Page 1 of 21

Djengis Con : 23-25. april 2010

Posted: Sun Jun 21, 2009 8:41 pm
by Stony
Så starter vi op med en tilmeldingstråd. Så kan de der føler sig sikre på at ville deltage sikre sig en plads.

Det bliver et weekend-arrangement med mulighed for overnatning. Det kommer til at foregå d. 23-25 april 2010. Det bliver i Høvelte Spejderhytte. Der bliver åbnet for dørene om fredagen senest kl. 17.00, og vi skal være ude af døren senest kl. 16.00 om søndagen.

Prisen for hytten er 3200, og vil blive fordelt på deltagerne. Derfor vil prisen komme til at variere alt afhængig af tilslutningen. Ved for få tilmeldinger, vil der dog blive aflyst. Det vil blive afgjort omkring nytår, hvorvidt arrangementet bliver til noget eller ej. En forventet pris pr. deltager vil være 200-250 kroner. Det vil inkludere leje af hytte, morgenmad og frokost lørdag og søndag, og aftensmad lørdag. Såfremt folk dukker op fredag før de har spist aftensmad, vil der evt. blive bestilt mad udefra (pizza el.lign) som folk selv betaler hver især.

Der vil være spilstop kl. 15.00 søndag, hvorefter alle deltagere bedes give en hånd med til at få hytten i pæn stand inden vi lukker og slukker. En egentlig rengøring betaler vi os fra, så den store tur med gulvvask m.m. er ikke nødvendig.

Efterhånden som vi nærmer os arrangementet, vil der blive udarbejdet et program med eventuelle events. (Turnering el.lign. såfremt der er stemning for det) Men det skulle under alle omstændigheder blive et par dage med masser af brætspil.

Der er et deltagerloft på 30 personer, og en aldersgrænse på 16 år.

Hytten har et par store sovesale, hvor folk skal være velkomne til at lægge sig til ro. Der er også to mindre soveværelser med to sovepladser hver. Såfremt der er nogle par der tilmelder sig, skal de være velkomne til at sætte sig på et af disse værelser. Først til mølle. Man er også velkommen til at medbringe telt, såfremt man gerne vil have lidt privatliv.

Der er desuden "shelter" som man er velkommen til at benytte.
Image

Det vil foregå på rigtig spejderhytte-manér, så folk skal selv medbringe dyne/sovepose. Der henvises i øvrigt at man ikke må benytte udendørs fodtøj i hytten, så hvis man ikke bryder sig om at gå på strømpefødder, bedes man medbringe sutsko/indesko.

Folk der ankommer med offentlig transport, kan komme til hytten med buslinie 381, som afgår fra Allerød st.

Lidt mere om hytten:

Image
Plantegning.

Image
Image
Pejsestuen.

Image
Spisestuen.

Image
Image
De to sovesale.

Image
De to små soverum.

Image
Hvis vejrguderne tilsmiler os, skulle det også være muligt at være udenfor.

Adressen for hytten er Høveltsvangsvej 90, 3450 Allerød.

Jeg håber der er stemning for arrangementet, og at vi er rigtig mange der ses.

Tilmeldte:
Stony
Frouvne + Helle
Jens Hoppe
Aratar + Henrik Spalk + Anders + muligvis-måske en eller to mere fra Jylland
Bugge
Tobias
Mikkel + Helle
Maibritt + Jacob (Gunness)
Eivind
Black Sea + Kramme B
Kanzler
Sir William

Har tilmeldt sig hele weekenden, men er i øjeblikket ikke sikker
Jesper
Greve

Har tilmeldt sig til en "besøgsdag" lørdag:
larkin
Adam

Prisen for arrangementet kommer til at ligge på kr. 280,- inklusive bespisning. Drikkevarer og eventuelt slik bliver der mulighed for at købe ved siden af. Jeg cut/paster lige det indlæg jeg skrev længere nede i tråden:
Jeg har prøvet at regne lidt på omkostningerne med udgangspunkt i at vi selv klarer rengøringen søndag inden vi tjekker ud. Hvis jeg skal være på den sikre side, må jeg tage udgangspunkt i at vi ikke bliver flere end de nuværende 21. Kommer der flere til er det dejligt, men jeg vil gerne sikre mig at enderne kan nå sammen, selv om det ikke skulle være tilfældet.

Jeg lægger mig derfor i den høje ende af det interval jeg tidligere har nævnt. 250 kroner pr. deltager.
EDIT: Der er sidenhen blevet lagt 30 kroner på, for at vi kan blive fri for den afsluttende rengøring. Det betaler vi os fra.

De 250 kroner er for alle dage, inklusive hytteleje, 2 x morgenmad, 2 x frokost og 1 x aftensmad. Jeg har ikke kalkuleret med præmier til en eventuel konkurrence. Hvis der kommer flere tilmeldinger kan det overvejes.

Det gør det så også muligt at sætte en pris for deltagelse en enkelt dag. Jeg formoder at lørdag er mest interessant som "besøgsdag". Hvis vi sætter en deltagelsespris på 60 kroner for en dag, og 30 kroner oven i pr. måltid man vil være med i. Hvis en person eksempelvis dukker op om formiddagen og spiser med til frokost + aftensmad, vil det give en pris på 120,-
Jeg har udarbejdet et skema, som løbende vil blive opdateret, efterhånden som folk melder sig ind med de spil de gerne vil introducere:
http://www.bang-madsen.dk/dl/Djenghis/D ... nSkema.htm

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Sun Jun 21, 2009 9:06 pm
by Larsine
Nej hvor ville jeg gerne deltage, men min datter skal konfirmeres d. 25/4, og jeg har netop luftet tanken om at vi holdt festen en anden dag, og at jeg nok ikke kunne være med i kirken... det faldt ikke i god jord :cry:

Så med mindre det bliver flyttet til et andet tidspunkt, kan jeg altså ikke deltage. Men når successen er i hus, så deltager jeg gerne i 2011 arrangementet.

Lars

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Sun Jun 21, 2009 10:24 pm
by Jens_Hoppe
Det lyder rigtigt fedt - jeg vil gerne deltage! :)

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 8:24 am
by Helle
Jeg vil rigtigt gerne deltage, og jeg regner med at tage en af drengene derhjemme med ... jeg skal bare lige finde ud af, hvem af dem, der egner sig bedst til hyttetur .... :D

- og jeg ville da egentlig ikke have noget imod at sove i et af de mindre soveværelser ....

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 9:00 am
by Frouvne
Det må prøves! :D

Med fare for at spørge dumt: Er det muligt at få en lille forklaring på titlen: Kublai Con?

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 9:11 am
by Stony
Ehm.... Navnet er åbent til debat. :D

Det er bare et udspil. Det skal være sted-uafhængigt, så Støvelte Con duer ikke. I har snakket om muligvis-måske at finde noget andet end GermanGames, så den var strengt taget heller ikke tidssvarende. Så det blev et lille ordspil på ordet Con, og efter at have læst en lille artikel om emnet, faldt den anden del af ordspillet på Kublai Khan. (I familie med Djenghis) Lidt krigsspil bliver der jo også spillet.

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 9:18 am
by Frouvne
Jeg spørger blot af nysgerrighed og så fordi jeg tænkte, at der måske var et eller andet helt selvindlysende ved navnevalget, der var gået min næse forbi. Tidligere har jeg hørt om Kubla Con - så det kunne jo også tænkes, der var en forbindelse hertil.

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 9:21 am
by Stony
Jeg kan da hurtigt lave det om til Djengis Con. Så er den misforståelse da fejet af banen.

Re: Kublai Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 9:34 am
by Frouvne
Stony wrote:Jeg kan da hurtigt lave det om til Djengis Con. Så er den misforståelse da fejet af banen.
Min mission var nu ikke at få ændret navnet... :)

Re: Djengis Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 5:16 pm
by Aratar
Jamen, der kommer da også lige en forhåndstilmelding herfra. Jeg går stærkt ud fra, at jeg vil kunne samle en bilfuld fra Århus.

Vh. HC

Re: Djengis Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 5:24 pm
by Stony
Jeg noterer dig, men må minde om deltagerloftet på 30. Og det er først-til-mølle, så jeg har brug for et specifikt antal og meget gerne navne. Det er ikke så væsentligt med navne her-og-nu, men når vi nærmer os nytår er det. Hvor mange John-Doe-Fra-Jylland skal jeg skrive på? Tre?

Re: Djengis Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 10:12 pm
by Black Sea
Skriv du også bare mig på sammen med konen (Kramme B) - vi sover gerne i telt / shelter :D

Re: Djengis Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 10:37 pm
by Greve
Jeg vil godt melde mig på som "en af dem i Bilen fra Århus".

Re: Djengis Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 10:49 pm
by Aratar
Stony wrote:Jeg noterer dig, men må minde om deltagerloftet på 30. Og det er først-til-mølle, så jeg har brug for et specifikt antal og meget gerne navne. Det er ikke så væsentligt med navne her-og-nu, men når vi nærmer os nytår er det. Hvor mange John-Doe-Fra-Jylland skal jeg skrive på? Tre?
Jeg vil skyde på 4-5, men jeg kan nok ikke sige noget præcist før til august (det er næste gang, vi har spillørdag).

Vh. HC

Re: Djengis Con : 23-25. april 2010

Posted: Mon Jun 22, 2009 11:46 pm
by Bugge
Fint tiltag. Jeg har bidt mærke i tid og sted. Officiel tilmelding følger, når jeg har overskuet min fremtid.

Med al den forvirring omkring navnet, kunne man jo overveje at kalde arrangementet

FUSION CON 1

Bare en tanke :idea:

Søren