noget tid på. Hardcore tekstbaserede adventure-spil blev jeg aldrig fanget af. Jeg husker bl.a. at have kæmpet med Asylum... men det blev aldrig rigtigt til noget.

Pirates har jeg bestemt brugt tid på. Det var ikke en af de helt store tidsslugere for mit vedkommende, men tilpas meget til at jeg har lysten til at vende tilbage til PC-versionen, der desværre har det med at gå ned...

[Rune Petersen]

Jeg brugte megen tid med tekstbaserede eventyrspil som Zork, Twin Kingdom Valley, Suspect osv. men det lykkedes mig såvidt jeg husker aldrig at gennemføre særligt mange af dem. Zak McKracken og Maniac Mansion var begge fænomenale - lidt synd at de senere SCUMM-spil rent faktisk fik et mere og mere simpelt interface. Der var noget herligt ved at finde ud af hvordan man kombinerede de mange forskellige kommandoer for at løse en opgave.

Asylum kan jeg godt huske, men tror aldrig jeg kom særligt langt i det.

Er der nogen her der spillede Forbidden Forest? Grafikken er lidt grinagtig når man ser billeder fra det i dag, men som knægt forekom det mig vildt uhyggeligt...

[Frouvne]

[...] Rune nævnte RKO med remixes, men vil man høre originalerne og flippe ud til Galway, Hubbard, Tel og andre af de store musikpinger på C64, kan man passende hente nyeste udgave af High Voltage Sid Collection og en tilhørende afspiller. HVSC er pt. oppe på lige over 35.000 melodier - alt kan hentes som en fil. [...]

Jeg skal blankt erkende, at musik aldrig har været noget, jeg har været synderlig interesseret i. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at navne som Rob Hubbard og Martin Galway har brændt sig ind i min hukommelse. Men det har de! Jeg er den dag i dag slet ikke i tvivl om, at også lyden havde en stor del af æren for at spillene virkede så godt. Og det glæder mig altid, når folk bliver krediteret for at udføre et solidt stykke arbejde, hvilket de herrer må siges at have gjort, når de stadig huskes så mange år efter.